Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en gammel degn i Kavshindc, der hed Blumensådt. En gang havde han uheld med hans kaive, de døde den ene efter den anden. Så klagede han hans nod for smeden, der boede i nærheden. Smeden sagde, at det kunde der let blive råd for. Ja, hvordan da? siger Blumensådt. Jo, han skulde blot begrave den næste kalv, der døde, i indviet jord, så var det...
Karlene gik omkring til pigerne og spurgte dem, om de vilde pynte en favne til dem. De kom så løverdag aften lige efter pintse eller søndag formiddag og medbragte silketørklæder og silkebånd samt alle slags broget stads, ja, endog små skilderier, der hængtes i midten af favnen. Klæderne blev hæftede rundt om i kanten, og båndsløjferne blev ligeledes...
En mand havde haft tre koner, don første rimpede hans tøj sammen, den anden hæftede det sammen med burrer, men den tredje gjorde slet ingen ting ved det, Så sagde han om dem: Gud glæde Eimpe hendes sjæl, men burrer var dog bedre end nagen side. Rektor Sigurd Miiller, Kolding.
Om vinteren brugte de skindklæder og om sommeren lattesbukser af femsel og nattrøjer af hvergarn. Vestene var af hørgarn trendet og ulden slået på sådan i striber. Disse bukser var så kolde, når det var vådt vejr, og de blev fugtige. Når folk var ude at kjore og blev frosne, havde de det råd at løbe med (o: ved siden af vognen). Det var noget uhandeligt...
Præsten står og snakker med to mænd. Den ene svarer ham stadig og har sine øjne stift hæftede på præsten. Men imens får han trang til en skrå, bider den af, støder dernæst til den anden, for ligesom at sige: Skal du ikke have én med? og lader den samtidig glide så stille om til siden. Den anden tager da ved rullen, bider af den, flyr den atter tilbage,...
Vi fiskede med glib. Den var trekantet og med den ene flade side vist fremad. De andre to sider var der fastgjort garn pa, den forreste derimod fri. Vi skod dette redskab foran os, vadende i vandet og trækkende en båd efter os. Pa den forreste flade side var fastgjort en stok. som forneden var tveget. Nar det så gav et lille stod i gliben, kunde vi...
Nogle fiskere var en nat ved at landdrage deres sildevad. Den ene gik ned i vandkanten og hæftede tovet på krogen i sit bælte. Sa slap den anden, som stod længere oppe, og vilde ga ned til ham for at hjælpe ham at trække de er nemlig altid to til det arbejde. Men strømmeri var så stærk, at den første blev trukken ud, da den anden slap, og da det ikke...
I Vedsted ved Haderslev var det brugeligt, nar et lig bragtes til graven, at præstekonen skulde modtage det ved kirkegårdslågen, hvorpå kisten blev nedsat. Hun måtte da brede et meget stort sort vadmelstæppe over kisten, som var omgivet med brede sorte og hvide fryndser. Derpå blev to lange hvide stykker i korsform fasthæftede med knappenåle. Kisten blev...
Ved fastelavn slog de i Torsager hovedet af en kok, som var bunden op ved benene imellem to træer på gaden, og der red de og daskede til den med en sabel af træ, og den, der slog hovedet af, havde gildet frit. I min barndom gik de med stjærnen i Torsager. Folkene var fra Nødager. Den, der stod i midten med stjærnen, var sværtet. De havde gadelamsgilde...
En ung bondepige har til højtid sit hår skilt i midten og kjæmmet lidt ned ad mod kinden og strøget op bag ørerne, hvor det er flættet i to piske. Disse bliver hæftede op i nakken med hårnåle. Hun bærer over håret en kappe med en ganske lille rund puld og et lille forstykke. Til kappen er der hæitet to pibede skjæghatte (vinger), der er tre til fire alen...
Klædedragten i Frær bestod mest af skind og hjemmegjort tøj. Konernes og pigernes stadsdragt bestod for noget over hundrede år siden af en lysegrøn trøje med store opslag på ærmerne og med store runde sølvknapper ned foran samt rødstribede skjorter. Ved højtidelige lejligheder brugtes bade sko og træsko, på skoene var der blanke spænder. Hverdagsdragten...
Forhen satte de børnene i gangvogne, der var fastgjorte til en stang, som gjærne stod midt i stuen, for oven og for neden var forsynet med jærnpigge, og med den ene pig var fastgjort til bjælken, med den nederste i en træklods i gulvet. Hele apparatet kunde dreje sig rundt, altså stangen med, og den var rund og et par tommer tyk. Selve gangvognen kunde...
Fruen på Nørre-Holmgård i Møborg var Dobbeltgjænger. Hendes Mand hed Nødskov. De så hende stadig på to Steder på én Gang. En Morgen i Dagningen så vi hende komme gående gj ennem den Stue, hvori vi lå, og gå ind i en anden Stue, uagtet vi vidste, at hun lå i sin egen Seng i Sovekammeret. Hendes Datter stod en Dag og hæftede Gardiner op, og da så hun...
da.etk.DSnr_06_0_00019
De gravede efter en Skat i den Høj her sønden for Kirken. Det skulde jo være stiltiende, og de kom også til en Kobberkjedel og fik den også hivet op og slæbte så af med den, idet et Par af dem fik hver ved en Side af den. Men der kom et lille Menneske bag efter dem og blev ved at følge med. Det gik og sagde og gjentog det hele Tiden: »Lad synk', lad...
En gammel kone i Måle på Hindsholm var almindelig frygt-t som en vitterlig heks. Alle hendes klæder, j-elv det store hvide tørklæde om hovedet, var hæftede sammen med polsupinde, ti stålsager tor ej findes på en heks. Blandt meget andet kunde hun node folk, der havde undladt at knække sildens rygben, til at spise den samme sild to gauge. F. Dyrl.
Der boede en frue på Katholm, som bed fru Mette, og bun begik den ene uretfærdighed efter den anden, og alle midler var hende lige gode, når hun blot kunde opnå hendes hensigter. Hun gik endog så vidt i det, at hun gav sig Fanden i vold for at mætte sin havesyge. Til en bestemt tid skulde han komme og hente hende, det skulde være i midnatstimen, og...
Kn gang ved nattetid gik tre mænd ud til Klmnhbj ved Hjorring for at forsøge lykken. I samme hoj ruger en drage på en stor skat. Da de var komne derud, begyndte de at grave, og de gjorde noje aftale, at ingen måtte sige et ord. Da de nu havde gravet dybt ned i jorden, stodte deres spader mod en kobberkiste, og nu gjorde de tegn til hverandre og tog fat...
