Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En mand havde 17 stude, og når han døde, skulde den ældste have de halve, den næstældste tredieparten, og don yngste niendeparten. For nu at dele dem måtte de have degnen til hjælp. Så kom ban med en mager stud, han selv havde, giver den ældste 9 og spørger, om han så er tilfreds. Ja, han var. Den anden giver han 6 stude, og så erklærer hån sig tilfreds....
Andreas Lang. der 1820-24 ejede Rybjærg, var ea meget, fin mand og gjorde nar af den gamle pastor Olivarius. fordi han ikke kunde opføre sig flot nok. Det gjorde stor opsigt, når han kom kjorende til Ringkjohing. for han havde snogepander på sit seletøj. Ea gang kom degnen Sand på Holmsland ind i samme stue som han, og teede sig så ikke ;erbødigt nok,...
Det sidste vildsvin, der blev skudt her, og som min fader kunde mindes noget om, det blev skudt heroppe ved skoven i min faders drengetid. Manden, som boede i Klavsholm gård, hån var skytte for dem på Refstrup, og derfor var han fri for hove, og sa var han også den første sognefoged, min fader havde hort tale om. Ingen andre måtte have jagtgeværer end...
Herredsfogden i Vilsted, han hed Westenholz, men de kaldte ham Majoren, han vilde en gang hen at exercere Maren Hånning. Så løber der en bitte mus over vejen, og med det samme var hestene løbsk og tabte både vogn og herredsfoged. Niels Kr. Jensen, Fredbjærg.
da.etk.DS_07_0_00164
Der boede en frue på Katholm, som bed fru Mette, og bun begik den ene uretfærdighed efter den anden, og alle midler var hende lige gode, når hun blot kunde opnå hendes hensigter. Hun gik endog så vidt i det, at hun gav sig Fanden i vold for at mætte sin havesyge. Til en bestemt tid skulde han komme og hente hende, det skulde være i midnatstimen, og...
En mand fra Randers kjøbte en gård i Nørre-Hald, og jeg fulgte så med ham dertil. I den gård var der noget skidteri, og det ytrede sig på forskjellige måder. Men om end skjøndt jeg ikke så noget, var jeg dog sikker på, at det var der alligevel. I vognporten kunde det lyde, som en vogn fuldt belæsset med sten blev aflæsset, idet de tog haverne af, og...
Gjengangeren i Bording, der havde flyttet markskjel, kommer tre gange til den gamle kone, der havde været skindød, og beder hende gå til hans slægtninge. Men alle gange bliver hun afvist med hån. Fjerde nat kommer han sort og fæl og fortæller, at hans dom var bleven afsagt, så han nu skulde høre til de fordømte, og siden plagede han sine forhærdede...
En jomfru, der boede på det østre tårn af Engelsholm, ønskede sig ikke andet himmerig end der. Så døde hun og gik igjen. En bly tækker fra Engelsholm var en gang i Norup kro. Da han gik hjem ved midnatstid, kom han til en jomfru ude i skoven. Han spørger hende, om de skulde følges ad. Jo. Da de kommer til slottet, må hån give hende hånden på, at han...
I gamle dage boede der i Stensby, Skamby sogn, en urimelig stærk gårdmand, som hed Ole Hån (Håns 3: Hansen). Han fik gården på de betingelser, at han skulde gifte sig med datteren der. Moderen var enke og skulde jo så have aftægt. Men da Ole Hån nu først havde fået gården og papirerne, og al ting var i redelighed, så jog han datteren væk og vilde ikke...
Der var et slot, hvor intet herskab kunde være om natten for spøgelser, så snart solen var skreden ned, så rejste de derfra. Så kom der en student, der ikke havde fået hans eksamen, men var falden igjennem, og han gik til et kroer i nærheden derved og vilde være om natten. Da sad gjæsterne i kroeret og talte med hinanden om, hvor strængt det var, at det...
Dynes Iversen i Gjenner havde gården nr. 43 b, den gang 2 ottinger stor, og stolede på sin klogskab, styrke og sin gårds gjævhed. Derfor arbejdede han lidt eller intet og bespottede andres flid. Da han kom i forlegenhed, solgte han en stor del af sine jorder, men det hjalp kun lidt. Endelig havde en karl, som han herbergerede, stjålet en bog (det var en...
Den eneste heltebedrift, jeg véd at fortælle om hr. Frederik Bagger Zeuthen, var, at han, da den uvorne bonde Ole Hån i Skamby var død og skulde begraves, red ned til porten ved gården og så red foran ligvognen til Skamby kirkegård. Ingen vidste, hvad det skulde betyde, men det var sandsynligvis for at den døde ikke skulde gå igjen. Zeuthen var frimurer...
Min moders bedstefader havde været aftensangspræst ved St.-Nikolaj kirke i Kjøbenhavn og levede, da han havde taget afsked, hos en datter, som var gift med enKoefod og boede på Ryttergården ved Nekso ovre på Bornholm. Han var en from gammel mand, der lærte siu datter Kingoske salmer, som hun igjen lærte sine børn. Så skete det en gang, da han var over 80...
Der var en gade i Vorning, der hed Pikkengant, den er nu bleven aflukket og nedlagt, da gaderne og forterne blev udskiftede. Den gade var stenpikket. Der færdedes major Levetzau ad ved nattetid efter hans dod, for han ejede Hovgården i Nørbeg, og så færdedes han også efter døden imellem Tjele og Norbeg. Når hån så kom ad Pikkengant, kuude de tydelig høre...
En nat var det for en af vore karle, som om én kom ind ad stalden, lob hen til hakkelsekisten og gav 2, 3 snit og så ud igjen. Imedens han lå og tænkte på, hv^,d dette kunde være, og var nær ved at sove hen igjen, kom det samme som forrige gang, kun med den forskjel, at det var mere hurtig, men siden hørte han ikke til mere den nat. Et par nætter efter...
Min kones fader var ovre i Ullits- at tække. En af aftnerne, mens han var der, kom han hjem. I deres hus var det sådan som i de gamle huse, at man kom lige ind til ildstedet efter at være kommen ind ad yderdøren. Ja, der var rigtignok sat et lille skillerum op imellem, og det skulde man inden om, når man vilde ind i skorstenen. Ovnen stod henne i eu...
En gang boede der en fisker ude på Vejro. Her var han ganske ene uden at komme til andre mennesker, og det var vist nok, fordi han i hjemmet havde begået en slem forbrydelse. Han levede af at fiske og skyde ude på havet, og tidlig og sent færdedes han omkring Vejrø i sin lille båd. En aften, da han således var på havet i smukt måneskinsvejr, så han en...
Der var en dreng vesten for Skibsted, hans fader kaldte de Kjååld-Jens, han kunde rende til og tage i benene af præstens bæster, og de kunde sparke ham langt hen, men hån skogrede kun af det og kunde ingen skade tage. Det var, for det han var forbyt. En aften var han kroben op på en hanebjælke, og så holdt søsteren forklædet ud. han skulde have at...
