Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Han bar tyet sig en ny klædning: anskaffet den' de æ så æsselt: forskrækkeligt; hun er så nil: om den, der er let at fornærme; vandslap: vandmand; æ flæsk æ galstre: om den ejendommelige lidt harske smag, flæsk bar, når det bliver gjemt længe-, Pe Nit: Ole Lukøje; kroogmand: en person, der opholder sig i vandet, og som man ræder børn med; Jakob Låjj: én,...
da.etk.JAT_06_0_01014
Og glasset det stander i N. N-.s hand, det går ham vel til lands og til vands, så drikker han sin nabo N. N. til, ti det er en pige, sem gjærne suppe vil, og hun siger nej, og hun siger ja, så bli'r hun dog altid en suppe endda. Slagelse. Jfr. Elise Galschiøt.
Hylvand. Bind it klode om een becheu, om iche Andet ehr ved handen, leg der offven på detz species eller anden, derpå igien papir, der på atter sand, noch derpå endå et Andet bechen eller Andet deslige: hnilcket mand ligger [ij ilden. Fro [ene] skal man støde. E. E. B. 28. mau an. 1660. Indskreven i Niels Michelsens lægebog på et hvidt blad. Bedsted. Det...
Manden i Harritslev bed Niels, og konen bed Maren. Hun var sådan noget dårlig i bendes husholdning og kunde ikke lave noget ordentligt smør. Når han kom ind og så smørret, sagde han: De æ pløe, we Maren. Hun svarede: Åå, de ka sæel vææ de samm, wàe Niels, få vi ka eed ed sjæl. Somme tider sagde han: Wåe Maren hon ær it sondele te huushåldniugen,...
Mads Tyklund boede i Gammel-Tyklundgård og var bekjendt for sine uhyre kræfter. Han var ellers en rar mand, der ikke brugte sine kræfter til andet, end hvad der var morskab ved. En gang kom de forbi en vildbanesten dem har der stået enkelte af her på egnen, men nu er de jo taget. Så vilde de vædde med ham om, at den kunde han ikke tage og vælte om, for...
Iver Rosmkrands på Villestrup havde en kusk, som hed Niels, og han fik siden kuskegården i Borup i fæste af kammerherren. Samme Niels var udspekuleret på gavtyvestreger. Når han nemlig fik en ny liberifrakke udleveret, sprættede han opslagene på ærmerne op. De var jo den gang meget store, og når han så kjorte op i borggården med firspændet og slog smæld...
Da kvægpesten rasede her i landet i forrige århundrede, overgik den også Samso, og bortrev næsten alt kvæg. I Ørby dode således besætningen i alle gårdene så nær som i en gård, hvor de ikke mistede et hoved. Da pesten var forbi, gik konen ud i stalden og strog koerne pa ryggen med handen og takkede sin Gud, fordi han havde glemt hende. M. Sørensen.
Hvem, denne bog stjæl, er en tyv, i gallen skal han lade sit liv, når han får løben al verden omkring, så skal han hænge ved Hald herreds ting. Lime. Peder Frandsen. Egen hand. Skidtfued. Skidtfued er et skjældsord. Dette var skrevet med en anden hånd bag efter.
I Skjødstrup kirkebog står følgende: 1674 d. 21. nov. blef en syndere ved naffn Søren Persen, fød i Attrup, halszhuggen her uden for Skødstrup for adskillig tyffueri, hand haffde beganget, huilcken ieg berette om fredagen tilforn på Vosniszgård och fulde ham sa om løverdagen til retterstedet. 1679 d. 31. maji bleff den nafnløsz hestegielderes søn ved...
A tjente omme i Ose, og der tog betjenten l) Ligesom der i visse enge er røder, dannede af overfaldsvandet, som har udhulet jordsmonnet og der stadig søger til, så de har ondt ved at gro til, således er der i andre enge vældgunger, o: hulninger, som er helt groede til på overfladen og underneden er fulde af mudder. I en sådan hulning sank han ned....
