Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Mens Villemoes boede på Kjærgårdsholm, havde han en gang fremmede ude fra Rauders-egnen. Så gik herskaberne ned i engen for at se bønderne stakke hø. Den fremmede herre havde en stærk kusk, og han var også med nede i engen. Så vilde han gå og kyle med bonderkarlene. Villemoes siger til den anden herre: Du har en overmodig knægt til kusk. Nej, han er...
Kjeldsen på Molgård var forst vornet til Mariager kloster, men så kjøbte ban sig fri ved at give en brun hoppe. Han var meget gudfrygtig på sin vis. Hver morgen sang han en lang salme, og det kunde da hænde, at han skulde på vandhuset, inden han blev færdig med den, men så sad han der og sk., og sang. Han skrev ret ordentlig for sig mon på jysk, og hvert...
En gårdfæster C. i Skjoldelcr, der levede for godt hundrede år siden, havde megen lyst til at spille kort med forvalteren og tjenerne på hovgården (Frijsenborg). Det hændte da undertiden, at han spillede både heste og vogn bort, men så grel) han hovposen og vilde prygle sine spillekaminerator. Det blev dog endt med, at han slog så hårdt i bordet med...
Vejen fra Stollig ud til den gamle laudevej kaldes Ulvgrav-forte, og nogle marker, der stoder op til forten, kaldes Ulvgrav. Landevejen på det sted kaldes Dimruen. Her har været en ulvegrav. Det hændte sig en gang, at en spillemand fra Åbenrå ved nattetid kom gående med sin fiolin under armen og vilde hjem. Han vilde måske skyde gjenvej og var nu så...
Hellig tre kongers aften skal man skrive de hellige tre kongers navne på en seddel og lægge under sit bøjre øre og så skal det blive åbenbaret i drømme, hvad man skal hændes det år igjennem. j. B.
Farup havde en byhjøvre, der bed Niels Gade, det var en meget dygtig mand. Han havde det sådan, at han kunde stå hjemme og kalde pa fårene, som gik ude i engen, og sa kom de. Han tog sin pisk, slog med den tre skrald, og det havde han en særegen færdighed i, så de kunde mægtig høre skraldene helt til Ribe. Derefter gav han et par råb, og så kom fårene....
Mens a var en bitte knægt på en halvsnés år og mange gange siden, kan a tro hørte a så tit snak om de Rendsborg slaver. At begynde med vidste a ikke, hvad det var for nogle karle, men a kunde nok forstå på det hele, de det var nogle skiftinger, der vilde brænde både huse og gårde af og gjøre det fortræd, de kunde komme afsted med. De havde et stykke...
Der boede for nogle år siden en præst i Estrad, som jeg kan fortælle noget om, da han har konfirmeret mig. Han var i det hele en rigtig smuk mand, men han kunde ikke prædike og gjorde sig heller ingen ulejlighed med at lære det. Var det en søndag, der kom en del folk til kirken for at hore ham, da kom han ikke, og var det en søndag, han kom i tanker om...
Der var en provst Klavsen i Asperup, som holdt meget af at besøge bønderkonerne, når mændene ikke var hjemme. Nu hændte det sig en gang, da han just havde været ude på en slig visit i Roerslev, at han mødte husmanden, hvis kone han havde gjæstet. Da husmanden havde lugtet lunten med disse besøg, så angreb han præsten med hårde skjældsord, og da denne...
Det hændte i et sogn nord for Randers, at som præsten han hed Hans Knudsen en dag var kommen på stolen og var ved at præke, da giver han med ét sådan et sæt til den ene side, og lidt efter giver ban ét til den anden, og så giver det nok et skudder, og dermed han ned af stolen og ud af kirken. Der sad menigheden og kunde ikke forstå, hvad der gik af...
I Nimtoft ligger gården Batrupholt, der har fri hovedgårdstaxt, fordi den har hørt til Hevringholm. Der boede i forrige århundrede en mand, som hed Pejter, og han har efterladt sig et minde om at være en i alle måder klog mand. Han kunde både spå og vise igjen og helbrede sygdomme, overhovedet vide råd for alt. Så traf det sig, at der var en sølle fyr,...
Yed den tid hr. Carl Vium varo sognepræst for Ale og Tørring fra 1766 til 17S8, var der en degn i Ale, som bed Povl Friis Det var en vel studeret og dygtig mand, der var theologisk student og derfor i præstens forfald godt kunde bestige prækestolen. Menigheden var heller ikke ilde med, når dette skete, da manden havde gode talegaver. Undertiden kunde det...
Det hændte sig en gang ved et gilde, at en mand spiste meget, både kjød og steg, og efterhånden som han fik benene pillet, lagde han dem over på sin sidemands tallerken; da måltidet derpå var til ende, siger han til ham: Der, kan man da se, har siddet en grådig karl, så mange ben han har pillet! A ja, svarede den anden, men man kan også se, at der...
En gang, medens Danskerne og Svenskerne lå i krig med hinanden, var en fynsk bonde bojet til at kjore med en svensk general. Med forlov at spørge, hvad hedder du der bag på? sagde kusken, da de havde kjort lidt. Jeg hedder general von Oxenstjærne, svarede denne. Å! udbrod bonden, så kan jeg tænke, du en gang er kommen lidt vel nær forbi en ogse!...
I Knudstrup, hvor jeg er født, boede to brødre, og de læspede begge to. De havde den skik at læse til bords. Så havde de en hyrdedreng, som skulde læse til bords en dag, da de fik ollebrød, og nu havde en anden lært ham, hvad han skulde sige, for han var kjed af den læsen. Så sagde han: O, Gud i Himlen se herned, hvad øl de brygger i kristenhed, det ser...
I Rosdal i Engbjærg ved Lemvig havde de en gang en korndynge liggende på loftet i den tæt ved gården værende kirke, og karlen skulde somme tider om vinteraftenen der op for at hente en sækfuld af kornet. Det var nu noget, han var vant til og heller ikke brød sig om. En aften kom han som sædvanlig om på Engbjærggård for at få kirkenøglen. Folkene sad lige...
Der var to karle, som snakkede om, hvad profession de skulde tage dem for, som de kunde tjene mest ved. Så blev de ens om at give sig til at stjæle, for det troede de da nok, der var mest at fortjene ved. Nu skulde de da til at lægge over med hinanden, hvor de skulde gjore deres første fangst. Ja, siger den ene, a véd, hvor der står en fed bede i en...
Endnu er der vel en gård, der hedder VestervigKloster, men klosterbygningen tænker jeg ikke er at se længere, da ejendommen er delt i to gårde, hvoraf nok ingen ligger tæt ved kirken, sådan som det var tilfældet med den gamle klostergård. Denne bestod af fire sammenbyggede længer, og kirken udgjorde da den ene side, medens den fløj, der var beboet af...
Der var en mand i Bleld, han var så overtroisk. En gang skulde hans kone bære et barn, og ved de kjørte ud af gården, kom de imod en fattig kone, der vilde tigge mælk. Så vilde han ikke kjøre længere og vendte om, og så lod han hans kone gå hen til det sted, hvor barselet var. Det var, for det han troede, der nu skulde hænde ham nogen sællehed. Siden den...
fDet hændte sig oppe i det sorte sogn sådan kaldes i Alum den opdyrkede strækning, der ligger inde imellem skovene, og hvor der er en del huse med mange snavs folk i at der et år gik en hare, som var bleven tam, den havde gået i en have og ædt sig tam der i kålene; Jens Handskemagers børn havde fanget den og opfedt den. Så, da det blev hen på...
