Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jeg gik i skole til den gamle Kloster i Sommersted, der var en rigtig ægte rationalist. Han sagde til os i skolen: Vi andre vi har jo altid troet på den ene gamle Gud, men nu har en mand ovre i Kjøbenhavn fundet på, at der er tre, både faderen og sønnen og den hellig ånd, og kalder dem lige gode. Det er jo en mand derovre i Kjøbenhavn, som hedder...
Præsten kommer ind til en mand og siger blandt andet: Nu er Søren Pedersen jo dod. Søren Pedersen, hven er det? I må da kjende ham, siger præsten, for han boede jo her i byen. Nej, a kjerder ham ikke, men hold, det er vel Styw-Såren. Styw-Såren. Ja, sådan kalder vi ham, for det han har tjent ved Styw-Kræsten. Ja, en kan jo nemt...
Der boede en mand her nør i Jerups hede, han hed Thomas Skarnvad. En gang var han bleven så syg, men kom sig da igjen. Så sagde han bag efter: A var så syg, a troede, a havde død, a troede også, a havde bleven ved med det. Han sagde til en mand i Jerup: A ka sæjj dæ nå nyt. Min kow hon fæk en stuukaZ i næt, dæ/ ka do fo te ej sprenngbøel. Men manden...
En månd i Koed, Kristen Thomsen, var en stadig avislæser, og havde stor lyst til at gjøre andre folk delagtig i sin viden. En dag var han med en anden mand ude på skorstenssyn, og det blev noget sent for dem. Som de så kom til at sidde på et af de sidste steder og snakke lidt, sagde Kristen. Nu har a kjøbt mig en fremmedordbog, for der er så mange...
Til Lund marked sagde karlene til pigerne: Hwa vel do hælst ha, bette, endten en mårrowd hæller en ævvel? Karlen skulde jo give pigen en markedsgave, og begge disse to dele var den gang lige sjældne og forhandledes altså begge på markedet. Lars Kr. Kristensen, Fastrup.
Dæ war en lille hywwhut; fiirskorren mawd, nawnli Jørren Jærrigsen fræ Ullerop, han ga hans amter Karen Skenndkjowl en goiøe mæjgywt. Han ga hend fii skjæftng i gowe reen lyvskpænng, en goive særøg tremmel-i-ha?m, en gou;e kow kolingen i boes, en hallslet væjmelsdyyn, dær haj hæend får æ ownsmonnd i tre; oer, en hallslet væjmels twæærsæk, en gammel himd,...
Her har vi endnu en markmand. Han skal sørge for, at hver mands kreaturer bliver i den rette mark, og kommer de deraf og ind på fremmed grund, skal han bringe det tilbage igjen. Sker det tre gange efter hinanden, tager ban dyret eller dyrene hjem til byen og bringer det ind i æ hælle, som er en firkantet lille indhegning ved siden af skolen, omgiven med...
I Hjerm sogn levede for omtrent hundrede år siden en bondemand, der var bekjendt for at være sådan et vittigt hoved. Samme mand, hvis navn var Peder Timling, skulde en søndag hente et læs torv for en husmand, men møder på vejen provst Schou i Hjerm, da denne kjørte til sin annegskirke i Gjemsing. Provsten anholder Peder Timling og spørger, hvor han skal...
Barsel- og Bryllupsindbydelser. 1. A sku hælisen fræ mi mowes maste, gammel Marren Skrammelkjær, om I vel væssegowe o toosde å kom om å fo en svengom i wå fooste. E. T. K. 2. A sku hælsen fræ mi mowes Maren å mi ålldmors Karen, om I vild et kom nejed te wås o toosde å fo en spring-om i æ fooste, øl hår vi et, brø å brændvin for I et, pever å ålldhåånd å...
En mand havde haft 3 koner, og da han blev spurgt om, hvem af dem han tykte bedst om, svarede han: "Gud signe hend sjæl, Bødenhowe, Remplor war åsse gowe, mæn de gang a fæk Bejs-i-by, haj a hverken læ hæller ly." Marie Sandal.
