Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der boede to søstre her i Oplev, den ene var rig, og den anden fattig. De boede i Jens Markussens og Anders Jensens gård, de to søndre gårde. Den rige var den ældste, og den fattige var sådan en kjøn ung kone. De havde ingen folk uden en tos til at kjøre ploven, når de plovede, for den gang brugte de jo de gamle hjulplove med fire for. Når der skulde...
Når fårene skulde hjem om aftenen, råbtes der og gjores endnu: Pus hjem, pus hjem! Til høvederne råbtes: Håp, håww! E. T. K.
Kom bos, kom bos, kom besend te boj, wo hjoor han legger i Ælkjær døj; di lowt ham op mæ lasmestonng, di fulle ham hjem mæ piver o tromm, di løAvt ham i seng mæ tissel o tvonn, di ga ham hvidwall o grød i hans lomm. Mette Sofie Engelsen, Vinding højskole. .76. Når fårene skulde hjem om aftenen, råbtes der og gjores endnu: Pus hjem, pus hjem! Til...
Man må ikke komme sidst op pintsemorgen, så kaldes man korive, lusekonge, svinehøved, pintsegris. Den, som sidst får høvederne ud deu morgen, kaldes svinehoved. P. K. Madsen, Staby.
da.etk.JAH_01_0_00061
Pa Ribe-Egnen kaldes den kreaturpasser, der Syvsoverdag får høvederne sidst ud om morgenen, for syvsover. Den, der får dem sidst ind om middagen, er græstyv, og sidst ud om eftermiddagen, tallerkenslikker. Den, der får dem sidst ind om aftenen, kaldes natravn. P. K. Madsen, Staby.
da.etk.JAH_01_0_00059
Byhjodden i Årestrup hed Båjj-Måten. og han gik om morgenen og råbte og støjede og tudede i hans horn, og dem, der kom ikke tidlig nok ud med høvederne, de måtte drive efter. Så var der en kjælling i Årestrup, hun matte drive efter, og det var jo en stor skam. Da hun var kommen gjennem byleddet, fandt hun en stump reb, som la der, og den rendte hun og...
Byhyrden havde alle folks høveder og får at drive med, og sa havde han et horn at brole i om morgenen for at give folk tegn til, at de skulde lukke kreaturerne ud. Når han så kom tilbage med dem om aftenen. >kulde hver jo komme og hente sine. Han måtte drive hele byen rundt, og det er et sandt ord, hvad det gamle rim siger: Hjordens såre er et slot,...
Æ kan kurere et Høved, der er forfangen på 10 Minutter, og æ behøver slet ikke at røre ved det. Men æ vil ikke lære den Kunst fra mig, om æ så får 300 Daler for det. Høvedet må være så usselt, te det kan hverken stå eller gå og sine Ben må være så lægne som Hoseskafter, og æ kan endda kurere det, så det fejler aldeles ingen Ting. Mads Pedersen fra...
Efter Jul skulde der ikke fodres med Byghalm, for så gik Høvederne i Løft (o: kunde ikke løfte sig selv). Sønder Felding S., Hammerum H. Jeppe Pedersen, Sønder Felding.
A tjente i en Gård, der ligger vesten for Rimmer Kro, midtvejs imellem Struer og Lemvig, den hedder Kalvborg. Der blev så Kreaturerne forhegsede af to Naboer. De kunde ingen Ting fejle om Morgenen, og så kunde de komme besende hjem og smide sig i Tørvehuset og brøle og var så døde med det samme. Når vi så fik Huden af dem, var det ene Tråde og Skum, og...
Lavst Glavind var et fule Høved og en ren Gudsbespotter. Han sagde, at han bad ikke ret tit til Vorherre, det skete kun, når han var i Nød. En Gang skulde han ride over en Å ovre i Vind, og Floden var oppe, og han var nær ved at blive taget af Vandet. Han red på et bitte Æsel, og da bad han til Vorherre. Men så bandede han på, at han ikke skulde så snart...
