Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Tro ikke hører Sig alt ser Gjør hvad vil Hævn du kan Kristen Pedersen Havbjærg, Torsted. Den midterste ordrække ned ad skal læses hver gang. Man begynder med 1ste ord i 1ste række, føjer dertil hele auden række og (iider med første ord i sidste række.
Mikkel Knot til Knolgård var til marked i Håndal (o: Havndal) med en vædder. Den var både vasket og gjort fin og var med lang tov, men han fik ham ikke solgt alligevel. Da markedet nu var forbi, gik han ind på gjæstgivergården og binder vædderen omme bag ved stalden. Der sad flere mænd der inde og drak, og de kom til at fortælle historier, og allesammen...
Mathias Kristensen i Dcder fortæller, at da han tjente i Tørnskov i Nørre-Logum sgn, da forslog de vinteraftenerne med sang og fortællen. En anden karl, der hed Xiels Top, han var så god til at fortælle krønniker, og Mathias var god til at synge. Manden opfordrede os til at tage fat, idet han sagde: Skal vi have sangen føret eller prædiken først? Æ...
Præsten i Bræsten havde Skibet til anneks. Så var der en gammel provst, der hed Lavrberg, han brugte om søndagen, når han kjørte til annekset, at tage mollekorn med til Bræsten mølle, og det vilde han så, de skulde male ham, mens han var i Skibet birke, at han kunde få det med hjem, når han kom tilbage. Det blev mollersvenden jo kjed af, at han hver...
Der gik et par folk her og tiggede og skar katte. De var meget nærgående. En gang kom de her til gården, og da a så dem, gik a ind i kammeret og sagde til pigen, hun skulde forestille sig at være bange. Så spurgte de, da de kom ind, om hun var konen. Nej, hun var ene hjemme. Så begyndte kvindfolket at kræve ind, smør, flæsk, æg o. s. v. Ja, hun kunde...
Den gang præstegården i Staby var bleven borte i 1825, og der var kommen en ny præst, fik han foreløbig bolig på Staby Kjærgård. Da han havde været der et halvt år, forlangte manden, at han enten skulde gifte sig med datteren eller rejse. Da præsten var forlovet, så rejste han. Samtidig brændte der en gård i Staby en halv mil nordost for den gamle...
Den store gård Ryumgård er kjøbt sammen af en del små herregårde, som blev ved at ligge på deres plads. På en af de parceller eller gårde, som kaldes Ny-Ryumgård, boede for en del år siden en Monrad, der var fætter til biskop Monrad. Han ejede familiens originale våben og segl, ti den er optaget i den østerrigske adelsstand, fordi en af dens forfædre...
Vi gjorde hove til Modulet. Så var det i hostens tid, vi skulde kjøre korn hjem. Ingen måtte begynde at læsse, inden manden selv rakte sin stok i vejret med sin hat på. Stokken var en kikkert, og han stud på et dige for enden af agrene. Så skyndte de dem allesammen at læsse, for den, der kunde forst komme op til vejen ind til gården med læs, han var for...
Det var i 1806, der var en grev Feer på Baggesvogn. Han var så stræng mod hans hovbønder og pinte og plagede dem med arbejde. Så var det en dag om høsten, alle bønderne var forsamlede til bove og skulde kjøre korn. Da var der to bønder, der fulgtes ad fra Sindal, og som nu grevinden gik ude i skoven, siger den ene til den anden: "Det er en smuk kone." ...
Efter at boet er slået, ligger del og vejrer en tid og bliver da revet i holme. Hvis der er et tykt lag græs på marken eller engen, skal det hverres (vendes), før det rives i holme, sa bliver det stakket. Stakkene er runde. Hoet skal stå i stak mindst en ugestid, før det kjores hjem, selv om vejret er godt. Når høet skal kjøres hjem, læsser pigen eller...
Pastor Jantzen i Dalsgård kom altid ind til os konfirmanter i bindærmer og med et par halvhoser uden over bugserne. Han var ingen vest i, men han havde et par gode læderpranniseler, dem lagde vi især mærke til, tør de vilde idelig skride ned, og så sad han og hivede dem op på agslerne, så den ene og så den anden. En gang han sidder inde ved os, farer han...
Vi havde også en gammel præst her, som hed Vibe, han var provst Gregersens formand. Nederst i præstegårdshaven er der nogle damme, og der var han altid så ivrig i at grave. Endogså om søndagen, når der skulde være gudstjeneste, kunde han ikke lade være, andt end han skulde forst en vending derned og grave. Når så degnen ringede første gang, så han sig...
Der var en præst i Avlum, som var en underlig en. Hvordan han var til at præke, véd jeg ikke, men til daglig var han en sære kompen og gjerrig for alle ulykker. Han havde en karl at tjene sig, der nok ikke skal have været rigtig klog, efter hvad en kan forstå. Han hed Jens Spegbjærg og var meget for at røge tobak, og når han skulde tærske om vinteren,...
1826 rejste kong Frederik VI fra Viborg til Ringkjobing. Han tog da om ad Grønhøj, Havredal og Kristianshøj, og så vilde han også ind og se skolen det sidstnævnte sted. Nu var indbyrdes-undervisning kongens kjæphest, og da læreren, Anders Villumsen, fik det at høre, blev der jo en hurlumhej. Han kjendte intet til indbyrdesundervisning og gik da over til...
Der var nogle folk til julegilde eller skibsbojel eller én ting forsamling. Da blev der snak imellem karlene om en, der var funden ved stranden, og han havde en pengs-kat om livet. Så siger en af karlene: A, dersom a kunde endda have fundet sådan en!< Da tager en af de andre ordet og siger: Du turde ikke ga til den. Han bandte jo. Da skibsbojelet...
Søren Smed kom en eftermiddag ind et sted i Ekkwud og var lidt svirende. Nu sad han der og pjåsede og snakkede så længe, til han omsider faldt i søvn der ved bordet. De vilde jo helst af med ham, og så spekulerede de på, hvordan det skulde gå til. De havde en grå gjeldvædder, og den trækker de så ind til ham der ved bordet og binder den til bordbenet og...
Det var den 9. januar 1839, da var min mand og mig til julegilde ved min mands broder, Hans Vind i Kjærbøl, og der var mange med fra Farup. Da vi havde fået vor beværtning og stod opstillede til en kontradands, da kommer der en mand og råber: Hvad tænker I på, I mænd fra Farup by, I står her, og vandet er inde ved byen. Da bliver de så forfærdede, at...
Fruens vej fører fra Hvirring lige ind til Rask. Den kaldes således, fordi fru Ammidsbøl først begyndte at kjøre den. Forhen kjørte de over Kokborg. Men så satte hun den vej ud og kjørte ad den om sommeren, om vinteren kunde man ikke kjøre den. Det er ikke ret længe siden den blev udkastet. Andre fortæller, at fru Bjørn kjørte ad den for at besøge...
Det er slet ikke så let at lære at lave sorte potter. Man kan nok den første sommer lære at klappe en gryde op, men man kan ikke den samme sommer lære omgangen med brændingen, og det ene er lige så vigtigt som det andet. Grydepigen sætter sig ned ved en mand, som hun gjør akkord med om, at hver skal have det halve af det, der kommer ind ved salget af...
Hvis naboen kan få fat i en mands møgbør stefansmorgen eller hans greb og skovl, så han ikke kan få moget, kan gå ind og kræve stafenskage hos ham. Allerbedst er det, hvis naboen kan få moget i mandens stald, inden han selv kommer derud. Den morgen kommer ingen ind på fremmede steder uden at blive budt noget. Juledag holdt folk sig altid hjemme, og da...
