Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En herremand på Lundgård havde en tjenestekarl, som var noget fjottet og unem til at fatte, hvorfor han tit fik både hug og hårdere straffe. Så døde karlen. Men fra den tid holdt herremanden ikke af at færdes ene, hverken ude eller hjemme, ti det kom ham bestandig for, at den døde karl så fulgte ham, hvor han gik og stod. Folkene på gården så også tit...
I Brøndum præstegård var der en provst, det gjør mindre til sagen, hvad han hed, men man kan jo sagtens give ham et navn. Efter døden gik han igjen hver nat, og folk kunde tydelig se, han skred fra kirken hen til præstegården i fuldt ornat og tilbage igjen. Så gik han sig en lille tur ind i kirken, inden han igjen gik i hans grav. Mange år efter, da...
En aften, da karlene på Tjele havde fået nætter, gik de uden for den vestre port. Som de stod der, kom der en hvid skikkelse fra kirkegården omkring ved dem. Den gik gjennem porten og ind i gården. Men lige som den gik om ved karlene, var der én af dem, der sagde: "Hvor skal du hen?" Skikkelsen svarede ingen ting, og de andre karle sagde: "Du kan lade...
Da de var ved at bygge Ennergård, faldt manden ned og slog sig ihjel. Enken blev siden gift med Hans Sørensen. Ved den første mand fik hun et sølle barn, der var så elendigt, og som ingen så. De fik nok tilladelse fra Kjøbenhavn til at tage det af med livet, og så sultede de det nok ihjel. Der blev da begået en fejler, og så blev der efter mandens død...
Min bedstefader Ole Akjær og en mand, der hed Søren Jokumsen, og nogle flere de havde været i Århus med kalk fra Mønsted, og da de nu på hjemvejen kommer forbi Faldbjærg kirkegård, finder de på at spænde deres øg fra og lade dem bede på det mange græs, der var på kirkegården. Det var jo om natten, og det kunde da nok gå. Der stod sådan en skal mur af...
Fra ældgammel tid var der en kapellan, der forrettede tjenesten i oster-Assels sogn. Men så træffer det i nabosognet, at der var en mand, der gik igjen, og nu havde folk hørt lidt om, at den kapellan skulde være så god til at sætte sådant noget hen. De sender da bud til ham, om han vil komme og sætte det væk, der var sådan et spektakel og kommers om...
Min fader fortalte mig mange, at der i Søkbxk i Ullits var en kone, som undlivede sig selv, og så gik hun hjem, efter at hun var begravet. Ingen præst kunde få magt med hende. Der var til sidst tre præster samlede, og de kunde ikke klare dem. Så sad der ved kakkelovnen en gammel mand, som gik og betlede. De tre sad imidlertid og lagde op med hverandre,...
I Torning mølledam, udenfor hvor slottet har stået, har til for kort tid siden stået en pæl, hvorunder der ligger nedmanet en herredsfoged, der gik igjen. Da beboerne i møllen ikke kunde være i fred for spøgelset, sendte de bud til en præst i Ris, der skulde være en særdeles klog mand. Men denne havde allerede om aftenen beordret sin kusk til at kjøre...
Byen Ristinge på Langeland var i gamle dage hjemsogt af en lindorm. Ved Ristinge klint gik den i land af Sondenstvand og gik op i markerne og slugte både heste og kvæg. Der var spået en mand i samme by, at lindormen vilde volde hans død, og for at undgå den gik han til sos og opholdt sig al tid på havet på rejser til fremmede lande. Lindormen blev...
Madam Vissing i Kolding boede i den gård, hvor gjæstgiver Madsen nu er. Hun tændte selv ild hver morgen, og der samlede hun penge i asken. De sagde, hun havde givet sig hen til Fanden, og hun var også noget uærlig, for hun krævede folk anden gang, skjøndt de havde betalt deres regninger. De fik ikke kvitteringer sådan som nu. Da tiden var kommen, at hun...
I Egtved var der i forrige århundrede en præst, som kunde en hel del' mere end sit fadervor. En gang blev der stjålet en del æbler fra en æblekræmmer, der havde ligget natten over hosen der boende skovfoged. Han, der tillige var sognefoged, gik da op til præsten og bad ham hjælpe sig med at finde tyvene. Præsten bad ham om at samle alle byens unge folk,...
I gammel tid har der været talt om, at der var så galt inde i Estrup skov ved et sted, de kalder £ Sandkule, det er omtrent midt inde i skoven. Ingen turde gå der igjennem ved nattctider. Den ene så sådan, og den anden så sådan. Så var der en præst her, de kaldte pastor Andresen, ham beklagede folk deres nød til. Ja, det var ikke så let at tage sig det...
En pige fra Øgård i Stir blev gift der ovre ad Tyland med en karl, der hed Kræ Led. Han var hjemme ved hans forældre, og der kom hun jo til og var, men de var så hårde ved hende. Hendes mand gik ned til Sundgården hver dag på fiskeri, for der drev de det fra den gang, og han gik hjem hver løverdag aften. Sådan stod det nu hen en tid. En gang siger han...
En af de såkaldte Riib-kræmmere havde hans tilhold et steds her i byen, når han kom her på egnen. Så var han om aftenen ved at efterse hans penge, og folkene blev da opmærksomme på, at han havde en stor sum ved sig. Der var ikke andre end mand og kone i gården, og de beslutter så at ville slå ham ihjel om natten. Så listede de sig op til ham, men han sov...
En pjaltkræmmer oppe fra den anden side af Horsens kom til Hårby og gik byen igjennem. Aftenen stunder til, og han kan ikke få hus der. Så kommer han ind til Lavst Ladefogeds. A har så ringe anstalter til sådan nogle, siger han, der er somme, der har senge til slige folk, men det har a ikke. Nu kan du prøve ad i de andre gårde, og skulde det knibe,...
Eyvling-Søren blev forst arresteret i Århus, men de kunde ikke komme af sted med ham. Så sendte de ham til Randers, for der havde de den skarpe herredsfoged, der hed Y\'esenberg. Han fik ham til at bekjende. Så blev alle de folk fra den egn tilsagt at møde i Randers, og de stjålne sager blev kjørt derud, for så skulde de kjendes ved dem. Fra Peder...
Der var et par kjæltringer, som huserede en gang oppe i Ry skov. De havde deres tilhold i savkulerne. Det var Kyvling-Søren og så en, de kaldte Jens Knop. De brugte ellers den trafik at stjæle fra de rige og give til de fattige. Men hårde var de. De skar brysterne af kvinderne og stak børnene ihjel med deres knive. Så blev det for galt med dem, og...
Den gang den sorte skole eksisterede, var der i Kjøge en præst, som var meget klogere end andre præster; men han vilde meget nødig bruge sin klogskab. Imidlertid var der i en bondegård i Lellinge et slemt spøgeri, så de kunde ikke bjærge sig på gården. Det blev sagt, at herremandens søn og gårdmandens datter havde haft mere sammen, end alle og enhver...
Jo, at der er spøgeri til, det er rigtignok både sikkert og vist, og det fæleste spøgeri nogen her véd af at sige, det gik for sig i en gård i Væggerløse sogn; men det var også en gruelig synd, der var bedrevet. Det var henne i en anden gård, at både manden og konen døde af en smitsom sygdom bort fra en tre, fire små børn; så skulde jo familien tage sig...
