Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Kristen Jørgensen i Engesvang var en temmelig brutal mand og hård af sig. Når ban var ude at kjøre, væltede ban tit, og en gang fik ban ved den lejlighed sit ene lår i stykker. Han søgte ingen læge, og da pinen blev temmelig hård, tog han og smurte stedet ind i skedevaud. Nu blev låret galt for alvor. Haus nabo kom i det samme om og vilde spørge til ham....
I fyrrerne nedreves kapellet ved Herrested kirke. De adelige herrers kister flyttedes ud og gehejmerådens marmorkiste blev sendt tom til Kjøbenhavn. Trækisteu, hvori liget fandtes, blev derimod begravet ude på kirkegarden. Der var mange hundrede mennesker fra egnen til stede for at ville se, om han havde sit hoved med i kisten. Jo, det var dor godt nok....
På en stor gård i Tyland gik om natten et så forskrækkeligt spøgeri i laden, at ingen af gårdens folk tnrde gå derind efter solens nedgang. I Hove ved Lemvig boede en degn, som havde ord for at kunne mere end sit fadervor, og ham bentede man over til gården, det var lige i skumringen, da han kom dertil. Folkene gik allesammen ind for at spise nætter,...
En mand i Hjerm var kommen til marked iHolstebro, som ikke gik så svar tit på, for han gik altid dagen efter markedet, og kom altså stadig for sent. Han bed Mads Snujfelborg. Men den dag var han da kommen den rette dag. Nu var han en mand, der gjærne vilde slå til Søren i æ rode vest, og så fik han jo nogle dramme og punse og kommer ud til gades. Som han...
Sbllc-Sbren gik omkring og spilte for folk. Han havde to klokker, én i hver vestlomme, og var så glad til, når man spurgte ham, hvad klokken var. Når han så tog klokken op, og man spurgte ham: Hvad er det for en klokke, du har? sagde han: Det er Londons for der stod jo London pæ den. En gang var Frederik den 7de på Bovbjærg, og da var Søren også...
Husmand Niels Pallesen i Bonderup var sådan en svær elsker af pandekager. Så en dag havde hans kone Kirsten bagt sådan nogle vildele loftens-pandekager, og Niels åd så længe han kunde synke en hid. De var vel noget hårde at fordøje, for lidt efter fik han så ondt i maven og måtte lægge sig i sengen. Så råbte han: Kjesten, Kjesten, no doer a Faen pinse...
En gammel kone. der var over de 80, havde haft en meget hård sygdom, men var nu kommen over det. Så kommer læreren forbi hende en dag. og han siger: Hvad, Mette, skal jeg møde Dem her. Ja, det har De ret i at undre Dem over, men sådan en mand er Vorherre. Lærer Solgård, Satrup.
Der strandede et skib nede ved Fjaltring, og folken kom i land og blev indkvarterede ved strandfogden, i hvis le skibet var kommet. Det var hos Kristen Mærsk i Vester-Mærsk. Så skulde de jo have noget til føden, for de var jo meget forkomne. Men de kunde jo ikke bruge dether sorte brød og vilde have finbrød. Det havde strandfogden ikke noget af. Dernæst...
Den 20. december 1760 om aftenen kl. 7 kom der en stærk lynild, som slukte lyset på kjokkenbordet i præstegården, og derpå et overmåde stærkt tordenslag, så folkene i huset længe derefter hverken kunde sandse eller samle. Præsten, som sad i sin dagligstue, så en ildkugle fable, hvilken han syntes slog ned i hans lade. Han gik derpå ud med en af karlene,...
Havde en bonde i gammel tid vanstyrt, så en hest eller et hoved døde, måtte han sende bud efter rakkeren. Han skulde flå skindet af og begrave dyret, og skindet tilhørte så ham. Bonden måtte ikke en gang selv slæbe det døde dyr ud af stalden. I Båagcr sogn sendte de bud efter rakkeren i Ribe, og for rigelig 50 år siden var det endnu skik, at han hentede...
Gamle Kjeld i Brande kjøbte smør op, og så skulde han jo have det æltet sammen. Men det var der ikke så lidt arbejde ved, og så kom han i tanker om, at det var allernemmest at komme det i stampen for han havde også stampemølle. Det vilde han nu selv stå for, han vilde ikke, nogen skulde se det, og så en søndag morgen gav han alle folkene lov til at gå...
Fra gammel tid var Grindsted meget ringere end nu, sognet var usselt og ubeboet, og de havde ingen heste. En dag kjorte sognefogden med sine stude til Vejle, og da han nu kommer til skjellet imellem Grindsted og Billum, da ligger der et fruentimmer i vejgroben og er sygt, hun skulde fode. Det var jo en af deher natmændsfolk, hendes mand var gået fra...
I Vind sogn er tvende fattige, som burde billig indsættes i et hospital, den ene, Dorte Gosmar, er ikke ret klog og ved forstanden, ja, i mange år ikke har været til Guds bord, føres omkring i sognet og har mange steder slet pleje og tilsyn. Desårsage hun mangfoldige gange haver været nær af med livet og ofte været borte om natten i moser og kjær under...
I Nørre-Ravndal i Lem boede en mand ved navr Søren Kristian Ravndal. Kort efter at han havde fået gården, giftede han sig med en pige, der hed Mette, men de passede ikke godt sammen, for han var ærlig og vilde ingen fornærme, men hun var slem til at stjæle ; når hun kunde komme af sted med at rapse noget, hun kom forbi, så tog hun det, hvad enten hun...
I den engelske krig var her som øverstbefalende over det herværende kjorende artilleri en løjtnant Fensmark, der boede på Bisgård. Han var en meget streng mand, som hyppig pryglede folkene og i det hele behandlede dem slet, og når han havde tildelt dem en korporlig revselse, skulde de endda takke for nådig straf, hvilket jo måtte falde lidt hårdt for en...
Rasmus Frandsen i ToVstrup var noget vild i ungdommen og gjorde som soldat mange spilopper. Blandt andetsmed han en fornem skibskapitain i rendestenen, da han lå i garnison i Helsingør, og da kapitainen råbte: Hold på tyven! slog han fra sig, han havde jo ikke stjålet, og da han var en lille smidig fyr og hård som træ, fangede de ham ikke.
Mine forældre boede i Ølsted by, og den gang brændte de brændevin. Min søster og mig vi sad en gang ved siden af hinanden med udbredte skjorter foran et bord med klapper, og der under det bord var gjenit piberne og det hele. Yi havde alt brændevinstøjet, til gården brændte. Kromanden i Ølsted kro Urup, gjemte sig inde hos os på sodstangen, oppe i...
Ved begravelser har de her fået følgende traktement. Først kjød med peberrodssovs til. Så kom suppen med suppekjød i. Derefter kom forskjellige slags stege, især aude- og oksesteg. Så forskjellige kager, deriblandt mandelkæs, der spistes med skeer. Det var en slags budding med a?g og hakkede mandler i og med vin på. Så kom der bergfisk med sniørsovs til....
Hvert års st. Mikkelsdag moder ved den store oldstue, der ligger omtrent et flinteskud fra Lille-Møllchøj, en stor mængde børn fra alle nærmest liggende byer og går i hård kampleg med hverandre. Forst går tvende af de stærkeste, én af hvert parti, i tvekamp med hinanden og fægter med blotte hænder, og siden forsøger det stærkeste parti at indtage og...