En meget flot klædt handelsrejsende kom ind til Anders Lavrsen i Brande kro. Han spankede meget vigtig omkring, lastede vejene og kaldte hvert hus, han kom i, for Satans huller. Her findes vel ikke en gang her i byen en barber. Kromanden tænker sig om og siger endelig jo. Sà springer han om til sin nabo, Adolf Olsen, der var hans svoger, og siger:...
Folketro om nytårsny. 1. Dersom der kom et ny mellem nytår og bellig-trekonger, da var det ikke nytårsny, men forst det næste. P. V. Jensen, Stige. 2. Det er ikke så nær hvert år, der er nytårsny. Det skal række ind i fasten og må ikke da være ældre end ni dage og ikke yngre end tre. Kun når det samtidig træffer ind, at der er nytænding lige før nytår,...
Folketro om juleaften. 1. Lille-juleaften skal alle redskaber ind, ellers kommer Fanden og rider på dem. Gudbjærg, Fyen. F. L. Grundtvig. 2. Til juleaften må alt være hjemme, selv mandens egne sager på marken som ledde, harver osv. p. jensen. 3. Ploven og leddene skal føres i hus inden juleaften, ellers bliver det hele søndersplittet. L. Frederiksen. 4....
Gjækkevers. 1. Rosenlund, den forglemte dato 1800 og hvidkål. Kjære veninde! Se her, veninde, hvad jeg har i sinde at tilsende dig. En lilje så herlig, en hilsen så kjærlig den bringer med sig. Se nu til, du kan gjætte mit navn med rette, men det er ikke så let. Jeg er skorstensfejer ved det kongelige slot og har det meget godt. Jeg kiger stjærner...
En meget stærk mand har en gang boet i en gård i Blendstrup. Han hed Kristen og blev almindelig kaldt Kristen Kjæmpe, allerede som en stor dreng. Da nemlig en del vogsue karle, der morede sig med at prøve kræfter, forsøgte at tage en læssestang alleryderst i den smalle ende og med udstrakte arme hæve den lige i vejret, og ingen af karlene kunde det,...
Speitzer var så slem til at banke hans hovfolk. Så havde han en dag banket en stor dreng. Det var broder til Kræn Gatten. Kram Hornum fra Vester-Hornum har fortalt, at han så det. Dagen efter, da Kræn Gatten var til hove, og de havde ophøstet og gik og rev, holdt han sig noget tilbage, for det Speitzer skulde komme hen til ham. Det var sådan i en...
Her omkring Vilsted var et markdige for driften, og turene var osten for byen hver eneste sommer. De havde en fårekaptain, der skulde passe hver sine får og lam nøjagtig, og derfor fik han et pund tov af hver eneste gårdmand. Unghøvederne gik også osten for byen, og køerne stod i tøjr på agrene. Oldermanden havde nøglen til leddet, og ingen måtte kjore...
Gamle Bærtel Dall i Kjedstwp, han tjente Præsten i Halk for Kusk. Han var nu min Moders Oldefader, denher Bærtel. Så var der en Mand i Halk, der hed Per Skjærbæk, og han kom en Aftenstund ridende fra Åbenrå ad den gamle Landevej, som den Gang gik igjennem Hoptrup. Der træffer han så på Vejen en Mand, som kom gående og var hans bitre Fjende, og han havde...
Der hænger en Kårde og et Par Støvler i Kirken i Kjærteminde, der har tilhørt en dansk Officer, som med egen Hånd nedlagde flere Svenskere, førend han selv blev overmandet. Kjolslrup Præstegård blev udplyndret af Svenskerne, og de handlede ilde med Præsten. Sognefoged L. P. Andersen, Drigstrup. Kjærteminde; Kjelstrup S., Bjærge H.
I Daler Kirke findes følgende Indskrift på en Ligbåre: Anfang på voris lefnet består udi uforstand, fremgangen er forgiefves og går unøtt frå hand, middel alder gifver møye, Enden svaghed og nød, Regenschabet kand ey feyle, Facit er den wisse død. når nogen meener, jeg er langt borte og heel undtwigen, så er jeg snart hos hannem, kommer uformodendis...
