Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Han : Ildtang, månen, harve, tragt, fjervinge, plov, hammer, kurv, huggeblok, nogle, sav, kniv, vogn, vinter, sommer (nodig). Hun: Skuffe, dør, solen, tromle, potte, balle, tallerken, okse, jorden, dyne, flaske, gryde, høst, mælk, eddike. Intetkjøn: Hus, vand, ler, låg, gjærde, led, bræt, glas, fad, sul, træ, forår. Således på Moen. Ny kgl. saml. 721 b.
Målet i Vendsyssel har både han- og hunkjøn. Således er en kalv han, ligemeget enten den i og for sig hører til han- eller hunkjønnet. Gris, fugl, gæsling, ælling, kylling, kat, hund er alle han, men mus, rotte er hun; ilder, odder, ræv, hare han, men myre hun, edderkop han, myg, flue, oldenborre hun, skarnbasse han, de forskjellige slags biller, som i...
Det var en efterårs-aften, at husmand Jørgen Bak gik hjem fra sit arbejde, han tærskede for dagløn hos en gårdmand i byen ; der var om eftermiddagen falden et tyndt lag sne, som lyste lidt i den morke aften, men som også gjorde det lidt vanskeligt at finde vej, for hvem der var ukjendt. Dette var Jørgen imidlertid ikke, ti han havde vandret den vej så...
da.etk.JAT_06_0_00230
Niels Kusk i Feldborg havde en tyr. Så skulde de en dag til at have en ko sprungen, men den vilde ikke godt stå. Hans kone, Ane Katrine, skulde holde den, men det kunde hun ikke. Tag du nu ved tyren, siger han, så holder a koen. Nej, det turde hun ikke. Ja, så beholdt han den, og de fik koen stilt an, så tyren kom da til at springe op på den. Han...
I Enslev, Koldt sogn, boede for flere år siden en gammel bonde, som hed Lavst Rasmussen. Han var godt kjendt med den gamle læge Schmiegelow i Århus, og de to var dus og kom ofte sammen. En dag Lavst var ude at lære en dreng at harve, var de så uheldige, at harven væltede for dem, og en tand ramte Lavst i ansigtet og flængede hans underlæbe, så han ikke...
De Tyrstcd-mænå var et kraftigt folkefærd. Når de samledes til stævne, drak de hver en pot brændevin. De var 18 i alt, og det var altså en skjæppe. Når de så blev fulde, så sloges de, men så snart de kom sammen igjen, drak de atter forlig. En gang havde de julelegestue ved min bedstefaders, og der var kommen en karl til stede, som var avlskarl for...
Når man forst og på én gang ser en standende stork, en flyvend' vib' og en skinnend' harve, en gangend' plov og en spillend' hvid ålam, så bliver man let.
Det er godt, når man først på året ser: en føl, dæ vænner æ 'en, å en frø, dæ vænner fræ 'en. Erslev. H. Th. Nybo
Den står lykke for, dei forst om året ser: en flyvende vibe, en rendende stråndskåå, en standende stork, en drivende plov og en barfodet smed. Joh. Nielsen.
Når man forste gang om foråret ser ploven og harven i marken og storken og vibeu, efter at de er komne, skal man se: Storki sto å plowi go, viben flyww å harren dryww; ti så bliver man vel til pas hele året. Kr. Frederiksen.
Et varsel for god lykke er det første gang om foråret at se: Viben flyww, ploven dryww, harven gå, storken stå, N. Kr. Pedersen, Gr.
En mand fra Erslev skulde gjøre hoveri til Dueholm. En dag skulde de allesammen harve, men da han kom, havde de andre allerede givet deres ager en overgang på langs, for han kom for sent. Ladefogden stod og kommanderede, hvordan de skulde harve, og så råbte han: Alle mand sni! lige da Erslev-manden skulde til at begynde. Han gav sig straks ligesom de...
Der var en streng herre på Mejlgård, der hed Kallager. En karl var sendt ud på hovmarken for at plove eller harve, og det gjorde han ikke godt nok. Da ladefogden kom, skjældte han ham slemt ud. Karlen trak ham så af hesten og bankede ham. Da lod ladefogden ham sende til Benzen, fnr at han der skubh lide hans straf, der havde de nemlig alle...
Fra gammel tid har det her på Helnæs været en ære at få forst udtærsket. Så snart kornet var i bus, ja, selv på regnvejrsdage i høsten, stod karlene på loen, og dermed blev de ved, indtil det sidste neg var banket af. Manden, drengen og pigerne måtte ende alt udarbejdet, kjore gjødning, pløje, harve, så rug o. s. v., og selv når der kom en fremmed vogn i...
Min fader var 6n udmærket pløjemand og havde hjulplov i brug indtil 1857, da den blev for aflægs og erstattedes af svingplov i lighed med, hvad der skete rundt om i nabolaget, Men han fik aldrig det herredomme over svingploven, som han havde haft over hjulploven, hvorfor han heller ikke nogen sinde kom til at lægge så gode furer med den nye plov. De...
Gamle Adam byggede sig et hus ude på et jordstykke, han havde kjøbt af min fader. Han havde det meget fattigt den forste tid. han dyrkede op af heden, og han havde kun en ko og nogle får. Så spændte han koen og hans kone for ploven og gik selv bag efter med pisken. Der fortælles, at konen fik lige sæ mange snært af den som koen, og nogle fortalte...
Vi kjørte endog med fire heste, når vi vendte jorden boghvede. De to bageste var der ingen tomme på, men der var noget, de kaldte drætot, som de bar om halsen i en klavebøvl. Ved krogskien på hjulploven kunde vi flytte hjulene til at gå nær til landet eller fra, eftersom vi vilde have furen brod eller smal. Vi havde ottebols harver. Var det for strængt...
Plovtøjet var ikke andet end et stykke kroget træ, der gik hen i jorden, og hvorpå blev sat en trekantet jærnhytte til skjæro. Så var der et langjærn og en plovås, og den lå hen imellem hjulene. På den var dravtisten fæstet, og i denne valbakker, så forstillingen kunde Hyttes freni og tilbage. Asen hvilede på akselen imellem hjulene, og i denne var...
På Ballegård ved Koed boede en gammel mand, som var meget velstående. Han gik bestandig, som bonder den gang gjorde i den egn, med sort uldhat, hvid vadmels vest med én række knapper, jakke med store sidelommer, af samme slags tøj og farve og ligeledes med én række knapper. Han havde hvide knadjukser og træsko med langt overtag. Da han blev en gammel...
