Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
38 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: halvvejs
Vi havde for nogle år siden en pastor Dam i Høstrup, det var sådan en tværdriver, og han kunde aldrig vise venlighed imod folk. Når de kom til ham og vilde have bryllup eller begravelse, så passede dagen ham aldrig, som de havde bestemt. En gang kom en arbejdsmand fra Rorkjær, hvis kone var død, og vilde have hende begravet, men den dag, manden ønskede...
Døve-Søren var altid stor karl, når de vilde kalde ham Søren Urmager, Hals. Han fik det navn, for det han forestillede, han var døv, da han blev indkaldt til kongens tjeneste 1801. Han var den gang 22 år, og så blev han fri. Han var et sted at gjore en klokke ren. Dtt var et af deher gamle viserværker, og der var ikke uden et halvt klokkehus, (a: det...
Den ene af Jens Stavtrups sønner var en gang til legestue i Hulbæk, og da han skulde hjem om aftenen, skulde han om ad Gjessingvad og kunde næsten ikke komme anden vej. Der var en eng på den ene side og skov på den anden. Nu vidste de i legestuen, at han var ræd, og sad så og fortalte om en so, der spogede. Den ene havde set den for kort siden, og den...
da.etk.JAH_06_0_00342
Der kom en dag en rejsendes til en gård, og der dør han så meget hastig. Så vidste de snart ikke, hvad de skulde gjore ved ham. De havde et lille hus udenfor gården som et aftægtshus, men der boede ingen i det, og så vilde de lægge ham der på strå. De tog nogle moghaver og to gamle skrav, skravene brugte de til ben, og haverne til blad, og så blev det...
Vrøvleremserne har spillet en stor rolle på mange egne i gamle dage. Navnlig blev de brugte ved ungdommens jule- og fastelavnsgilder. For godt en menneskealder siden var det skik i Sydvest-Sjælland, at en af de unge karle var præst ved julegilderne, og en anden var degn. Præsten havde en krave af halm, og hans salmebog var en græstorv. Der blev ringet...
da.etk.JAH_04_0_00347
Smårim om kjæresteri og ægteskabet 1. Smukke piger går i dans med guldbånd om håret, silketøfler har de på, men ingen særk om låret. 2. Mand og kone i fingerring de skal stævnes op til ting, to tusser i hvert ét fad Kristen Nielsen, Egsgàrd. det skal mand og kone ha'. Sigurd Jens Kristensen. Mikkel Sørensen. E. T. K. Bruges til at drille kjærestefolk...
da.etk.JAH_03_0_00406
Når hovbønderne fra Store-Darum var komne halvvejs til kirken havde de kjort en mil, og så vilde de ikke kjøre tienden længere. De smed den da af der, og så kom det til proces mellem dem og herren på Bramminggård. Hans Nielsen Nørgàrd, Sig.
Min Fader boede i Højen Kro, og så sendte han mig en Dag ind til Vejle med en Thekjedel, som jeg skulde ind til en Blikkenslåer og få loddet. Da jeg så havde fået den gjort i Stand og skulde hjem igjen, kom jeg op at kjøre med en Karl fra Horstedgård. På Vejen havde han et Ærende ind i et Hus på Søndermarken, og jeg u» kom af Vognen og stod ved Siden af...
da.etk.DSnr_06_0_00374
Om Pejer Sillesthoveds Praxis og om hans Kunder fortælles mange Historier. I Farre boede en Mand, der hed Lavst Fuglsang. Han blev en Gang forgjort og måtte stadig gå og gabe. Samtidig blev hans Får også forgjort, de hoppede og sprang og skabte sig. Lavst drog da ud til æ Sillesthoved og fik der et Pulver, som han skulde strø i Fårestien. »Når du gjør...
Min Bedstefaders Stiffader, der boede her i vor Gård, han hed Iver Bentsen, og vor Nabo her inde hed Grejs Hansen. De to Mænd rejste dem hver Morgen sådan ved 3-Tiden om Sommeren og gik så op på deres Uderlodder og flyt deres Heste sammen. Den, der blev først vågen, den talte jo til den anden, og det var en vis Ret. Så en Morgen tidlig, Iver kommer op —...
