Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Hen om foiåret havde min fader en ko, der blev syg Den kunde ikke rejse sig, men åd og drak godt og var godt istand. Så siger han til mig: »Gå hen til Maren Håning iBjørum slett«, huu boede den gang der til huse ved en søster. Jeg gik og hilste fra min fader, sådan og sådan. »Hvad kulør har deu?« siger hun. Den var rødbroget. »Hvor gammel?« Så sagde jeg...
Hos vor nabo i kroen var al ting forgjort, og der var altid syge kreaturer, uagtet han lagde stærk vind på at have gode kreaturer, og depaste dem godt. Når Maren Håning så kom der og skulde til at kurere på de kreaturer, skulde huu altid have noget fra et fremmed sted, enten salt eller en uldnål, eller brød, og det skulde enten stjæles eller tigges, men...
Min moders søster havde sådan nogle gode får, og så blev der nogle af dem forgjort, de blev så usle og døde. De søgte nu råd hos Maren Håning. Hun sagde, at det var en gammel kroget mand i nabosognet, der havde gjort det. Hun boede i Øsløs, og manden det var hendes næste nabo. Hendes var bedre end hans, og det kunde han ikke tåle. De kunde ikke blive...
Mads Thomsens i Peder strap havde sådant uheld. De trak en dag en plag ud på marken, og den faldt, <>gde kunde ikke få den op. Så tager han over til Maren Håning, og hun siger: »Når du nu kommer hjem, vil der komme en mand og hjælpe dig, men du skal sige: A kan nok få den hjem uden din hjælp, og så tager du ved grimeskaftet, så skal plagen nok...
Min søster var så stærk og rask, scm hun kunde være, til huu gik i hendes tiende år. Men så fik hun kighoste, og de var så strænge ved hende, te æ bløj gik ud af næse og mund. En dag kom hun trækkende hjem med koen, og så siger hun: »A véd ikke, hvordan det kan være, fåer, men da a trak forbi de sten ved Jørgen Bakkes kålgård, da fik a sådan et sting i...
Det var et år, der kom et slemt rygte op om nogle fruentimmer, og endelig findes der et nyfødt barn i en skudtørvgrav. Moderen til det findes da også, og hun bliver sat under tiltale og bekjender, at det er den kloge kone i Vindblæs, der havde givet hende mediciner for at få barnet, og det var nu anden gang, hun sådan havde hjulpet hende. Den kloge kones...
Der er en blomst, der skal gro sankt Hans nat og være udsprungen kl. 12., bestemt ved den tid skal den tages, og så skal den sættes op under prækestolen i kirken den selve samme nat, uden at nogen skal vide af det at sige, at deu kommer der. Så skal præsten stå tre søndage på stolen og prauke over den, og når man så får den derfra igjen, kan man få al...
En mand vilde stjæle et læs torv fra Maren Håning i Yindblæs, men han kunde ikke styre studene og de gik hjem til Maren med torvene. Hun kom ud og sagde, at han var en vakker mand, der sådan vilde kjøre hendes torv hjem. Nu skulde hun komme og hjælpe ham at læsse dem af, så kunde han kjøre hjem igjen. Se, hun vidste da, at han vilde stjæle torvene. Per...
Lars Tovdal, der sad i et hus henne ved Ulstrup kro, var nede ved Maren Håning, og der gjorde han nar ad hende. Så sagde huu, at han skulde få andet at tænke på end at gjøre nar ad hende. Så blev han tagen ned og lå på hans seng i flere år, indtil hun var død. Aldrig så såre var det sket, så rejste Lars sig og levede i flere år efter som en gammel mand....
Min broder, som boede i Næsby, han havde en sort kvie, der var bleven syg, og så rider han ned til Maren Håning det var den gamle og snakker mod hende om det og siger hende sådan og sådan, om hun kunde ikke sige ham noget råd. »Dat kan ikke gjøre noget godt«, siger hun, »for den kan ikke leve, til du kommer hjem. Ved det lag du kommer så nær, at de...
Niels Kås fra Bindslev var nede hos den gamle HåningMaren og skulde spørge råd for en pige, der var syg. Ja, det vidste hun ikke noget om, det var vel sagten kjæreste, hun havde. Nej, det var det rigtig nok ikke, han var morbroder til hende. Ja, hvad hun var syg af? siger Maren. Det vidste han ikke. Da hun havde spurgt han noget ud, gik hun ind gjennem...
Der var en gang kommet to mænd ovre fra Vendsyssel og vilde have råd ved Maren Håning. Den ene stod nu og grinte ad hende. Da sagde hun: »Du skal ikke stå og grine ad mig, for a kan godt fortælle dig, hvad du har bestilt deu sidste uge. Du er slet ingen pæn mand.« Han vilde søge råd for hans kone, hun var sindssvag. »Du kunde passe dig selv og være en...
Da en syg kone i følge med en veninde søgte ind tilden kloge kone Maren Håning, bad hun dem sidde ned. Hun gik imidlertid selv ind i et mørkt hul ved siden af stuen. Da sagde den ene af konerne: »Nu snakker hun med Fanden.« Men så sagde Maren højt: »Nej, det gjør a slet ikke.« Til den syge kone sagde hun: »Du har haft to mænd, som har hængt sig for din...
En mand fra Bajlum havde ingen tro til Maren Håning, men tog alligevel der ned. Hun gik ind i et mørkt kammer og snakkede med én der inde. Han listede sig på hosesokker hen til døren for at lytte. Lige efter at han var kommen tilbage på siu plads, kom hun ud. »Nå, du er endda kommen til sæde igjen«, siger hun. »A kan sige dig, hvad du bestilte i går...
Jeg var en gang ovre hos Maren Håning. Aller først blev man spurgt om vedkommende syges navn. Når hun så fik navnet, gik hun ind i et langt udskud, der lå langt tilbage. Den gang var den unge kone ved at tappe øl af en tønde, som lå forrest i udskudet, og døren blev da ikke helt lukket. Jeg hørte hende pladre en stor del op, og lige efter kom der sådan...
Maren Håning var skidden og fuld af utøj og havde en vissen arm. I den nærmeste egn regnede man hende for intet, men anden steds regnedes hun. Fra egnen ved Nissum Jjordaøgtes hun lige så vel som fra Banders-egnen, ja, selv fra Mols har syge været hos hende. Hendes lægemidler var nærmest husråd. Det er vist uden for al tvivl, at hun befattede sig med...
Maren Håning havde en datter, der var gift i Løgstør, og hun fik de af den gamles bøger, der duede noget. Når hun var hjemme, fik hun af og til en bog med sig tilbage. Hendes mand var her en gang, og han fortalte mig det. Han sagde: »De skal blive brændt og aldrig komme i brug, hvis a må få i det at Sige.« Lars Djernes, Nørmarks møllegård.
Rasmus Håning, der boede i Vindblæs, sagde til min svoger: »Det er Fanden tage mig din egen skyld, at du er fattig.« Han tykte ikke, han kunde forstå det, for han sled som et bæst og kunde ikke alligevel få det til at slå til. »Du skal gå hen og kjøbe en hvid kat, der er ingen sorte hår på, eller en sort kat, der er ingen hvide hår på, og gå avet omkring...
Da Jens Kristian blev gift, tik han et hus i fæste i Krogstrup, og der havde han en smutkro for kjæltringer. En tidlig morgen går han hen til en mand, der skal kjøre for ham til Løgstør, efter brændevin, og de kommer til kjøren. Som de nu kjører op ad en vej, der kaldes Faldbæk-vejen, inden de kommer til landevejen, møder de en stor sort hund, og hesten...
