Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pastor Andresen i Selde var en meget mærkelig mand. Han var så umådelig godgjørende og gav alting hen. Forpagteren af præstegården klagede over, at han satte for mange penge til ved forpagtningen, og så kom Andresen i tanker om, at han måtte helst selv tage gården igjen, det var synd, at den anden skulde have det tab. Han kom alle tider for sent, når han...
Gamle Kristian bar fortalt følgende: Som barn måtte han ja;vnlig gå omkring og Bælge vanter, torklæder og lignende for sin moder. Nu gik det rygte, at den store høj udenfor Tune by hver højtidsaften stod på fire rode pæle. Kristian var ikke bange, og det hændte så, at han just skulde ud for at sælge vanter dagen til nytårsaften. Han havde gået langt, og...
Et lejdebrev. Idet jeg meddeler et af Kristen Iglsøs lejdebreve i aftryk, forudskikker jeg en meget kortfattet meddelelse om manden, som er mig meddelt af én, der kjendte ham særdeles godt og i længere tid opholdt sig i samme sogn. Denne mand forer da ordet: Kristen Kristensen Iglsø lod sig til daglig brug kalde Kræn, og når man snakkede med ham om...
En gammel klokker i Randers, der ked Mikkelsen, kom ind til provsten hver morgen og gav mælding om, hvad nyt der var hændet i byen siden sidst. En morgen stillede han så igjen. Nå, hvad nyt? siger provsten. Ja, siger han snøvlende, jeg har en meget sorgelig meddelelse at give Deres højærværdighed, der er gået et rigtig godt lig fra os. Hvem er...
Den gamle Troels Kragh, der var lærer i Nørre-Bjært for en 80 år siden, gik med en rød lue på hovedet og fodrede selv sine køer. Pia skolestuen var der en lem ind til dem og så krøb han ind til dem ad den. Nu kunde det hænde sig, at han havde sig en lille gnist, og mens han var borte, gjorde hornene temmelig meget sjov derinde. Så kunde han jo række...
Det hændte en gang om høsten, at Bustrup drenge mældte dem hos manden og sagde, at de ikke turde være ved studene om natten, for det spøgede da så forskrækkeligt ved Bustrup Vestethøj. Peder Skov fik så bud, først til en mand i VesterLem, der hed Søren Le, om han ikke kunde opdage dether spøgelse. Rygtet fortalte nemlig, at det var en gammel Bustrup...
da.etk.JAT_06_0_00287
Den 82-års gamle oldiug, gårdmand Peder Larsen i Lov by her i sognet har fortalt mig, at da kvægsygen første gang indfandt sig her i amtet, var de smittede byer spærrede, og han, ved at være blandt de vagthavende, ofte med andre havde søgt ly om natten og i uvejr i troldstuerne i Bondebankerne. Da var stuerne således, at en karl kunde gå oprejst i dem,...
Degnen Nielsen i Klitlund, Råbjærg, havde ord for at kunne vise igjen. En gang havde en mand i Klitlund, som hed Dommer-Niels, forlist hans plovøkse om natten, og så gik han hen til degnen og spurgte ham, om ban kunde ikke vise den igjen. Jo, det kunde nok hænde, han kunde det; om han ikke havde nogen mistænkt? Jo, han troede, Kræn Lyng havde taget den,...
Der boede en snedker Thomas Siversen i Hobro, der var byens bajads, og han drak sig mange snapse. En morgen kommer han ind til mig og beder mig skrive en klage for ham til byfogden, og han dikterede den selv således: Salvo titele, Deres pestilents. Skal det ikke være Deres excellents? sagde jeg. Ja, det kan være lige meget, Nu går vi videre:...
A7estJyllands udstrakte hedestrækninger var kjæltringernes egentlige tilholdssteder. De kom alligevel tit i besøg til Kragehind, der ligger i skjellet mellem mark og hede. Endnu véd ældre folk her på egnen at fortælle om dem. Det fremgår deraf, at kjæltring-mæudene var håndværkere, de ernærede sig som glarmestere, snedkere og kjedelflikkere. Eumand...
Da krigen 1807 udbrod, blev der på vestkysten oprettet kystforsvar, d. v. s. en mand af byen (P. Kjeldsens fader) blev udvalgt til formand eller officer, og han skulde da give de andre ordre til at mode, når det behovedes, særlig for at gjore bavnevagt. Desuden blev der uddannet underbefalingsmænd. De kom til Varde for at få den nødvendige undervisning....
I Stavad, Tiset sogn, boede Niels Vedsted, der oprindelig var en fattig bondekarl fra Ty og begyndte med at drive magre galte og grise til Holsten. På disse ture tog han sin yngre broder Mads med. Det hændte nu ikke sjældent, at en galt blev træt, og for at holde den på benene fodredes den da med et stykke rugbrød. I kroerne var Niels meget kneben, og...
I Sjælland har man om fastelavn øvet den leg at bide til bollen. En fastelavnsbolle blev hængt op i en snor, så at en mand kunde nå den med munden, når han hoppede. Hænderne blev bundne på ryggen, og han skulde på den måde forli. T. Kristensen: Det jyske almueliv. Tillægsb. IV. 8. tære bollen. Imens skulde en anden mand samle en snes æg, der var lagt...
På tamperdag skrev man bindelsbreve og søgte ved list at få den, man vilde binde, til at tage ved brevet med hænderne, og kunde det ikke opnåes, var det også nok, når han på en eller anden måde kom til at bære det. Brevet måtte ikke tillukkes, og det skulde afleveres, inden solen gik ned. Efter den tid kunde ingen bindes, så vilde han sige, når man...
Lever af en hane og ikke af en svane, svanen er hvid, til en pige får jeg sat min lid, jeg vil onske at være udi hendes kammer foruden al klammer, ikke for min ære at spilde, men for at tale med hende, så meget som jeg vilde, hun gav mig et forgyldent skrin. Skrinet i mit hjærte står, der står tre bogstaver åpå. Det ene er et E, jeg vil hende gjærne med...
I min barndom i Adslev blev der holdt kjørmesgilde omkring ved kyndelmissetide, enten lidt før eller lidt efter. Det var et bestemt lag, som holdt dette gilde hvert år, og det gik på omgang, så én holdt gilde ét år, og næste år naboen. En ugestid før gildet skulde holdes, gik bydemanden, som altid var skjænker ved gildet, og en mand af laget, omkring og...
Når det stormer om julen, bliver kongerne urolige. C. Grove.
Når venste øje klør, får vi glæde, når højre - - får vi græde. B. H. S.
Børn vokser i regn, når de går ude med bart boved. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_00792
Brænder en pige hul på en karls klædningsstykke, vil hendes ære gå tabt ved ham. P. K. M.
da.etk.JAT_03_0_00680