Stihøw leøer å Langemårk Mark hielt neje we Hauæ lig åwwen få Klætti. De æ i lelle Kempehøw, å de ska wæ dæn rigest Hø«; å hile Sams, få dær æ begrauæ tøl Tønde GuZd i ham; mæn di lege så lawnt neje, så dær æ Enndgang te dom fra Hauæ. Dær æ månne, dæ hå prøuæ po å graww ætter e, mæn di hå båre granæ let op i Tåppi, å de æ engen Nøt te. A hå åsse hoer, te...
Der var også en hellig Kilde på Karup Kirkegård. Den i Skjærum kaldes den hælle Kjålde ved Studsbjærg. Den har hjulpet en, der var stam, han var fra Vestre-Milebakken i Lendum. Og en anden har den hjulpen for at pisse i Sengen, han var født i Vånde i Lendum. Den Kilde ved Karup den blev ødelagt ved, at en Mand kom med et skabet Øg og vilde have vasket....
»Månen skinner blanken, og den døde Mand rider ranken, æ du et ræd, lille Maren.« »Nej, hværken ær a ræd, hæller it hår a wan ræd, hwi skuld a så væ ræd få dæ.« Dette siges tre Gange. Så rider han med hende hen til hans Moders. »A tykkes, jær Tænd blywer så lånng, lille Mower.« »Ja, de skal a sæjj dæ, lille Malle, de kommer å, a vel sluug dæ.« Og så...
Dær åp we Hjørring ær i Høw, di kalder Kloonhøw. I gammel Dåw bue dær en Dråg i dæj Høw, å dæj lo å ruuge øwer en stuer Kåbbertjiist mæ i swær stuer Skat i. Falk west nåk å å sæjj, dede Drågen hon wa dær, mæn dæ skul tøl Brøer te å ta Tjiisten frå hir, hællens wa dær een ku ta hir. Ændelig omsier wa dær så i Maj, dæ fæk tøl Sænner, å da di grue te, så...
I gamle dage var der på Linderumgårds mark i Ugilt sogn et stort krat, hvori en rover opholdt sig, der kaldte sig StærkeOlger eller Stærke-Ole. Han røvede og plyndrede, hvor han så lejlighed dertil, men især var han bekjendt for at efterstræbe svangre koner. Derfor rustede mændene sig en gang, slog kreds om den hele skov og fangede ham, men da de havde...
Ligesom flere steder i landet findes her på egnen en hellig kilde, nemlig på Skjørping kirkegård. Her strømmer en mængde mennesker til dagen før st. Hans dag for at få vand af denne kilde enten til at drikke eller bade sig med. Det skal nemlig kunne helbrede for alle slags sygdomme. Troen på dette vands helbredende egenskab har tabt sig noget blandt...
Ved foden af Hælle (sagtens hellig) banke, Tjæreborg, er en lille kilde, hvorfra man hentede vand til syge mennesker. Brugen af dette vand var lige så god som den beiste medicin. Den ligger i den sydøstre side af banken. leopold bruun, tjæreborg.
Imellem Mygind og Mygind mølle på den søndre side af vejen er en hellig kilde, som kaldes Frue kilde. Dertil gjorde blinde og halte og andre syge rejser st. Hans aften. På den anden side af åen i Voldum sogn ligger Kjåldbakket (Kildebakken), og neden for den er en kilde, som af folk kaldes den hælle kjååld. Den må altså have været hellig, men ingen...
Få en snes oer siin gik lanndwæ/en fræ Grønno å te Oorhus Hig nueren om Oelse kjærk end gjænnom be/en å toiv dæn nej lanndwæj let wæsten få. Mæn ded war omm, hwodan dænd kjærk æ blewen te, at te a wild fåreel. Dæ Wa i mand, som hied sant- Lawws, som wil beg en kjærk i Oelse, mæn åldt hwa han begged om dawen, ded blevv rewwen n/er om natten. Som han no...
