Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En mand i Højest var ene hjemme, hans folk var nemlig gået i kirke. Da kommer der en nabomand, ind til ham, og han skjænker ham en kaffepuns. Nej. uha. æ kan ingen puns ha. Jaja. du kan lade den stå. Det kunde han nu ikke, og lidt efter var punsen drukken. Den var aldig så hastig afe, så skjænkede manden ham én til. Han siger igjen: Nej, uha, æ...
Kweeg: fåreyver: swerp, en slem swerp: tab i bedriften; allat: rask, rap; pewek: lille stykke, bid eller mundfuld; vrat: agerende ; mwåt: travlt: han æ så ravvse : dorsk, halv sovniy : skronni: en slags grvnkage bagt i isterhiuden : hjams : utilpas; ban æ rærrend får et: fuldkommen dygtig; hamel: om fuldkjærnet korn, om en meget myndig person; han ruer...
Der bliver hjaret lidt efter den: den er ugleset, hades; han huger møj : går krumbojet; ruder H kaldes bitte Lavstes kone; vøwwnåggel: nøgle, der vindes i lag: de ga en strube: det strittede imod, gjorde trækning i kroppen ; en karendos med det: rende om kap med; a ka et fåsto, hvi de skal oppes: tages op igjen ; de æ få stæjl: for grovt, går for vidt;...
A pust dæ, Batel, var et udtryk, der meget brugtes, mens jeg gik i skole, når vi gjorde hinanden hastig bange. Det betyder: A pudsede dig, Bærtel. - Butdar: spise eller forrådskammerdør. Stutdør: stuedør. Bruges endnu af meget gamle folk. En mand fra Stokholm i Sale sogn, Harsyssel, havde fået høsttjeneste hos Thomas Andersen i Balling. En...
Niels Skov op kone borte til de hellige, men hun skar dog halsen over på sig selv. De skulde svare aftægt til Lars Gregersen, som en tid havde været skolelærer i Kngesvang, og han døde meget hastig. Konen blev mistamkt for at have kvalt den gamle, men det blev aldrig oplyst, Den dag Niels Skov jordedes, fandtes ringeren Anders Nebel I.alvdod under...
Når hagen kløer, spørger vi hastig lig. P. O., Mads Jepsen, M. Møller.
Drømmer man om ildebrand, og luen er nær ved, det betyder, at man får en hastig tidende. L. Fr.
Byremse fra Gjerlev v. Randers. Murmesteren han er rap og gesvindt, Jens Frandsen han er hastig betindt, Ajs Lærke mæ di stakket finger, Soren Smej han gor å gor å kommer alder længer, Per Vinter de er en deputeret mand,1) Jakob han sætter nejermunden fram, Kræn Piesens Jens han æ lang å smal, Smejen han æ flywgal, Niels Baj han æ vind å skjøv, Søren...
Når groden kom hastig i aret, vilde den også gå hurtig væk igjen. Det var altså godt, Når groden kom langsomt, det blev et frugtbart ar. Tiso.
En svinekjøbmand. Kristen Refsgård i Ulfborg, kom til pastor Fogh i Tørring og spurgte, om han havde svin at sælge. Da han havde set dem, spurgte han igjen, hvad de skulde koste. Præsten vilde nu endelig have ham til selv at sige, hvad han vilde give. Han bød da også en god pris og var vis på, at ingen kunde gå højere. Nu skal a da give det et...
I en samling var der en, som sagde, at lian ikke var ra^d fur at ga ad kirken om aftenen. En anden mand tager ordet og siger: Da tør du ikke gá ad a> begravelse og sla rt siini i en ligkiste uden lygte eller nogen ting . Jo, det turde han nok og kunde også, nar lian havde som og hammer. Summet skuldr sa tindes der um murgenen. Der blev da slået et...
I Oslos kro var der et værelse, som ingen turde ligge i. Så kom der nogle markedsfolk og blev indkvarterede der, for det var ondt vejr, og de kunde ikke komme videre. Ud på natten kom der en og vilde også have logi. Ja, det er godt nok, siger kromanden, men jeg har kun ét værelse tilbage, og det tør der ingen ligge i. Den sidst ankomne var en...
Ulvene vilde tage føllene fra øgene. Så skulde drengene våge ved føllene om natten, for at ulvene ikke skulde komme og bide dem ihjel. En gang var en hel del drenge forsamlede oppe ved Føvling kirke, og de havde nogle øg at passe. Men så var de jo nysgjerrige og vilde ind ad kirken, og de gik op ad tårnet. Imens de kravler derop, da lå der en gammel kone...
Der kom en dag en rejsendes til en gård, og der dør han så meget hastig. Så vidste de snart ikke, hvad de skulde gjore ved ham. De havde et lille hus udenfor gården som et aftægtshus, men der boede ingen i det, og så vilde de lægge ham der på strå. De tog nogle moghaver og to gamle skrav, skravene brugte de til ben, og haverne til blad, og så blev det...
Der var en bisp til visitats hos en præst. Da præsten og bispen gik hjem ad fra kirken, var de ved at tale om overhøring, og så siger præsten, at han havde en karl, som altid gav sådan nogle underlige svar, han var da ikke til at få et fornuftigt ord ud af. Ja, siger bispen, det kom så af, at han ikke blev spurgt rigtig. Da måtte han så helst selv...
I Hårby havde de en vægter, der hed Xiels Frederiksen, og ham fik de på folgende måde. Som folkene i Sjelle en søndag står uden for kirken og venter efter præsten, ser de et syn hen efter Hårby, og det var for deres øjne, som hele byen stod i lys lue. Det var om sommeren og om hjemlys dag. Peder Skriver i Sjelle stod også ved kirken og så synet, og nu...
Brudevielse. Så det hedder sig, ligesom hørfuglen haver en dejlig krone og opholder sig i skoven, så haver og påfuglen sine forgyldte fjer, men dertil sine skabede ben. Ligeså forekommer det mig i dag i denne vor pyntede og upyntede brud og brudgom, at elskovens glod brænder af kjærlighed til hende ligesom katten til den mægtige pølse eller mikkel ræv...
Skaffertale ved faddergilde. Da børnene er en Guds gave, som Gud forældrene betro, så bør de og al omsorg have, forældres pligt er meget stor, besørge de ej deres gavn fortjene de ej fædres navn, kan fædre dem ej efterlade en stor og mægtig arvepart, der tit er børnene til skade og flyer bort med hastig fart, når de kun dem opdrage ret, ej bedre arvepart...
Der var en mand, som var noget tvær i omgang, og han havde sådan meget gode gaver til at give folk stykker og streger, og så var det altid hans mundheld: Guj for alting! Så træffer det i høslætten, te han vilde en dag ud at se til to karle, der gik og slog bårer. Nå, de havde jo ikke bestilt nok og heller ikke gjort det godt nok. Så siger han: "God daw,...
