Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En fremmed karl kom til at tjene i en vis landsby, og en søndag, da de andre unge folk dandsede ude på gaden, sad han for sig selv oppe på et stendige og så på det og sad og slog takt med hans træsko. Lige med ét' løb de til alle sider, både karle og piger. Han spurgte dem ad, hvad do lob for, og så sagde de, det var for det heksemesteren kom. Da ser han...
Min bedstefader tog jævnlig ind til Kjøhenhavn med sæd og kartofler. Han var fra Hørups mark ved Slangerup, og det var i trediverne, han en gang nær var kommen galt fra det med nogle rovere, han var den gang tyve år. En aftenstund kom han fra Kjøhenhavn og holdt for en kro, jeg tror nok, det var Ballerup, for at få sig noget drikkelse. Der sad to karle...
Der skal have været en karl henne i Rostrup ved Marslev, han var så stærk. En gang han var ude at pløje, boldt han ved en skov og bedede til meldmad. Da blev hestene sky, og så vidste han, at tommen var ikke stank, derfor tog han i hammelen. Men hestene havde allerede så stærk fart på, at hammelen blev reven midt over, og hestene løb alligevel. Samme...
Der var en etærk mand i Dronninglund skov: de kaldte ham Kræn Buur, og han var så slem til at stjæle i skoven. Han havde et bitte sted, som han kunde have et og og en simpel plag til. Når han kjorte i skoven efter det træ, han havde kjøbt. stjal han to gauge så meget, som han kjøbte. En dag han var ude i skoven, kom han til nogle folk. som stod og hivede...
Thomas Kat, der boede sydvest for Tværsted kirke, han var så stærk, at når han slog på et neg i loen, så kunde det svitte helt om på den anden side. Der var jo hovbønder til Elkjær, og de skulde gjøre 25 tærskedage årlig og 15 rensedage og så kjøre hen med 5 læs korn og have 3 tønder korn på hver gang. Nu skulde Thomas også til Elkjær at tærske, og han...
En mand og en kone var kjørende til Frederikshavn. Ude i det østre af Tværsted, hvor Tværsted mose ug Tværsted remmer findes, der var den gang endnu ulve. Den gang de kjørte tilbage over remmene, var det bleven aften, og sa hører manden en ulv, der tut. Nå, nioer . siger han. nu har vi ulvene, og vi kan int redde os fra dem*. Han havde et og og en...
Jeg tjente ved en gammel skibskapitain i Jels, og han var meget overtroisk. Når vi havde været ude at kjøre, og ban stod af vognen, gik han altid hen og tog hammelen af, det var, for at hestene skulde få ro om natten. Når en ko havde fået kalv, tog han en rive og krattede den tre gange ned ad ryggen- Kristen P. Frandsen, Blåkjær skov.
da.etk.JAT_01_0_01029
Plovtøjet var ikke andet end et stykke kroget træ, der gik hen i jorden, og hvorpå blev sat en trekantet jærnhytte til skjæro. Så var der et langjærn og en plovås, og den lå hen imellem hjulene. På den var dravtisten fæstet, og i denne valbakker, så forstillingen kunde Hyttes freni og tilbage. Asen hvilede på akselen imellem hjulene, og i denne var...
I gårdene i Atrup havde de en griseso, der farede i april. Den gang kostede grisene kun 3, 4 mark, og de blev solgt alle sammen så nær som én, de selv beholdt. Soen, der blev fedet til om efteråret, stod hele sommeren på møddingen og åd brændevinsbærme af sit trug. Så kunde den veje 18, 20 lispund. Lige før jul slagtede de den, og med det halve af den...
Niels Kjelst nede ved Varde var en stærk mand, min fader kjendte ham godt. Han gjorde hove til Nørholm. Så en dag det var regnvejr, og de kjørte møg, kom Rosenørn ud til ham: Hør, Niels, jeg synes, hans heste bliver så simple nu." Ja-a, det kan gjærne være." Kan de nu trække mog her af det moddinghul?" Ja. kan de ikke, så kan a selv". Nej, det...