En Vinternat 1878 Klokken, mellem 1 og 2 passerede jeg som Politibetjent i Odense Anlægget langs med Kirkegården, og skulde på min Tur forbi Vandværket, men vilde da først passere forbi et Hus, der kaldtes Kragereden. Vi måtte ikke røge; på vor Post, men jeg vilde godt have mig en lille Pibe Tobak, og når jeg slog den store Krave op og havde Piben inde...
da.etk.DSnr_05_0_00471
For en hundrede År siden boede der i Søballe i Venge Sogn i den yderste Gård mod Vest en Mand, som kaldtes Jens Gåsholm. Det var en høj, stærktbygget Mand, og han var meget stærk. Han var også god til at slås og havde stor Lyst til Slagsmål. Ved alle de Gilder, han var med til, yndede han at få Gjæsterne drukket godt til, så det kunde ende med Slagsmål....
da.etk.DSnr_04_0_00921
I Førstningen var der kun én Kirke på Falster, og det var Horbelev, og der var slet ingen på Møen. Der var tre Søstre ovre, som vilde til Kirke i Horbelev, og de vandrede på deres Fødder fra Grønsund op til Kirken, det var omtrent en Mils Vej. Da de kom noget nær halvvejs og gik op gjennem en Hulvej, hvor der er nogle Bakker ved Siderne, som kaldes...
da.etk.DSnr_04_0_00723
For en bundrede År siden boede der i Søballe i Venge Sogn i den yderste Gård mod Vest en Mand, som kaldtes Jens Gåsholm. Det var en høj, stærkt bygget Mand, og han var meget stærk. Han var også god til at slås og havde stor Lyst til Slagsmål. Ved alle de Gilder, han var med til, yndede han at få Gjæsterne drukket godt til, så det kunde ende med Slagsmål....
da.etk.DSnr_04_0_00627
Der var en Præst, han havde den Skik, at han hver Aften silde vilde gå over i Kirken — han boede lige overfor — og det kunde Præstekonen ikke lide. Så fik hun Karlen til at tage et Lagen over sig og gå ham i Møde. Præsten spurgte, hvem han var, og han stod længe og vilde ikke give sig til Kjende. Men så tager Præsten sin Bog og begynder at læse, og den...
Der ligger nogle Høje imellem Alheden og Karup på højre Side af Sognevejen. Der er bleven fortalt, te de Karup Folk har set Lys på en af dem, og så blev de enige om, te når den stod i lys Lue igjen, skulde de hen at kaste i den. Da de så kom halvvejs ned i Højen, kom de til et Jærnskrin, der var omtrent af Størrelse som et Vognskrin og med en svær...
På Hampen Hede i Nørre-Snede lå indtil for nogle År siden en stor Sten, som kaldtes Kjæmpestenen. Den var omtrent 6 Fod på de forskjellige Led, og Folk fortæller, at en Kjæmpe, der stod på Isenbjærg, kastede Stenen efter Nørre-Snede Kirke, som han vilde knuse med den. Afstanden er en halvanden Mil, men Stenen nåede kun halvvejs. Ovenpå den var aftrykt...
Seemgård i Seem Sogn såes i længere Tid i Forbrand, og Folk rendte efter det. En Aften så' nogle Folk, der kom ud af Skallebæk Kro, hvordan Ilden brændte, og så rendte de. Da de kom sådan halvvejs, kom de ind i Røgen, og de havde endda Vejret på Hyggen. Så er der en af dem, der siger: »Dether det sæder ikke, for nu kan vi lugte Rogen, og Vejret er endda...
da.etk.DSnr_02_J_00224
Den næststørste Gård i Heager, Øse, har stået i Forbrand, og da den så brændte i Virkeligheden, da sagde en gammel troværdig Mand: »Nu er det så og så mange År, siden a kom rendende med Brandhage og Spand, men da a så var kommen halvvejs, så gik Ilden ud.« Peder Nielsen Strudvad, Heager.
Ved Hammel halvvejs op efter Skoven er en Høj, og fra den og ind til Byen går næsten hver eneste Aften et Lys, når det er tyk Luft. Det er blandt andre set af Bebslåer Solberg. Fru Jørgensen, Torsager.
da.etk.DSnr_02_J_00035
3