Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Konsumptionen i byerne fristede også til at spille alle hånde fif. Sådan væddede en slagter med to toldbetjente i Grenå pa, at de skulde smugle en kalv ind en bestemt nat. Natten kom, og der var to betjente til at passe på. Så kom der én listende med en stor byrde på nakken. Begge betjentene sprang ud, men karlen var hurtig og sprang over ad de dorne...
Nu skal jeg fortælle, hvordan det en gang gik kontrolløren, da han kom til Herning. Han kom forst ind til apothekeren, og så rendte pigen derfra om til Jens Andersens, stak næsen ind ad døren og hviskede: Kontrolloren er her! Øjeblikkelig rendte der bud fra gård til gård, og nu fik hver travlt med at få sit brændevinstøj gjemt. Noget blev boret ind i...
I Kjølby blev der rejst en mæjjbøg løverdagen før pintse. En vogn kjørte ud i skoven at hente graner til at pynte mæjjbøgen med samt en port, der blev bygget ud til siden fra den. Man brugte også alt slags grønt dertil, nælder og pors og hvad der kunde fåes. Bøgen var forfærdelig høj. Den var sat sammen af flere stykker. Allernederst var et stort træ,...
Børnene lå på dynevår (uden fyld) nede i sengefødderne. Vårene var med blargarn til trendegarn og trævlegarn til islæt. Små børn lå på gamle stykker skjørt, der var bredt over høet i vuggen. Nogle brugte hakkelse og havreavner i dynerne. I Kvong avlede vi selv hør. Ane Jensdatter. Lyne.
Under det navn Husaren boede der før mange år siden en mand på Tranbjeerggård, som ligger i Lyngå sogn. Han blev kaldt Husaren, fordi han som værnepligtig havde været husar: men efter at han var kommen hjem fra tjenesten, levede han endnu som husar. Meget vild og rå var han mod sine omgivne undtagen overfor "den lille sorte", således kaldte han en lille...
Anders Kås var med til at gulve hø i Tjele lade, og han fortalte, at det gjaldt om at gulve det yderste gulv rigtig godt og fast til, så kunde de andre gulve godt stå tomme. Når de nu kom kjørende med hølæssene om aftenen for det blev gjærne silde da skulde gulvepoldene til at tage fat og læsse af. Så havde de en gang aftalt med hinanden, at de vilde...
Når vi kjørte hø sammen med heste og stang, da kunde vandet skride forved stangen og forved den, der stod på stangen og holdt, for det trykkede så langt ned, at vandet kom op i høet. Ladefogden eller opsynsmanden sagde vel: "Ja, det kommer vist for vådt sammen," men det gik alligevel. Vi kunde kjøre hø ind, så vi kunde ikke gå tørskoet og læsse det. Vi...
Når Tjele-Engen i Nørbegs kjær skulde slåes, kom der bud til Handesterne, at de skulde ud at slå den. Det gjør de den dag i dag, for de har nok kjøbt gårdene, men med den forpligtelse, at de skal slå den eng. Så kom der bud til Lindum og Bigum og kort sagt hele godset, at de skulde samle hoet og kjøre det hjem. Det var inddelt i 4 roder, og en rodemester...
Nar hovfolkene var samlede for at hoste, havde hver sit mal (sit stykke), og de matte ikke begynde, før ladefogden stak hans hat i vejret på hans kjæp. Nar han gjorde det, så begyndte det hele, som det var en maskine, for de stod jo parat til hobe til at tage fat, og så blev de ved at slide, til faldet var hostet, kornet sat sammen og talt, og stubberne...
Der var en markmand til at være oppe om natten og passe på at våge over hegn og fred. Folk havde ager om ager, men de skiftede jo agrene af og til. Når en indtægt var gaet igjennem med afgrøder, så fik hver mand en ny indtægt. Om foråret kom kloddene ud i engen og gik tilfælles en kort tid. Men så skulde de derfra, da det samme stykke skulde slaes...
