Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
20 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: halvtredje
Jeg har hørt betegnelsen for fangsten således i mit hjem i Alstrup. Når deringen var fanget, sagde man: Bommeskrald eller: Tus. 1. Niels te Kræens eller: Tus (?). 2. En par. Eller: Ham, dæ lo grimm Jakkob go lus. 3. Nok. 4. Frisk op. 5. Paris. 6. Jeppes kywlinger. 7. Klavs. Eller: En og halvanden og to og halvtredje. Eller: Den knavvere skrædder...
da.etk.JAT_05_0_00077
En gang boede der i Elling en væver, som var rask til bens. Fra hans hjem til Horsens er der omtrent halvtredje mil, og dog kunde han løbe til Horsens og tilbage på tre timer og så endda forrette en del ærender. En gang han sådan skulde til Horsens, nåede han en af de Elling bønder lidt uden for Elling, som også skulde til Horsens, og han spurgte da...
da.etk.JAT_02_0_00206
Enhver mand i sønder- og midt-grandelag i Darum ejede en strimmel eng på Udgrobe efter gårdens størrelse, og en mand på seks tønder hartkorn havde halvanden skar bred og halvtredje hundrede alen lang. Det øvrige eng af Kdgrobe ejedes af Kjærgård. Så fik herren der til hoveds at ville have hele det eng, for så havde de hele rådigheden, og de fik det også...
da.etk.JAT_02_0_00049
Pastor Tang, der var præst i Vellev, var en elskværdig mand. Han udrettede vel ikke meget som præst, da han kjedede folk i stedet for at opbygge dem; ti fik han forst begyndt at prædike, var det ham næsten umuligt at holde op igjen. Han blev ved i flere timer, og når man så troede, det var til ende, sagde han: “Nu var der endnu en lille ting, jeg vilde...
da.etk.JAH_06_0_00833
I 1839 var der aldrig et bjærg ud for Harboøre. Vi boede den gang i Plet i Hygum, og min mand var selv fisker, så han havde en båd, der lå kun et lille stykke fra huset. Da vandet nu kom så hurtig, vilde han ned og have den for anker, men den drev endda væk, og han var nær ikke kommen tilbage til os. Vandet stod da op over vort bord, og vi måtte krybe op...
da.etk.JAH_05_0_00776
An Kjæstin Udstruppes var i sin tid stodderkonge i Lading. Hun boede på noget, de kalder Stentrappen, i Lading by. Hun kom gående med en kølle pa ryggen, der var besat med pigge, og så var der et skaft på en halvtredje alens længde. Når hun så tiggerne, sagde hun: “Da skal a Sæten piske mæ lææt jer aw bøjen!” Nu løb de jo, men det var ikke langt, for de...
da.etk.JAH_05_0_00527
I Nørre- Snede ligger Hampen by, der består af tre gårde: Vestergård, Meldgård og Østergård. De var i gamle dage før udskiftningen trillinggarde, så stuehusene var sammenbyggede i én længe, udhusene gik ud derfra, og laden lå på den fjerde side. De havde en stor fælles gårdsplads, for så vidt ikke et stakit eller gjærde gjorde skjel. Den ene vestre gård...
“Den svenske konge” var en lille bitte mand og boede et sted henne ved Frederikshavn. En gang slog de væddes med ham på Hjørring apothek om halvtredje hundrede daler, at han skulde rende omkap med posten til Frederikshavns apothek og så tilbage igjen, og posten skulde endda have lov til at skifte heste i 111 kro. Men så gjorde de ham endda det spil i...
da.etk.JAH_05_0_00265
På den vestlige fløj af borggården til Ulsund i Nes står bogstaverne P. H. der betyder Peder Harpøt, og på den østlige står A. T., der betyder Ane Tange. Det viser altså, at den nuværende borggård er bygget af Peder Harpøt. Da Svenskerne var her, brændte de garden af. *) Og som de sagde læ noget i med den anden kone. Familien boede så i den østre fløj af...
