Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
20 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: hal
Der bliver hjaret lidt efter den: den er ugleset, hades; han huger møj : går krumbojet; ruder H kaldes bitte Lavstes kone; vøwwnåggel: nøgle, der vindes i lag: de ga en strube: det strittede imod, gjorde trækning i kroppen ; en karendos med det: rende om kap med; a ka et fåsto, hvi de skal oppes: tages op igjen ; de æ få stæjl: for grovt, går for vidt;...
da.etk.JAT_06_0_00946
Dernæst kommer søsteren Ane Jensdatter, der er fodt den 12. maj 1830 i Sonderbjærg, Gjellerup sogn. Hun har altid været hjemme hos forældrene og blev ved dem, til de blev puttet ned i kirkegården, og så beholdt hun stedet efter dem. Den 6. juni 1856 blev hun gift med Kristen Svendsen, og de fik da et lille sted i Lund huse nord for byen. Han døde for 4...
da.etk.JAT_06_0_00885
En mand så en flok gjæs i hans kom. “Nå, dot er jer, I tyve!” sagde han. “Nej, vi er ikke tyve, så skuld' vi a wåt lisse manne te å halt så manne te å en gås å en gasse å en hal? Syv. Karen M. Rasmussen
da.etk.JAT_06_0_00841
En gammel degn i Klakring, Terkildsen, traf en dag Henrik Mikkelsen. Så siger Henrik: “A skylder Dem nogle penge, hvor meget er det?” — “Nej, De skylder mig ikke noget”. — “Jo, tænk Dem om, De har alligevel lidt til gode. A halen dreng, der går i skole, og De skal jo tage Dem af hans opdragelse. Så forleden slog De en linial i stykker på ham, og den vil...
da.etk.JAT_06_0_00424
Ejeren af Bobøl, Hjardemål hed han, der var nabo til Ane Astrup, vilde have løjer med hende. Når han kom og samlede kvægtiende og spurgte hende om, hvor mange lam de havde, svarede hun: “Ja, vi har mange”. — “Hvor mange?” siger han. “Ja, wi håer da en hal hunder nå trøje (o: nærmere tredive”), — En gang, hun syntes, Hjardemål havde været dem vel nær med...
da.etk.JAT_06_0_00155
Jeg har hørt betegnelsen for fangsten således i mit hjem i Alstrup. Når deringen var fanget, sagde man: Bommeskrald eller: Tus. 1. Niels te Kræens eller: Tus (?). 2. En par. Eller: Ham, dæ lo grimm Jakkob go lus. 3. Nok. 4. Frisk op. 5. Paris. 6. Jeppes kywlinger. 7. Klavs. Eller: En og halvanden og to og halvtredje. Eller: Den knavvere skrædder...
da.etk.JAT_05_0_00077
At sa hal/ni. Læg frøet i jorden Qrtgorii aften, sa kommer der ikke orm i kålene. Item: Sa det st. Brudtes aften, om du kan for frost, eller blænde det med jord. Item; Sa det Vor Frue aften eller Langfredag og sæt dent den forste dag i aprilis sa kommer der ikke orm pa dem, Sa vinterkai st. Ham aften, sæt planterne mod Mikkelmiue forst i neden. Sæt...
da.etk.JAT_01_0_00192
Et par gamle folk sad i et hus og gik omkring og tiggede lidt mælk i deres kande. En dag siger han: “No er et gåt wæjr i måår, no ka do gjår go mæ æ krus”. Hun svarer: “De æ wal bæst, bette Jens, æ tar pæælflasken mæj”. — “Skiid i pæel, Maren, ta en hal påt”. Han vilde nemlig gjærne have en dram, og hun vilde også gjærne unde ham den, kanske hun vilde...
da.etk.JAH_06_0_00182
Jeg skulde have en til at rense mine kakkelovne, og det var Jens Frederik god til. Nu vidste jeg, at han havde været straffet, og så sagde jeg til ham: “Kan jeg nu stole på, at du ikke stjæler fra mig”? “Ja”, svarede han, “en skulde da vel ikke steel fra den, der gjør jen wal”. — “Ja men vi skal jo aldrig stjæle fra nogen”. Dertil svarede han: “Ja, De...
da.etk.JAH_05_0_00689
No s^e vi it ræt tit nowen åw di hæ kjæltririer. Ve jet law ku di kom en i en bøj i stue flåke, sommti en hal snes stoke po ]en goy, å så djæll di dæm å gik om i åll gooren, tow hæle tre; i føle. Di hal mjest ow å komm ve dæn ti, kåålfolken wa i marken om someren, få di vest gåt, kvennfålken wa rædd få dæm å ga dæm, hwa di vil ha, få å blyw åww mæ dæm....
