Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
De latte dedatte: det lod det da ikke til; de latte de da: det lod det til; nå ha jæ blåt bro//, høet, baet, køwt, bæær u, spunnen ti tæjue gåen å go mæ hæjle huset, å i-da håe jætte sit næ;er hæjle da/ri. P. O. Jurgeiisen Havbjærg, Glam-ibjærg.
Et lejdebrev. Idet jeg meddeler et af Kristen Iglsøs lejdebreve i aftryk, forudskikker jeg en meget kortfattet meddelelse om manden, som er mig meddelt af én, der kjendte ham særdeles godt og i længere tid opholdt sig i samme sogn. Denne mand forer da ordet: Kristen Kristensen Iglsø lod sig til daglig brug kalde Kræn, og når man snakkede med ham om...
Når kragerne samles i flokke, og man horer skovduen, er det tegn på godt vejr. A. II. Povlsen,
En af de danske konger har bortskjænket et engdrag på Ilostrup mark til Kongsbjærg. Den egentlige vej til disse enge førte gjennem Solvig enge og forbi Solvig. Da det imidlertid var en alt for stor omvej, kjørte de Kongsbjærg bønder over Emmerske mark med høet. Der boede i sin tid i Kongsbjærg en mand, som hed Karsten Hansen, og han var en sand kjæmpe,...
Lars Hytteballe i Torup var farechef på Skehborg. Så satte han en flaske brændevin med karlen på, at de ikke kunde mode fårene i døren, når han kom og viste dem en børren hø, men de betingede sig, at hunden måtte ikke være der. Så blev en af karlene stilt an i døren og skulde nu mode alle de 2000 får, der var der ude. Men da Lars kom med høet, så kom...
Når hovfolkene fra Kjærgnrd bjærgede hu ude ved havet, brugte de meget at putte det ned i nogle store huller og dække tang over. Men fik ridefogden det at se. tvang han dem til at slæbe høet op igjen. P. Chr. Pedersen, Frøsigg.
Mig og en gammel kone fra Fåborg brugte 5 dage for at rive et læs hø. Vi skulde hverre det, men måtte ikke rive det sammen og stakke det, inden ladefogden kom. Så gav det sig altid til at regne, når høet var hverret, og så var det ikke tjenlig at stakke. Vi havde tre fjerdingvej at gå frem og tilbage, og vi skulde jo mode hver dag, til vi blev færdige....
Imellem Yrensted og Ingstrnp er en bæk, der kaldes Tiendebækken. Den bar løbet gjennem Ingstrup so, som nu er udtørret og forben bar været en stor sø. Der skete det første sammenstod mellem Knud den hellige og bønderne. Den største del af det udtørrede ligger på Ingstrup-siden, og de siger der, at det eng. der ligger på deres side af bækken, det hører...
Efter 273. En høstkone i en gård får samme løn (et læs hø) som en høstmand for at hjælpe med at bjærge høet. Men da hun ikke hjælper med at slå boet, men blot med rivningen og hjemkjørslen, må hun til gjengjæld hjælpe fruentimmerne i gården med at bryde, skage og beglo hørren, som avles til gården. Hørren ryddes på en græsmark, hvor den spredes ud i et...
Når frøen den synger torvene hjem, og kukmanden den kukker høet hjem, så skal vi ikke få hverken torv eller hø for tort.
1ste august røres hverken kornet eller høet, ti de mener, at af det forekommer lus på fæet. J. B.
Har vi en hvid Peders stol, må vi gå op på boslyden og kaste høet ned med begge hænder. Har vi sort Peders stol, skal vi plukke ud med den ene bånd og holde igjen med den anden. Nordfyen. A. E. Jakobsen.
Når det ryger og fyger Kyndelmisse dag, må vi vælte høet ned, d. e. så bliver der tidlig græs på marken. Lars Fred.
da.etk.JAT_01_0_00614
Når det sner Kyndelmisse dag, kan bonden vælte høet i loen, d. e. han kan vælte det ned oven fra, mens han ellers plukker det ud fra neden, for at det kan være drøjere, ti så kommer foråret tidlig. Ribe egn. Kr. Jensen, V.-Vedsted.
Er det slemt vejr Kyndelmisse, kan man trække høet ned med den ene hånd og stoppe op med den anden. p. v. J.
da.etk.JAT_01_0_00604
Knyger det Kyndelmisse dag, kan man gå oven på hogulvet og rive ned, men er det godt vejr den dag, skal høet plukkes igjennem et hjulnav. A. P.
da.etk.JAT_01_0_00603
Efter at boet er slået, ligger del og vejrer en tid og bliver da revet i holme. Hvis der er et tykt lag græs på marken eller engen, skal det hverres (vendes), før det rives i holme, sa bliver det stakket. Stakkene er runde. Hoet skal stå i stak mindst en ugestid, før det kjores hjem, selv om vejret er godt. Når høet skal kjøres hjem, læsser pigen eller...
Kreaturets tøjring i rug- og bygvangen. I disse vange la almindelig nogle af de længst fraliggende agre udyrkede, og disse anvendtes almindelig til tøjregræs for nogle af de bedste heste og køer, og Når høet var høstet af engene, toges atter noget af det bedste kreatur i tøjr. Da engenes aftøjring var fadles for alle. så gik det her om kap og i sus og...
Der var en præst i Avlum, som var en underlig en. Hvordan han var til at præke, véd jeg ikke, men til daglig var han en sære kompen og gjerrig for alle ulykker. Han havde en karl at tjene sig, der nok ikke skal have været rigtig klog, efter hvad en kan forstå. Han hed Jens Spegbjærg og var meget for at røge tobak, og når han skulde tærske om vinteren,...
En mands moder, en aftægtskone, blev meget syg ved St. Hansdagstide, og nu var han bange for, at hun skulde dø inden St. Hansdag; ti så tabte han retten til at slå en eng, som hun havde i fæste for sin livstid, og som han havde høet af. Lægen, eller hvem det nu var, mente, at hun havde godt af en flaske vin, og manden sagde da bekymret: Desem a weest,...