I Nørre- Vissing og Veng og der omkring er der mange kildevæld også inde ved byerne. Nar man sa i skoven fandt en stor hul træstamme, savede man den af, tog et stykke af den pa en halvtredje alen eller sa, tog det hule og rådne bort inden i og stak den ned i et vandhul sådan, at den blev gravet vel en alen ned i jorden og ragede en halvanden alen eller...
da.etk.JAH_01_0_00137
Der var en Mand i Tyregodlund, der hed Anders Oddersbæk, han var slem til at spille Kort og gik meget ud og handlede. En Dag sad han og spillede Kort og kjøbte i det samme en Hest. Så betalte han den kontant, og den anden Mand puttede Pengene i sin Tegnebog. En Tid efter beder han Manden se efter, om han nu havde Pengene. Det gjør han også, men de...
da.etk.DSnr_06_0_00053
Min Fader var Kreaturhandler og boede i Østergade her i Byen, og så kjørte han jo meget omkring. Nogle Dage før han blev syg, var han ude en Tur, og da hørte jeg, han kom hjem, Vognen blev kjørt op for Døren, og Hestene blev trukne ind i Porten og hen over Gården, og så ind i Stalden. Jeg hørte ham også hænge Seletøjet op. Så siger jeg til Moder: »Nu kan...
I Hallendrup er en Gård, der hedder Hovgården, og der havde de en Nisse. Han gik og vilde efterse både det ene og det andet om Natten. I Ginderup havde de også en Nisse, det er blot en halv Fjerdingvej derfra, og de to Nisser vilde gå og tage fra hinanden. En Gang render de på hinanden nede i Skoven, der er mellem de to Byer, og kom i Træde. I Hallendrup...
da.etk.DSnr_02_B_00147
A havde en søster, der var så svag i mange år, og da så Henrik Knude rejste ned til Vindblæs-konon for hans kreaturer, skulde han også spørge om råd for min søster. Den kloge kone gik nu altid ind i en anden stue, når de havde spurgt hende til, og da hun så kom tilbage, sagde hun, at min søster var held. Henrik sagde nej, men hun blev ved sit. Hvad råd...
I gamle dage havde man mange flere uheld end nu om stunder. Et år vilde grisene slet ikke trives hos hjulmand Rasmus Christensen i Hundslev ved Kjærteminde, og køerne gav kun to pund smør ugentlig af ti kander mælk daglig. Det var jo lidt sært. Da man tilmed før har hørt, at en eller anden gammel kjælling har kunnet malke folks køer gjennem en rod tråd,...
Jeg lå ovre i sidefløjen i Odder præstegård, mens jeg opholdt mig der. Så snart rådstueuhret slog tolv, så hørte jeg hen over loftet over mig sådan sjokken og træden, som om én gik i bare fødder. Så snart den havde givet en halv snes trit, så var det forbi, og så lagde jeg mig til at sove. Det var hver evige eneste nat, og jeg sov aldrig, inden jeg havde...
Der var en gang en mand, som var så rig, at folk sagde, han ejede en kongeløsen. Han boede på stenslottet, der lå, hvor Si Ikiborg nu ligger. Da der en gang var krig i Danmark, blev han også tilsagt at møde. Han vilde nu have sine penge i sikkerhed og kjørte dem så op på Guldgraverkollen, som ligger omtrent halvtredje fjerdingvej nordost for Silkeborg,...
da.etk.DS_03_0_02368
På vor mark i Øster-Linæet havde vi en sten, der nu er sænket ned på samme sted. Den havde form som en afstumpet kegle, stod på enden og ragede en halvtredje alen oven for jorden, medens det andet var nede i jorden. Der var et mærke på den med fem fingre, som var trykket ned deri. De var fremkomne ved, at en kjæmpe ovre i Nustrup, en lille mil der fra,...
Karle og piger kom fra legestue. En råbte: cLys op, gråbSwse, så skal du få halvtredje skilling.) Nu blev del så lyst, som det var midt om dagen, og det klare skin kom nærmere. Da de havde slået porten i, var spøgeriet kommet så nær, at de kunde se så mange hunde med gloende ojne og ildrode tunger, og dersom de ikke var kommen indenfor, var de bleven...
En gammel mand gik hjem en nat og så en lygt emand, som han bad at lyse op for halvtredje skilling. Så blev det Bå lyst, at han kunde rivelig se al ting. 1, manden blev nu ved at folge ham lige til haDs hjem og blev Stående uden for huset. Da manden så dette, vidste han ikke bedre end at linne doren og slænge to og en halv skilling ud til lygtemanden,...
3