Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der boede en Troldkvinde ude på Hjælmen, og én inde på Hels. De to blev uenige, og så tog hun på Hjælmen en stor Sten og bandt sit Strømpebånd om og smed så Stenen ind til Arnakke. Men Stenen dumpede i Vandet udenfor, og den ligger endnu i Vandet noget ude. Den kaldes Blakke. Det højeste Sted der kaldes Jærnhatten, og det er Troldens Hat. Hun sank nemlig...
Barsmark skal have Navn efter en Kjæmpe ved Navn Bars, og han og hans Kone Birrel ligger begravede i Barshøj og Birrethøj. To Lykker i Nærheden af Povlsgård har endnu Navn efter Højene. Løjt S., Åbenrå A. J. H. Riis, Barsmark.
For lang Tid siden holdtes der om Sommeren Lystighed, Svir og Sværm på Bulbjærg. Det kunde Kongen, som boede i Bjærget, ikke være tjent med, og ofte advarede han Fredsforstyrrerne ved at lade et Klippestykke rulle ned og slå en eller anden ihjel og lod tordne nede i Bjærget, men lige meget hjalp det. Da Lystigheden stadig blev værre, tabte han...
da.etk.DSnr_03_0_00027
Vagten er den højeste Bakke i Muldbjærgene (Mulebjærgene). Derfra gaves Signaler med Kurve, som blev hejst op, og det var en Franskmand, der indrettede det. Jørgen Pedersen, Dokkedal. Mov S., Fieskum H.
De lokale Sagn peger alle hen på, at Angantyr og hans Brødre skal være begravede i Højene nordvest for Bisgård. De kaldes endnu Røverbakkerne. Lærer Sørensen, Onsbjærg. Onsbjærg S., Samsø.
En Trold var bleven vred på St. Peders Kloster i Næstved. Så fyldte han en Pose med Sand, og hvor han tog det, dannedes Præstø Fjord. Så marserede han ad Næstved til. Men en Ellekvinde snittede Hul på Posen med sin Pennekniv. Sandet dryssede nu ud, og deraf blev en hel Bakkerække. Men der sees alt imellem en Tværdal, idet Trolden gjorde et lille Hop, og...
Rybjærg Høj er det højeste Punkt på Marken, og der har været 23 Kjæmpehøje der. Jons Pyt ligger lige syd for Kirkevejen og vest for Gården. Nogle Enge kaldes endnu: Under Slee. Der er både Høllem, Slætmose, Kalvhave, Nørhave, Gåsvig. Velling S., Hind H.
På Kastbjærg Bymark findes en hel Del Høje: Stakelshøw, Kåshøw, Bænkihøw, Møggelhøw, Tåshøw, Gallihøwwen, Staerhøw og mange mindre, som ikke har noget særligt Navn, eller også kjender jeg dem ikke. Store- og Lille Gallihøw samt fire mindre, af hvilke den ene nu er helt sløjfet, ligger på én Mands Ejendom, og i min Moders Barndomstid, omkring ved...
En Gj øgler stod og vilde bilde Folk ind, at han kunde gå gjennem en Træstamme. Han begyndte så på Kunsten, og det tog fat på at knase i Stammen. I det samme kom der en Kone gående, og hun sagde: »Hvor kan han bilde jer det ind, han går jo oven på Træet.« Da gjorde Gjøgleren det sådan, at hun tykte, hun gik i Vand, og det steg højere og højere. Hun...
Palsgård Storehus var i sin Tid 7 Alen højere, end det nu er. De sejlede endog efter det ude på Havet, og Ejerne vilde ikke tage de 7 Alen af. Så var der en Kjæmpe på Hjarnø, der smed en stor Sten efter det i hans Hosebånd. Den ramte dog ikke og ligger nu inde i Skoven. Ane Johansen, Overby Mark. As S., Bjærge H.
Jeg har kjendt en mand, der fortalte, at han i sine yngre år, da han tjente i Løjt ved Åbenrå, gik en søndag morgen førend solopgang ud i marken for at flytte hestene, der stod i tøjr på en græsmark, hvor der var en kjæmpehøj. Ved højens fod lå der en skydsel, der var brækket. Han tog den hjem og gjorde den i stand, hvorefter han gik hen og lagde den på...
Det er en Selvfølge, at der er Vagt over Skatten i Hjælpensbjærg. Det er en Kjæmpe eller Høvding, som sidder på Skibets Dæk ved et Guldbord på en Guldstol, og ved Bordet hviler han Armene og Hovedet i en sovende Stilling. Således bliver han siddende, indtil Solen kommer til at skinne på ham, da vågner han og forsvinder med alle Skattene. Det vil i alt...
Egvad Kirke, Sagnet fortæller, at der var en Bygmester, der havde påtaget sig at bygge Kirken. Der blev en Tid fastsat, da den skulde være færdig, og hvis ikke, skulde han dø. Der kom en Del Folk til at arbejde på Kirken, og i Førstningen gik alt godt, og Murene begyndte at rage frem. Men det kom ikke til at gå således, som det var begyndt, der blev...
