Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den udstoppede figur, der i form af en høstmand sættes ud pa den mands mark, som er bleven efternoler i høsttiden, kaldes en fissimand. Selvfølgelig sættes den i enden af flet fald korn. der ikke er blevet høstet, og fissimanden skal da forestille at ville hjælpe ham med at blive færdig. Lærer Bruns, Surhave.
da.etk.JAT_01_0_00273
Det var forhen skik, at ham der blev æbag med sin høst, han kunde vente at få et par høstfolk sendt fra naboerne til hjælp. De blev sat hen på en agerende, manden med en gammel bole og konen med en rive. og de skulde forestille at høste det sidste op. Manden i Vaædegård var bleven æbag et år med at få sin havre høstet, og sæ var folkene i Hyldgård netop...
Når høstkarlen har det uheld jævnlig at tabe leen ti draget eller tit at hugge den i jorden, betyder det. at han aldrig nier vil komme til at høste på den mark. K. M. BoMn.
En mand vilde altid være den forreste i byen med arbejdet. ] høstens tid mærkede han, at lians nabo vilde blive forst færdig, og der matte sil kneb til. Han trak nu af alle klæderne sa nær som skjorten og gav sig til at høste. De andre kunde ikke lade vane med at se over til ham. og derover blev de æbag. - Ler Godsk, Kalvbave.
Når fattige folk gik ud at høste og tog deres små børn med dem, gravede de en grav ude i marken for enden af ageren, og den satte de børnene ned i. Gangsted.
En gammel smed sagde, at ban skulde have lians byg saet tretten uger før Bartholomæi dag, at han kunde få det høstet inden dm dag. da der altid kommer blæst ved den tid. Viukel.
Kreaturets tøjring i rug- og bygvangen. I disse vange la almindelig nogle af de længst fraliggende agre udyrkede, og disse anvendtes almindelig til tøjregræs for nogle af de bedste heste og køer, og Når høet var høstet af engene, toges atter noget af det bedste kreatur i tøjr. Da engenes aftøjring var fadles for alle. så gik det her om kap og i sus og...
Fra Egnen Bruntofte, Tåderup, Gavlhuse på Midtfalster fortælles: Teglværksejer Andersen og hans Kone har fortalt sådan: Det var en Mand her fra Byen, som lånte en Hest og en Vogn af sin Nabo for at hente noget ovre i et andet Sogn. Da han så kommer i Nærheden af Pynt'ens Sted, bliver Hesten syg, og Manden stræber da at få den bort af Vejen, men lige så...
Om Pejer Sillesthoveds Praxis og om hans Kunder fortælles mange Historier. I Farre boede en Mand, der hed Lavst Fuglsang. Han blev en Gang forgjort og måtte stadig gå og gabe. Samtidig blev hans Får også forgjort, de hoppede og sprang og skabte sig. Lavst drog da ud til æ Sillesthoved og fik der et Pulver, som han skulde strø i Fårestien. »Når du gjør...
Der var en Gang en Bondemand, der var ualmindelig dygtig til sit Arbejde, og derfor var det en vanskelig Plads for nogen Karl, da Manden mente, at Karlen måtte kunne gjøre lige så meget, som han selv. Nu havde han uheldigvis et År fået en Karl, der var noget spinkel, hvorfor Arbejdet faldt denne dobbelt besværlig. Værst var det i Høsten, da Karlen jo...
Der var en Kone i Siggård, som var meget stræng af sig. Da hun så var død og blev begravet, og de havde fået hende vel i Jorden, så Naboerne, der gik og høstede på Marken, en vældig stor, sort Hund komme løbende forbi dem oppe fra Kirkegården, og idet den kom forbi, kunde de mærke Liglugt. Der stod nogle Tjenestefolk uden for Gården ved Porten, og de så,...
Ballum Kirke er en af de ældste i mange Sognes Omkreds. Den er da over 700 År gammel. På Kirkegården er en Ligsten over en Kone, som gik i Døden for sin Søn. Han havde begået en Forbrydelse og skulde henrettes, men hun bad så indtrængende for ham, at de satte hende til at høste en Mark på en Demat, og hvis hun kunde det, inden Solen gik ned, måtte han...
714 a. Tæt ved Byen Vesterende i Ballum ligger en Mark, som kaldes Sorgagrene, og om dem fortælles et Sagn. En Mand fra Ballum ved Navn Tyge var sammen med en Ven gået over til Skjærbæk. Det var meget stormfuldt Vejr, og hen imod Aften blev det meget værre, så Ballummerne blev nødte til at blive i Skjærbæk om Natten. Da brød der en vældig Stormflod løs,...
Det var lige i Høstens Tid, da var Folkene fra Majbøl ude at høste ved et Sted, de kalder Jennikes Dam, det er lige ved Siden af Vejen mellem Majbøl og Jels. De kommer lige i tidlig Mørkning, så det var da noget lyst endnu, og Karle og Piger gantes jo noget med hinanden, men en Dreng, der hed Hans Nissen, og var på en 17, 18 År, han var noget stille og...
Det var i mine unge Dage, altså for en Snes År siden, da vilde a en Aften gå op til Lodbjærggård i Hurup at besøge en Kjæreste, a havde. Det var om Høsten, og vi havde høstet Byg den Dag. Æ kom fra østen, og så kommer æ jo ind imod Havediget, og der sønden for var et Lukke med et Dige omkring. Da æ nu vil gå ind i Gården, hører æ, der er sådan en Trampen...
Faster fortalte også, at hun havde en Søster, der var gift i Faslrup, og hendes Mand havde en Broder, der tjente der ovre i Fregerslev hos den gamle Per Mikkelsen. Den Karl hans Moder boede i Fastrup, og hver Gang der så kom Bud imellem dem, sagde hun til ham, han skulde passe på ikke at gå i Søen at bade, og det gjentog hun hver Gang de kom sammen. Hun...
I gamle Dage kunde det hænde i Nordsjælland, når Bønderne høstede sent om Aftenen, at de så en nøgen kvindelig Skikkelse, kun med Bælte om Livet, komme løbende tværs over Marken, ofte tæt forbi Høstfolkene. Hun var stor og høj, og hendes Bryster var så lange, at hun kastede dem bag over Skuldrene. På hendes Ryg sad en Dreng, der var i Færd med at patte....
Folk her i Gården blev forhen meget plaget af de Trolde, der boede her vesten for på Bakken, men Højen er nu sløjfet. Den gamle Trold hed Dagon. En Dag Folkene var ude at høste, kom Troldene og stjal et lille Barn, der lå og sov i Vuggen, og så lagde de en af deres-egne Unger i Steden for. Et sikkert Middel mod Forbytteise er at strø Hørfrø i en Ring...
Der var en Karl, der tjente på en stor Gård i Mærskegningerne. Den Mand ejede et Stykke Eng, og hvordanner det så var, hvert År, når den Eng skulde slås, blev det skidt med hans Karl, og han døde. Der var en Bjærgmand, som også slog Hø, og den Dag han slog, blev Karlen ødt. Noget før de skulde til at slå, gik denher nye Karl nede ved Havsiden, og da kom...
Der er en stor Høj i Helligkilde, Hvidbjærg Sogn, der kaldes Lynghøj, og der boede en Bjærgmand i. Den Mand, som ejede Marken der omkring, han gik og pløjede en Dag ved Siden af Højen. Så kommer Bjærgmanden og siger til ham, hvad han vilde have sået i det, han der pløjede. Ja, det vidste han snart ikke, for han havde intet at så i det. Ja, siger...