Der var en stærk mand ovre på Fyen, han troede jo, han var den stærkeste mand, der var i æ land. Men så hørte han, at der var en anden stærk mand i Favsing, og kom i tanker om, at han vilde ned og stifte bekjendtskab med ham. Han kommer også til en mand. der gik og pløjede, og så siger han: "Hvor er det, den stærke mand i Favsing bor." Så går han hen og...
En gang kom der bud fra Stubbergård til Trandum, at de skulde komme og kjøre mog. Min moder skulde så kjøre, for min bedstefader var simpel og en krøbling. Naboen Jens Pedersen havde fede bæster og var så godt kjørende, men moders var ikke så gode. Nu skulde de jo kjøre visse læs. Jens Pedersen vilde altid kjøre om min moder og hjem i gården og have...
Karlen kommer ind og siger til manden : Bojeren har vårret her, vi skal til hove. Hvad for en vogn skal a tage? A, du kan tage janvognen. Det eneste jærn, der var pa den vogn, det var overslaget over hammelen, og så kaldte han den endda jærnvognen. c. A. Brøgger. Ravnkilde.
Løbet fandtes ikke på de rigtig gamle plove. Hvor der nu er muldfjæl, fandtes en stryge. Skjæren var fæstet til lobet i visen ved en trækile. Der var nemlig svejtset en tap i skjæren, og den gik ind i hovedet (det nederste af lobet). Åsen lå helt oppe og hvilte på agslen, som hjulene bar hver på sin side. Der var nok en muldfjæl, som var fæstet på...
Der var en Husmand en Gang, der havde et dejligt Stykke Jord, men han kunde ikke få det drevet. Endelig akkorderer han med en Bjærgtrold om, at han skal hjælpe ham at trække en Plov, som han selv har stilt an. Men han får det sådan indrettet, da de nu skal til at trække sammen, ved at binde et Reb på Hammelen og til Åsen af Ploven, at Trolden kommer til...
I Ravnclrup, Gislev sogn påFyen, boede en mand, som havde meget uheld med sine kreaturer, så han til sidst troede, at en heks forvoldte det. Da lod han sin søn kjøre hen for at hente en klog mand, som skulde hjælpe ham. Men på hele vejen der hen var hans heste så ustyrlige, at han næppe kunde holde dem, ng en gang, da han kjørte igjennem ved et led, foer...
En skrædder i Ovcrlund gik omkring og syede. Den mand, han syede for, havde plovfolk, og hans kone var noget klog. Så havde folkene bundet deres heste og var gået et stykke fra dem og stod og snakkede. Så siger skrædderen, idet han ser ud af vinduet: »Der var spil ved at få deres bæster til at løbe løbsk, så god tid de har.« »Det kan a ikke vel være...
Andreas Møller i Vesterby på Øland kan stille løbske heste. Han stillede således Peder Underlidens heste. De løb løbske for et læs mog, og det væltede, og de kom i fuldt firspring lubende med den halve vogn på den jævne vej. Hao stod norden og vesten for hans gård og så det, og med ét stod de helt stille. En gang var han kjørende med min fader, og...
En aften a kjørte fra Gammel-Herning by til Herningsholm, styrtede mine bæster lige ned på landevejen, og a brugte pisken, men kunde ikke få dem op. A kunde se under tommen noget, der trippede og virrede frem og tilbage fra én side til den anden for ved bæsterne, men det var uden hoved. Det var, ligesom det ikke vidste, hvad side det vilde til. Der var...
I forrige tider var der så megen snak om den hund, der gik imellem Viborg og Randers om natten, og når vi havde været i Randers, blev vi altid spurgt, om vi havde ikke set hunden på hjemvejen. Nogle mente, at han kom fra Kristrup, andre, at det var en biskop fra Århus. Den gang kjørte vi ad den gamle vej over Fussing k/ær og så ad vasehuset. En smed fra...