da.etk.JAH_05_0_00566
Der var en Mand fra Askebæk, han afstod Huset til en Svigersøn, der hed Per Kejl. Den gamle havde mange Penge, men den unge var småt ved det, og så var han jo forlegen med den gamle Mand. Han vilde heller ikke lægge sig til a1 dø og gik der i mange År, så den unge til sidst besluttede sig til at slå ham ihjel. Natten efter kjørte han så Liget op til...
da.etk.DSnr_05_0_01166
En Forpagter af Karsebølle har fortalt mig, at hans Fader, Hr. Fabritius i Tranekjær, en Aften kom ned til Kusken Hans Halvorsen, da han lå i hans Kammer og sov, og sagde til ham: »Stå op strags, Hans, og læg Selerne på Hestene og spænd for, jeg må afsted til Tranekjær, for to af mine Brødre er i Forlegenhed.« Han gjorde det, og de kjørte. Som de nu kom...
da.etk.DSnr_05_0_00422
Hvem der er kjendt i Kragelund Sogn, de kj ender og Klode Mølle. Her har en Gang været Krohold. Så kommer der en Aften en fremmed Person dertil og får Nattekvarter, og han har en sort Puddelhund med sig, den kom med ham ind i Kammeret, hvor han lå. »Det var en grim skummel Person,« siger Krokonen til hendes Mand, »da de var komne i Seng, det bæres mig...
da.etk.DSnr_04_0_00897
Min Fårælder boer en goi hal Fjærringvæj synnen får Hug, å tæt østen får dæmm borr gammel Jæs Matisen — ja, no ær han da dø. De vår æjsen en gammel vunnele Mand, åller haj han travlt, en kund gjæærn tæl te fæm, inden han flot dæn jænn Fod om den ån. Han kom tit ind te vart å såd en hel Awden udden å tæj sæ stort andt får end å ryg Tobak å sæj noda te de,...
da.etk.DSnr_02_J_00391
En Aften sådan i æ tidlige Mørkning, a gik og fodrede æ Kræ, lav a så kom med en Børren Halm til æ Køer, da går Uderdøren op, og der kommer én ind i æ Nøds. Det var jo så mørkt, a kunde ikke se den, men a hørte, den kom hen imod mig. Så siger a: »Fåer, hvor er I?« for a vilde jo ikke rende imod ham; nu a gik med Halmen, kunde a jo ikke se for mig. Det...
da.etk.DSnr_02_H_00083
På Åstrup, Såby Sogn, Lejre Herred, har det mange Gange hændt, at Køerne efter Sengetid begyndte at brøle og blive urolige, som de plejer, når en Ko har kælvet. Når Røgteren så kom, lå der også en Kalv i Gravningen. Han fik da et Halmbånd om Halsen på den og slæbte den af Sted hen til Døren, og fik den på en Trillebør for at føre den hen til Kalvehuset,...
da.etk.DSnr_02_B_00225
Et andet brudstykke af en Cyprianus. At læse for tyve. Læs disse ord en Torsdagmorgen i din dør eller i din gårdsled før solens opgang: Jesusgik eengaug ud påen heede. Der mødteham en mand. flvor vil du gå hen? sagde Jesus Christus. Jegskal gåe hen og stjæle fra N.N. og giøre ild. Jesus sagde: Nej, det skal du ikke giøre. Jeg mauer dig i dine been, dine...
da.etk.DS_06_0_00209
I gamle dage havde Venderne tit ærende på de danske kyster; somme steder satte de sig end også fast og blandede sig til dele med befolkningen. Således skal det være gået i Gedesby, for tiden den sydligste by i Danmark, og sørøverblodet har da også været kjendeligt langt ned i tiden. Det var meget almindeligt at have en tylft brædder, lidt tovværk og...
Dæ wa tow feskere, dæn jænn han bower hæær i Ætbølle, å dæn-åån han bar e hus kp we Nø/moll po Saleng, å di lo hær udenfå Trcennd å feske fløuder, å så so di e hys, dæ kam fræ wæjster imælld Ly«? å Far, å di so, de stræbe sæ bwer imoued de oste land å skræj end te dæ?id dal, dæ kaldes Lånngdål, de ær imæld Æibøle å Træund. Mæn enden de kam end i dale, så...
da.etk.DS_02_J_00145
Min forste plejefader hans fader var rørnt fra Ty og rejste så ned til Sønderjylland og tjente der en tid, og senere bosatte han sig i Vejen. Han fortalte, at i hans hjemstavn var der en høj, som de havde fået at vide om, at der skulde stå en kjedel med penge i den, og de gravede også efter dem, og nåede også at komme så tæt til dem, at de kunde fornemme...
da.etk.DS_01_0_01221
3