Nogle enge, der horer til Haslum ved Randers, skal den dag i dag bjærges af bymændene inden en vis bestemt frist' Så snart dagen er udløben, slåes kreaturer lose, og alt er fælles. I forfjor, da jeg var der, klagede en mand sig over, at han måtte kjøre høet vådt hjem på agrene og ikke kunde lade det stå. Men i dag er det den sidste dag, og da skal det...
Pastor Hegelahr, der var Præst i Skarrild og Arnborg, kunde stille alting. Forpagter i Rind Præstegård Jens Terkildsen vilde en Søndag kjøre over at hente et Læs Hø, der var groet i Tåågknud, som tilhørte Skarrild Præstegård. Han fik også Høet læsset på Vognen og kom til Kjøren med det, og han kom ud for Skarrild Kirke, lav Præsten var på Stolen. Så...
Der boede en Gang to Mænd i én By sådan ved Siden af hinanden, for de var Naboer, og den ene var rig, og den anden var fattig. De havde en Eng til Hobe, men Fællesskabet var sådan, at hver af dem måtte få så meget Hø, som den kunde få slået én Dag, men heller ikke mere; men så måtte enhver af dem også tage så mange Slætfolk, som han kunde få fat på. Men...
En rig Mand og en fattig Mand havde et Stykke Eng tilsammen, og de skulde hver have det, de kunde slå. Den rige Mand kunde få mange Folk, og så fik han Hø nok og tog det meste, for den fattige kunde ingen Folk få. Så havde den fattige en Høj på hans Mark, og han gik op på den og græd, Morgenen før han skulde ud at slå. Så kommer der en gammel Mand til...
I Hansted tjente en Pige, som var bleven frugtsommelig, men vilde ikke vel være ved det. I gammel Tid skulde Pigerne fodre, når Karlene gik væk, og en Søndag skulde så denher Pige passe Kreaturerne. Så ved Lag Kl. 11 om Formiddagen siger hun til Konen: »Nu vil a ud at fodre.« »Det er for tidlig, siger Konen, de må ikke få Vand og blive fodret, inden...
For lang Tid tilbage havde Degnene Græsset på Kirkegårdene, og så var der en Degn, der havde en Dreng at tjene, der var en 14 eller 15 År. Da Høet var bleven slået på Kirkegården, så skulde Drengen ud at samle det en Aftenstund, men i det samme kommer der en anden Dreng til ham og vil ro ham, for han troede jo, han gik og længtes der i hans Tjeneste og...
Hjerting har forhen været kaldt Hjøting eller Høting efter de store Enge, som var der. Der blev holdt Ting eller Auktion over Høet, og deraf kommer så Navnet. Den spanske Dronning kastede Kanalen gjennem Landet fra det ene Hav til det andet og skilte derved England fra Frankrig, og hun vilde selv være til Stede, lav det sidste blev kast igjennem. Men så...
I gammel Tid har der været Sejlads fra Nakskov og helt ind til Vesterborg, så Vesterborg Sø er den sidste Levning af Vandforbindelsen. Her lå en Borg, hvor der boede Sørøvere. En anden Borg, der hed Østerborg, lå ved Maribo Sø. Øst for Vesterborg Sø lå en Vandmølle, som nu er nedlagt, men man kan dog se, hvor den har været, og Gården, som ligger der,...
Det var, mens a tjente på Tårupgård, da havde a været ude at gå en Aftenstund og kom hjem lige ved Midnatstid. Da a nu kommer ned i Gården, så hørte a sådan Brølen og Skrigen af Kreaturer ovre i Kostalden, og a hørte lige så tydelig, at de savede med en Sav. A kunde jo ikke begribe, hvad det skulde betyde, men det fik a snart at vide. Ogsenhuset lå i Syd...
På Østergård ved Kjølstrup går det Sagn, at den kan ikke brænde. Der har været Ild i den flere Gange, men den er altid bleven slukket. Det var en Gang, Bøgteren var kommen op på Høslyden med en Lygte, og den væltede, og der gik Ild i Høet. Han gik så ned efter en Spand Vand og gik op med det og slukkede Ilden. Det er et af Beviserne for, at Gården kan...
