Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Kjøbenhavn levede for en del år siden en kommissionær ved navn Jons Pedersen Høg, Han var egentlig murer af profession og havde ikke lært at skrive. Men da det ved de kjob, han sluttede, naturligvis var nødvendigt for ham i det mindste at kunne skrive sit navn, så gjorde han sig megen umage for at opnå denne færdisrhed, men det blev ham dog ikke muligt...
da.etk.JAT_06_0_01122
Her på Sydfalster findes endnu mange gamle navne. I klammer anføres, hvorledes de udtales: Bane (Båne), Tyge (Tøje), Tønnes, Didrik (Dierk) Bertel (Bærdel), Adrian (Arien), Jan, Kornelius (Kanejls), Mathias (Matis). Andreas (Andræjs), Ejler, Gert (Jert), Erik (Eerk), Borker, Svend (S vej), Simon (Sømmen), Karsten (Kasten), Hemming, Povl, Jeppe, Mikkel,...
Anders Madsen i Brigsted har formodentlig af drik fået en svækkelse i halsen, der gjør, at hans hoved idelig drejetom til den ene side, så han idelig må rette ved det. Hele Brigsted tror, at Fanden således har vredet hovedet på ham, fordi han forgangen år vovede at gjække ham, idet han vilde vise et stykke lærred, som man tror, han selv havde stjålet,...
Nu ønsker vi eder en pintsefest, Fryder eder, I unge folk! vor herre Jesus vær vor gjæst. Glæder eder, I gamle, og. Vi har vel været her én gang før og sjunget og kvidret for jer dør. Nu kommer vi igjen påuy, vi går omkring den ganske by. Vi har en kurv både stor og vi, der kan gå syv ol æg deri. Vi har og én til ost og smør, vi har og én til flæsk...
God aften dem, her inde boer, god aften hver og én; vi var her ved den tid i fjor og sjunger, hvad vi men", derom vi sjunger gladelig :j: med slemmer hver for sig. :|: Os fryder arsens tid og dag, det maj i morgen er, den kommer os alle til behag, alt både fjern og nær, Hvo vil ej fryde sig derved, ti den frembringer dejlighed, som Gud har os bered. En...
Når kukkeren kommer, skal man så byg; den siger: Kuk-kuk, så byg! Sit første leveår er den kuk, det andet duehøg, det tredje hønsehøg; om den stiger køjere, vides ikke. Når den som unge bliver lidt stor, hakker den de andre unger ihjel, og når den bliver så stor, at den kan sørge for sig selv, tager den den lille fugl, som flyver bag efter den, og som...
Efter at gjogen hen på sommeren har holdt op med at kukke, bliver den til en høg og æder først den lille fugl, der tidligere fulgte med den. Det næste år bliver den, så vidt jeg husker, til en glente, og så fremdeles, indtil den er bleven en falk. Nibe-egnen. N. Kr. Pedersen, Gr.
Når kukmanden har lagt sine æg i andre fugles reder, bliver den til en høg og fortærer da en lille fugl, der stadig har fulgt med den og bragt den føde. M. Jepsen.
Der var en præst i Avlum, som var en underlig en. Hvordan han var til at præke, véd jeg ikke, men til daglig var han en sære kompen og gjerrig for alle ulykker. Han havde en karl at tjene sig, der nok ikke skal have været rigtig klog, efter hvad en kan forstå. Han hed Jens Spegbjærg og var meget for at røge tobak, og når han skulde tærske om vinteren,...
Der var en Herremand på Hersomgård, der hed Høg, han kunde nogle Kunster. En Dag sagde han til en Dreng, der tjente ved ham, om han vilde have et Par Duer. Ja, det vilde han jo giærne. Manden kom så Duerne i en af deher gamle høje Hatte og bandt et Klæde over dem, og så gik Drengen hjem til hans Forældre med Hatten. Men da han så løste Klædet fra Hatten,...
Her i Gården, som a er Aftægtsmand, har i gammel Tid boet en Birkedommer. Den Gang kaldtes Gården Bundgården; og i et lille Sted, der ligger neden for, hvor Mejeriet nu er, holdtes der Ting. Derfor kaldes Stedet endnu Domhuset. I Gården var der Skrivestue, men når der skulde føres Sag og afsiges Dom, skulde de ned i Domhuset. Gården var den Gang en stor...
For en 14, 15 År siden kom vi en Morgen ved Fuldinåne og helt klart Vejr kjørende her ovre ved Toiland. Da så' vi ovre ved den anden Side af Landevejen et Lys, der brændte så klart. Vi så' på det en lille Tid både min Fader og mig. »Hvad er det for et Lys?« siger a til ham; men så var det væk. »Du skulde have teejen stille.<> sagde han, »for så...
En gammel Mand her i Munkholm, Høg-Hans, har set Uens Jæger, og Hundene de kom og lugtede til ham, da han sad og sked en Aften uden for Huset. Han blev så bange, da deher Hunde kom ned fra Himmelen, at han sprang ind ad en Lem, og der faldt han så ned på en hel Del Rakkere, som lå der inde i Huset, og som han slet ikke vidste af. Den Slags Folk havde...
Den, der nagler en levende høg til sin mur, port eller dør, beholder sine høns i ro for andre høge. N. Kr. Pedersen, Gr.
Når høgen er slem til at tage høns og duer, skal man stiltiende putte, dem i en sæk og veje dem. Derpå skrives nøjagtig, hvor meget de vejer, og da skal høg og glente ikke røre dem. a. l.
Der boede for mange år siden en heks i en gård i Jebjærg, og hun kunde blandt andet stille to gafler op i eu bjælke og malke mælk af dem; hun kunde kurere kreaturer, n'r de havde fået skarn i dem, og hun kuude omskabe sig i mange forskjellige dyrs lignelse. Hele byen frygtede bende, men ingen turde sætte sig op mod hende. Så boede der en gammel Nordmand...
En sommerdag stod jeg uden for min faders gård i Rold, og da kom Per Damborg just gående forbi. I det samme kom et par løbske heste farende hen ad landevejen. Så siger han, da han ser dem: »Mads Dos, de skal snart blive standsede!« og så mumlede han en formular (jeg kunde ikke rigtig hore den, men der var da tale om høg og hest og hane), og så stod de...
En kolsteusk kræmmer forsvandt pludselig i Allelev, uden at nogen vidste, hvor han var bleven af. Mange år efterkom de til at grave ler i lergraven ude på deres mark, hvor han var forsvunden, og fandt et menneskeskelet, og så troede de, det var ham. Meningen var, at en gammel kone havde gjort det. Søren Høg, Homå.
da.etk.DS_04_0_01374
Mens a tjente pa Hessel, lå der i fruens kiste i Alsø kirke en stor sten og et horseben og en gammel uatlue. Hun havde boet på Katholm og havde tvunget sin pige til at give hende eu baglænds kuldbøtte ned i bødkerkjælderen, datiden kom, den Slemme skulde have hende. Der var blodpletter af hende på muren. Huu blev manet ned af Slanter-Lavst. Hun sagde til...
