Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En Vintermorgen, mens jeg tjente for Dreng i Skinnerup ved Tisted, gik jeg og Sønnen og mogede, og der blev megen Damp i Stalden, da Døren kom op. Idet Sønnen vil til at tage fat på Børen og til at kjøre den ud, siger han: »Der kommer Degnen, hvad mon han vil os?« Degnen hed Tilsted og var en bitte skrutrygget én, så han var let at kjende. Vi så' ham...
Den Gang min Moder var død, var det mig så meget om at gjøre at få at vide, om hun var salig. Så havde a hørt, en kunde spørge de døde ad, og så vilde Vorherre give dem Ånd, så længe de åbenbarede det. Nu stod a en Dag ved vort Arneskjød og tænkte over det og gik så hen til Døren, hvor hun lå Lig indenfor, men da hørte a en Røst, der sagde: »Det må du...
I Havet er alle Slags Dyr og Kreaturer. Havtyren kan løbe oppe på Landet og løbe efter Folks Høveder. E. T. K.
Der var en Gårdbo her nede i Glargården imellem Hadsund og Korup. Konen der kaldte de Ma Mands. Den Gårdbo skulde have Sødgrød med Smør i hver Aften. Så en Aften var Grøden for milde og løbne over Smørret. Han brækker da Halsen på en ravnsort Ko, de havde. Da han var kommen op på Høranen igjen, var Smørret ved at tire op af Grøden, og det fik han at...
Søren Halbjærg blev gift med Datteren på Store-Stendal i Karup og fik Gården med hende. En Aften var Karlene til Lystighed, og så vilde han lægge sig ude i Karlekammeret for at høre efter Høvederne, dem havde de jo en Del af. Da hørte han Spektakel ude i Stalden, gik ud og fik fat i en Stud. Så trak han med den fra det ene Par Høveder til det andet både...
A tjente på Vrejlev og var Kjæreste med én af Pigerne. Så fulgte a med hende ud at malke en Aften. I det hun nu sidder og malker, siger hun: »Nu kan du gå hen og gjenne den sortblissede Ko op, for nu er a strags færdig her.« A går, men i det samme kommer der et Høved imod mig i Grævningen, og a tager det ved Hornene og vil trække det hen i Båsen, der,...
Der var en Gang en Kone, gik og plantede Kål i hendes Have. Da var der så stor en Frø, gik og hoppede derved, og den var så stor og tyk, det var utrolig, og hun var færdig at træde på den ved hvert Trin. Så siger hun for Spøg: »Gå af Vejen, bitte Frø, a skal hellere komme til dit Kristi-Barsel, når det bliver ved Tiden.« Så hopper Frøen væk. Nogen Tid...
Det var en Gang, Bjærgmanden havde kastet Nøglerne hen til Dagbjærg Dojs. Så var der en Hjordedreng, der var Fæhjorde, og han gik der ude i Høne-Mose ved Høvederne og fandt et bitte Brev, og der stod i: »Hvo som kan Dagbjærg Dojses Nøgler find', de kan Dagbjærg Dojses Sølv og Guld vind'«. Noget efter fandt han et Knippe rustne Nøgler, og han kunde jo nok...
Der ligger en Høj her sønden Byen, den hedder......), og den var der Bjærgfolk i. Da min Mormoder hun gik og passede Høveder og kom sammen med de andre Hjorder, morede de dem med at rende runden om Højen. En Dag fandt de på at kalde Bjærgmanden ud, og hun var med til det. Når de rendte om Højen tolv Gange i Træk og hver Gang sagde: »Bjærgmand, Bjærgmand...
Niels Kristian Kåstrup i Villerslev var et fattigt Barn, og han kom tidlig ud at tjene. Hen på Efterårstiden kom Høvederne til at gå løse, og en Dag, da Folkene kom ind til Meldmad, så siger Husbonden til Drengen: »Har du fået Høvederne samlet ind?« Da giver Drengen sig til at vræle og siger, han kunde ikke finde dem. »Ingen Tuden, Knægt, og ingen...
Der lå tre Høje sønden for Trende og vesten Landevejen, de kaldtes Trende Høje. Der har den kloge Kone Maren Hånning, som nu er død, set først nogle brogede Høveder, ret dejlige Høveder, og så en 3, 4 Drenge, der satte Hånden for Øjnene og skyggede, ligesom de vilde se efter dem. Hun talte så til Drengene: »Hør, bitte Karle, her går jere Høveder.« De kom...
Allerøverst oppe i Staldbankerne er en dyb og langagtig Slunde, der går fra 0 st til Vest og er lukket i den vestre Ende, men med fri Fart ud til den anden Ende. Den er grøn i Bunden og helt omgiven af Lyng. Her har i Krigstid været en Stald. En Mand var ude at lede om hans Høveder, der var blevne henne i Mørkningen, og han hørte Skud der inde. Det...
I Sodover, Norup sogn, boede en mand, som var meget plaget med hekseri. En stor del af hans ungkvæg døde, og han søgte da råd hos en klog mand, som sagde, at han skulde gå ud om natten på marken, hvor kvæget stod tøjret, og holde vagt der med en ladt bøsse. Når der så kom noget hen til hovederne, skulde han skyde. De to første nætter han holdt vagt, så...
1284b. I Tyregod var der også noget snaveri i en gård. Deres lænkehund blev snæret sammen især omkring mund og hals med ene silketråde, 6ådan at den kunde slet iutet sige, og de havde en slibesten, der hoppede og løb op og ned adagrene. Det skete ved højlys dag, og det var så gryvle med alt det spektakel. Der var jo meget mere, der foregik, og konens...
I min unge tid skete det ovre i Timring, at en heks forheksede en mands høveder, der hed Lavst Tiphede. Hun boede ude på Aftd trup hede ved adel vejen eller drivovejeu og hed Karen Skejl. Han mistede hovederne, og der kom én, som hed Anders Vinter, og skulde kurere det, mens det var sygt, og manden havde jo stærk tro til, både at det var forhekset, og at...
Den gamle Svi-Ane i Jelstrup kunde som ung pige få en greb i marken til at sprede mog. En gang var hun ude at sprede mog tillige med en karl, og så kom de i tanker om at sætte sig ned og elske hverandre. Da karlen pippede op, gik grebene og spredte mog alt, hvad de kunde. Da hun havde lillekarle, når de blev værkelige, kunde huu få et og andet til at...
Jens Kusk i Smidstrup i Gadbjærg sogn går der mangfoldige fortællirjger om. Der har nok været tre med dette navn, og der siges, at den første skal have sagt, at hans sonnesøn skulde blive den klogeste, og det er nok cm ham, at de fleste fortællinger går, skjøndt når der fortælles om Jens Kusk, er det ikke klart, hvem af dem det er. Der siges, at han...
Manden i en gård i Nørup hængte sig, og efter at de havde fået ham begravet, var der ingen, der vilde bo i gården, ti hver aften, så snart solen var gået ned, kom der en sort hund og rørte bare ved porten, så sprang den op. Den løb så gjennem huset fra den ene ende til den anden og stødte dørene op. Det var, som om kreaturerne vidste, når den var kommen,...
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
Der var en herremand her i ældre tid, som hed Munk. flan ejede en herregård her i egnen foruden to andre gårde. Folk skulde nu betale ham landgilde, men nogle af dem kunde ikke. Et sted kom han og vilde kræve dem, og der var folkene ikke hjemme. Der sad to drenge de var tvillinger og spiste vælling af en jærngryde. »Hvor er jere forældre?« siger han....
