Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I en gård i Lyne manden hed Niels Frandsen viste der sig noget højst mærkeligt ved en alkoveseng i dagligstuen. Først kuude de se noget, der kravlede eller hoppede under dynen, og man kunde tydelig skjønne, at det var fem fingre. Af og til kom der et strå pippende frem, og det nikkede ad tilskuerne. Dernæst kom der nogle blodige fingre til syne, som...
Om våren, når en mand begynder at så, skal han ikke lade såløben komme inden Iukte døre eller under lås, forend det års sæd af alle slags er kommen i jorden, ellers bliver det års grøde på samme gård forknyt og småt, og halmen bliver stakket. J. B.
To mænd kom til en klog mand, der var i Bøvling, for at få ham til at vise en hest igjen, der var stjålen fra dem. Han sagde, at det skulde han sige dem besked om næste morgen, de kunde så gå om til en nabogård at være om natten, for han havde ikke plads til dem, De syntes nu ikke, det var værd at gå længere, og da det var om sommeren, mente de, at de...
Den Jdoge dreng tjente først på Nørholm ved Varde. Omtrent en snes år gammel kom han en dag gående med landevejen efter Varde til, og da kom den Slemme efter ham og gjorde akkord med ham, så han måtte have en vis tid at praktisere i, men så var han den Slemmes ejendom, og han blev aldrig ældre, derfor var det jo, de kaldte ham dreng. Vi véd ikke, hvad...
Der ligger en sort hund på loftet r>hViskum(?), fortæller Mikkel Pedersen, a kjender ham nok. Det er en lille sort én som en fruerhund. Til hver højtid skal der bæres en børren halm op til den, ellers kunde folkene ikke være i værelserne. Det var en aften, de glemte det, og da blev der sådaut et spektakel af ham der oppe. Så kom kammerherren og sagde,...
Der var et kammer i Dronninglund, hvor de aldrig kunde holde dot rent. De lagde ren halm der ind til hver højtid: Jul, Påske og Pintse, og det blev så liggende, til det atter blev skiftet, og fejede man det ud til andre tider, blev der sådant spektakel og dumren i gården, som det hele skulde have faldet. I halmen var der et leje, som om en hund havde...
På en gård i Gildsig havde de et rum i den østre ende af stuehuset, og der lå noget halm. Folkene forsømte aldrig at ryste den hver aften, for blev det glemt, var der en slem mand, der spøgede med hunden hele natten. Gården blev senere bygget om, men den samme lille plads i den østre ende blev bygget med, og halmen blev fremdeles rystet hver aften. Nik....
Når man kjører til kirke med liget, får drengen halmen, hvorpå det har ligget på strå, bringer det ud på en høj uden for byen og opbrænder det der. I asken kan de da se, om den næste, der skal dø, bliver kvinde eller mand. I første tilfælde bliver der en stærkt bøjet hesteskoformet figur i asken, i andet fald en lige eller mindre sammenbojet. j. m.
Nord for Jægerspris går landevejen, efter at man har passeret Julianehøj, over en stor bakke, der hedder Bøgebakken. Bøgeskov er der imidlertid intet af nu, vejen fører over avlsgården Christiansmindes jorder. Ved denne bakke skal der undertiden ved nattetid høres barneskrig. Det kan vel være en tredive år siden, at en mand og kone, der boede længere...
I Vormark var der et par folk, som boede til leje, og konen, som var frugtsommelig, kom for tidlig. Men det fortalte hun ikke for manden, men skjulte fosteret i sengehalmen. En kort tid efter døde konen, uden at det var bleven åbenbaret for nogen, hvad der lå i halmen, og da hun døde, blev denne heller ikke taget af sengen, og manden lagde sig i den, som...
I de små huse i Amaliegade boede en tid en børstenbinderfamilie. Den mands kone kunde ikke ret vel dø, de måtte tage hende af sengen og rede på gulvet, og da hun døde, pegte hun stadig til sengen, men kunde ikke tale. Manden klagede for madam Vieht, hvor han nu skulde få hende begravet, da de ejede ingen ting. Han var en rask ung mand og uforsagt, og hun...
En af herrerne på Vorgård skød en gang et vildsvin, som faldt på Birkelse grund. Der blev nu ført proces om, hvem svinet skulde tilhøre, og dommen faldt, at Birkelse skulde have kjødet, men Vorgård skindet. Dette blev nu lagt på loftet under en bunke halm. Men hver morgen så det ud, som om en hund havde ligget i halmen. Efter sagnet skulde det gå enhver...
Vorgård i Vendsyssel er bygget af fru Ingeborg Skeel. Fruen skal have haft det så knapt med tiden, at når hun om søndageu kjørte til kirke, der kun ligger et lille stykke vej fra gården, havde hun sin rok hos sig i vognen. Også var hun hård mod sit tyende og plagede det ved alle lejligheder, derfor har hun ingen ro i sin grav, og ofte ser man hende sidde...
Gamle Kristian her i byen samlede en hel del ben op her på kirkegården i Svingelbjærg og førte hjem og solgte til en pjaltekræmmer. Men de kom tilbage igjen, da folk kunde se, at det var menneskeben og måtte så ikke tages i brug. Så lagde han dem inde i et hjørne af hans lade. Da kom der en gammel kone og bad om husly og fik lov til at ligge i laden i...
I Havgård boede en gang en kjæmpe. Man fortæller, at han ofte fik besøg af en havfrue. Han holdt ingen folk, men udførte alt arbejde alene. Når han hostede, da red han på sin hingst og udførte arbejdet. Han lod sine kreaturer gå ude til langt ud på vinteren, og da gik de gjærne ved mosen. Når det da traf sig, at han vilde samle dem og drive dem ind, da...
De kastede mergel til en gård her Norden-å. Da folk kom noget ned, traf de i omkastet jord på frisk halm, der var brændt i enderne, og der lå nogle stykker sten ved det, hvori var som streger eller bogstaver indhugget. Nogle dage efter kom der sådan en hastig torden op, og det slog ned i gården ved middagstid, så den brændte. Det stod jo i forbindelse...
da.etk.DS_02_J_00275
En gang havde de i Kolbg præstegård en ko, der skulde kælve. Nu blev karlene en nat vækkede ved, at der blev stor uro i kostalden. De gik da derover i den tro, at koen havde kælvet, og tog i den anledning en løb (halmkurv) med for deri at bære kalven bort. Da de kom derover, fandt de også kalven liggende bag koen, de tog den så og puttede i løben og bar...
Der var nisser her på Houm og Orubbesholm. De stjal stakke fra hinanden. Den, der var her på gården, lå en gaug og sov på en kornstak, og da kom den anden og vilde tage den. Så blev han vågen, ved at stakken begyndte at ryste, og han kom ned, og de kom til at slås der ude ved æ Vejle. Der er en stenkiste over den, og der skulde nissen jo over med...
En bjærgmand og en bondemand boede i skjel sammen, så lejede de et stykke jord og havde det til fælles. Det første år blev de enige om at så rug i det. Men da de nu skulde til at hoste, siger bjærgmanden: "Hvik vil du helst have, enten rod eller top? - siger bonden. Jo, han vilde da helst have roden, for det var det meste. Så blev det sådan. Bonden...
Peder Tissing i Rakkebu fik en gang nogle kartofler hos Lavst Hylledig, og da de kom til kjælderen, som var ude i laden, sad der en stor skruptusse nede på kartoflerne, som Lavst tog meget forsigtig på skovlen og satte op på halmen i laden: "Tag dette fæle bæst væk,> sagde leder, <jeg er ikke meget for det." - "Nej, det er synd,* sagde Lavst og...
