Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
På Katholm kom en karet kjørende op foran slottet, sådan til højtiden. Det var fru Mette, der spøgte dér. Hun havde klædt bønderne af alle deres gode klæder og været for hård ved dem. Hendes mand hed Thomas Fasti og ligger begravet i Ålsø kirke. Hendes ligkiste er der også, men der blev blot lagt en natkappe og noget halm i den. Hun havde budt fremmede...
Nogle sad en aften og spillede kort i en kro i Tarm. Manden hed Mads Hallum. Da kommer der en karl ind og forlanger at ville spille kort med dem. Han ser pæn ud i klæderne og får lov til det. Så falder der et kort på jorden. En vil bøje sig ned og tage det op, men bliver forskrækket og vil ikke spille længere, for den fremmede mand havde en lådden fod....
På Linderumsgård var en ladefoged, som folk sagde om, at ban havde friskud. Han læste Djævelens Fadervor, når han gik i seng om aftenen, og det lød således: »A lægger mig ned at slumme, al Helvedes djævle til mig komme, så står de med mig i kamp og strid. så bliver a deres til evig tid.« En søndag står han i folkestuen og lader hans bøsse, og så siger...
Tyskerne i deu tid der var mange af dem i vor hær ¦ kunde næsten altid gjøre sig hårde, så det slet ikke kunde bide på dem, uår de løb spidsrod. Men det var let at kurere dem for, det var bare at tygge en mundfuld brød og så trække riset mellem tænderne en gang eller to. Når der først var koratnet hul på dem, bed det overalt, og så nyttede deres...
Folk sagde om general Frederik Gersdorff til Kjærgård (eller Teilmann til Armvanggård), at han havde gået i kompagni med Fanden og var usårlig. Da han skulde begraves, havde de fået seks sorte heste for vognen og skulde til at kjøre. Han havde to sønner, hvoraf den ene var noget bly og sagde: »Så kjør da i Guds navn !« Den anden var hårdere og sagde: »Så...
2Ø3. Den gamle Majlund havde Cyprianus, a har læst i den. Den begyndte således: »Hvad gjorde det Moses, at han læste alle de ægyptiske videnskabskunster, når han kun gjorde godt dermed? Gådu hen oggjør ligeså.« Etpar blade havde han klistretsammen. »Dem må du min sandten ikke læse«, sagde han til mig. Det var den hårdeste karl, a tror der er i hele...
På Kjeldgård i Salling var en gang en mand, som havde studeret til præst, men havde foretrukket at blive herremand. Så var deten juleaften, da karlene havde fået deres nætter, at de satte sig til at spille kort, og der bliver sådan banden og skjændesen imellem dem, te det var forskrækkeligt, og én af dem gav de andre nogle bank, så han måtte rende ud i...
I min fødeby Kirke-Værløse levedefor omtr. lOOårsiden en mand, som havde Cyprianus og læste flittig i den En gang havde han solgt et læs korn til Helsingør. Da nu kornet blev målt, vilde det ikke ligge stille, men blev ved at rejse enden i vejret. Da kjøbmanden nu så det, sagde han til bonden: »Jeg ser nok, det er galt fat med dig; men den, som laver...
Der var en mand i Skanderborg, der hed Lavst Thomsen, han var en dygtig kjøbmand og i stor velstand; men al hans rigdom havde han kjøbt af Fanden, som han havde forskrevet sig til. Så gik der en tid, han blev lidt fordrukken, og det så ud, som det gik lidt tilbage ad. Folk mente jo, det var af ærgrelse over, at han kom ham hver dag nærmere. En dag kommer...
Der var en sort jomfru på Hesthave, den havde Jens Hårby nær ikke kommen godt af sted med. Hun spøgte i et gjæstekammer i gården, og de fremmede, som lå der, kom al tid ind ved midnatstid og sagde, at de turde ikke være der. Så kom Jens Hårby i tanker om, at han vilde ligge der, for han var en meget stærk karl. Nu var det for tidlig at gå i seng, tykte...
Der var to karle, som snakkede om, hvad profession de skulde tage dem for, som de kunde tjene mest ved. Så blev de ens om at give sig til at stjæle, for det troede de da nok, der var mest at fortjene ved. Nu skulde de da til at lægge over med hinanden, hvor de skulde gjore deres første fangst. Ja, siger den ene, a véd, hvor der står en fed bede i en...
I den tid, da bonderne skulde gjøre hoveri hos herremændene, skulde Timboerne i Tim sogn ved Ringkjøbing også gjore hovarbejde pá Timgård. Det gamle ord: alle kneb gjælder, og somme to gange, anvendte Timboerne overfor Timgårds fogeder, der stod med pisken over nakken på dem. Når de t. ex. var i engen og skulde bære ho i stak, og de så kunde se deres...
På Svenskekrigens tid (165860) var Jens Foged ladefoged på Volstrnp i Hjerm sogn, og så kom Svenskerne også der og forte et vildt levnet med dobbel og svir. En dag var nogle officerer blevne berusede, og dette benyttede Jens Foged sig af og stjal en stor pose fuld af penge, som fjenderne havde stående. Der var kun en tjenestedreng, som mærkede det, og...
Et andet brudstykke af en Cyprianus. At læse for tyve. Læs disse ord en Torsdagmorgen i din dør eller i din gårdsled før solens opgang: Jesusgik eengaug ud påen heede. Der mødteham en mand. flvor vil du gå hen? sagde Jesus Christus. Jegskal gåe hen og stjæle fra N.N. og giøre ild. Jesus sagde: Nej, det skal du ikke giøre. Jeg mauer dig i dine been, dine...
Fru Ingehorg var efter rygte så hård mod børn. Hun var også så gjerrig, at når de kjørte til kirke med beudo, sad hun og enteu band eller vand. Det er kun en kort vej, meu herskabet har næsten altid kjørt, for de gad jo ikke gå. Hun havde en kusk, hed Klavs. En dag efter at Otto Hanner var død ban kjørte til kirke med hende, så sagde bun : »Jeg gad...
På en stor gård i Tyland gik om natten et så forskrækkeligt spøgeri i laden, at ingen af gårdens folk tnrde gå derind efter solens nedgang. I Hove ved Lemvig boede en degn, som havde ord for at kunne mere end sit fadervor, og ham bentede man over til gården, det var lige i skumringen, da han kom dertil. Folkene gik allesammen ind for at spise nætter,...
Enevold Urede boede her ovre i Yding skov. Når nogen ikke kuude kjærne, så måtte de have bud efter ham. Han hældte jo i regelen fløden af kjærnen, hvor folk havde begyndt at arbejde på det, og fik det i en gryde og værmede det op, som det skulde nu være. Dernæst værmede han vand og kom i kjærnen, og så bandt han et ris eller et bånd af 9 forskjellige...
Der var en præst i Avlum, som var en underlig en. Hvordan han var til at præke, véd jeg ikke, men til daglig var han en sære kompen og gjerrig for alle ulykker. Han havde en karl at tjene sig, der nok ikke skal have været rigtig klog, efter hvad en kan forstå. Han hed Jens Spegbjærg og var meget for at røge tobak, og når han skulde tærske om vinteren,...
Der boede for nogle år siden en præst i Estrad, som jeg kan fortælle noget om, da han har konfirmeret mig. Han var i det hele en rigtig smuk mand, men han kunde ikke prædike og gjorde sig heller ingen ulejlighed med at lære det. Var det en søndag, der kom en del folk til kirken for at hore ham, da kom han ikke, og var det en søndag, han kom i tanker om...