Min Oldefader og min Oldemoder de boede på Meldbjærg inde i Ry Skov. Den Gang, de kom der, var der så meget, der spøgte der omkring ved; men hvad det egentlig var, det ved a ikke. Min Fader har fortalt mig meget om det, og han havde det jo efter de gamle. Den første Nat, de var der, da måtte de ligge på Gulvet i deres Sengklæder, for de havde ikke fået...
A tjente ved min Morbroder Rasmus Mathisen i Emborg Kloster som Hjordedreng og skulde gå og vogte nogle løse Unghøveder ude i Kjæret en god halv Mil fra min Morbroders Pljem. Det var jo Kalve og Kvier og Tyre, a skulde gå ved, og de skulde drives ind i en Fold om Natten, som var der ude, hvor a passede dem. Den første Aften var de ikke lette at få...
Det var i 1854, Året før vi bekom Inger, da tjente a i Anderup, Ellidshøj Sogn, for Malkepige. A var altid først oppe om Morgenen, og da a nu en Morgen kommer og skal ud i Kohuset og lukker Døren op, så løb den imod noget. A kommer indenfor og får fat i et Kreatur, men a fik ikke fat i Hornene, skjøndt a tog efter dem. Så siger a: »Gå du til Bås, hvad...
Der var noget slemt Spøgeri på Egeskov i Tyregod. Det kunde slå deres Høveder ud i Gården, og ingen kunde se, der var nogen, der gjorde det. Det kom også ind i Stuen og slog til Side med Stolene, ja, det kunde endogså slå Skeerne fra dem, når de sad og spiste. Ingen kunde se det, andet end en lille Dreng, der sagde: »Der går han.« Så fik de Bud efter...
I Lundgård i Skjød Sogn havde de ikke Vand i ældre Tid. Deres Kreaturer gik løse hele Tiden, og der var en Dam neden for, der tilhorte Greven på Frisenborg og kaldtes Bilidtdam, den gik Køerne til og vilde drikke, og så satte de dem i Dynd. Så var der en Skovfoged oppe i Bilidt på en Bakke, når han så det, kom han ridende derned og vilde gjenne Høvederne...
Der boede en Mand i Påager, der hed Per Svenningsen, han var så meget en flyvgal Stodder. Når han rigtig var gal, så lå Hunden oppe på Laden. Den var ellers så knagendes gjæv med ham, men den var klog nok til at mærke, når han var gal, og så var den ræd for at være nede ved ham. Der ovre i Hedegård kunde de så se på Hunden, når Per Svenningsen var gal....
Søren Ammidsbøl, der havde boet på Rybjærg siden 1791, og efter Faderens Død havde fået Skjøde på Gården 1796, var en Broder til Hans Peter Ammidsbøl på Søgård. Søren var gift med en Kolbye, som havde en Søster gift med Postmester Koed i Bingkjøbing. Samtidig var der to Søstre Bruun. Den ene var forlovet med en Kapellan på Holmsland, hun hed Kirstine,...
Det var i 1808, de havde Spaniolere og Franskmænd i Indkvartering i Tyrslcd. De kaldtes for Resten de belgiske Husarer fra Frankrig. Beboerne var tilsagt at møde ved Kirken for at modtage dem, de skulde have, men Værterne var ikke alle heldige med at finde dem, da de ikke kunde forstå hinanden. Sådan var der også en Gårdmand, der hed Peder Bæk, han kunde...
Da a var en Staringsknægt, skulde a en Gang trække til Varde Marked med et Par Køer. A trak Klokken 5 om Morgenen, og da a så kommer til Oved Banke, der ligger til nør fra Broen i søndre Side af Oved, da så' a et Lys, der gik fra Jon Jensens Gård i Nordenskov og gik med Vejen ad Øse. A kunde høre nogle, der holdt der oppe med Høveder, og ét af dem...
