Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Hvidbjærg sogn var der forhen en degn, som hed Thorup, han havde studeret til præst, men så lokkede han en pige, og nu blev han ikke mere end degn. Han havde en husholderske, der hed Karen man kaldte hende for resten, Karen Thorups, hun havde været hos ham i mange år, og folk mente, at han ej kunde jage hende ud, skjøndt han tit prøvede på det, da de...
Jeg har kjendt fire brødre Møller. Den ene var degn i Vivild, den anden degn i Homå, den tredje boede på Løvenholm, og den fjerde pa Sjælland. Degnen i Vivild blev til sidst afsat, og det af mange grunde. Han havde en idiot hos sig, som han afrettede til i kirken at gjøre de samme fagter som præsten. Denne havde nemlig mange underlige fagter på...
Der stod en hel del ligkister i kirketårnet i Gleesborg, og der var også mange nede i kjælderne. De blev alle sammen kastede ned i en stor grav ude på kirkegården. Nu er der kun en enkelt kiste tilbage, og deri hviler den mand, der byggede tårnet. Han skal have udtalt ønske om at komme til at hvile der og udtalt en forbandelse over dem, der flyttede ham...
Der har været en kirke i Kåånbjærg i vestresognet. A kan huske kirkegården og graven, for det er ikke over 40 år siden de plovede den. Den kirke blev flyttet til Egtved, og så blev begge sogne samlet. Det gamle tårn, som blev brækket ned for en snes år siden, var bygget af den kirke. Men det nederste af den nørre side blev stående, og det er nu...
Der var en mand, der levede i den tid, da bønderne kjorte til Kjøbenhavn med deres varer fra hele Sjælland over. Han kjorte en gang til Kjøbenhavn med et læs torv. Nu er det skik, når de ikke ved sted til deres torv, som det hedder på tørvebondemål, at så kjører de omkring i gaderne og råber: Torv! torv! ligesom der ellers råbes med rejer og sild....
Per Timling boede i Timling i Asp og levede omkring ved 1800, nogle mener tor, andre senere. Alle gamle folk der i egnen véd at fortælle en masse historier om ham. En gang var han opkjober for en svinehandler sønderfra. Det traf sig da. at han kom til Sejbjærg i Favsing for at kjøbe svin. Lavst Sejbjærg havde også netop nogle svin, han vilde sælge, men...
I Nørhalne boede for lang tid siden en kunstfærdig mand, som hed Palle-Lars. Han rejste den lade, som endnu findes ved Vang. Akkord med grevinden. Huggede nagler o. s. v., huggede skjorte til o. s. v. Det varede nu ikke længe, inden laden var rejst, men den blev ikke rejst på det samme sted, hvor den skulde stå. Da nu den dag kom, der var berammet til...
I ældre tid kunde Nordmændene sejle meget nærmere til land end nu, for nu er det så grundt. De kom med tømmer og tog smør og ost i steden. Nu er der 2 Broensgårde, men Vester-Broen er en afbyggergård af Øster-Broen. En mand havde nemlig to sønner og delte den imellem dem. Den ældste skulde have den gamle gård og det bedste af marken. Laden i den, der...
Forhen var der megen sejlads ind ad Nymindegab. Der var en 10, 11 fartøjer hjemmehørende der, og de gjorde en 5, 6 rejser om året til Hamborg efter kaffe, sukker, til England efter tvist, stentøj, til Riga efter hor, dun, til Norge efter træ. Alle skulde have noget af ladningen udlosset for at komme over den grund, der kaldes Pampus, og der lå da pramme...
Jeg omtalte ovenfor de to engelske orlogsskibe St. Georg og Defences stranding 1811, den første med 1100, og den anden med 700 mand, og vil nu fortælle lidt derom efter øjenvidner. Lille-juleaften og nat var det en rygende storm. Et lille norsk skib, ladet med tran, var i følge med de to linjeskibe og gjorde nødsignal, men de kunde eller vilde ikke...
Døve^Lars var ingen Tater. Han hed Lars Larsen Andrup og var af profession glarmester. På sine rejser havde han hele sin familie med sig, for vel havde de nok et hjem, men de benyttede det sjælden eller aldrig. Han var så tunghør, at han måtte have et af børnene til at sige sig, når diamanten skar i glasset. Deres virkekreds var i regelen på egnen mellem...
En god fjerdingvej vest for Galten ligger på den venstre side af den gamle ÅrhusSilkeborg landevej en temmelig stor dal lige neden for en noget skred bakke. Under denne til venstre er en brond, der tidligere har været et vældhul. Den bærer endnu navnet Taterhullet. Grunden til navnet siges at være den, at nogle Tatere en gang der ved nattetid skal have...
Rakkerne foragtede i grunden bønderne. De var mere belevne og fingernemme og kunde bedre begå sig i en snæver vending. Men bønderne foragtede dem til gjengjæld. De sagde, at de lugtede. Der var nu for resten også en særegen metallisk lugt ved dem, hvilket jeg flere gange har lagt mærke til, og mener, at den sagtens var foranlediget ved blikkenslåeriet....
Gamle folk siger, at her skal være slået mange kniplingskræmmere ihjel på Møen og gravet ned hist og her. Under et stengjærde i Tjørnemark, som blev flyttet for en del år siden, fandtes således et menneske-skelet, og man mente, det var en af disse folk. Når de kom med deres kniplingskorsklæder, gjorde de glimrende forretninger hos de unge piger, og...
En af de såkaldte Riib-kræmmere havde hans tilhold et steds her i byen, når han kom her på egnen. Så var han om aftenen ved at efterse hans penge, og folkene blev da opmærksomme på, at han havde en stor sum ved sig. Der var ikke andre end mand og kone i gården, og de beslutter så at ville slå ham ihjel om natten. Så listede de sig op til ham, men han sov...
En mand i Emborg kloster, der hed Per Andersen, han vilde rejse op sonderpå og besoge noget familie. Som han så kjørte, vilde han rive ild til hans pibe og får jo hans fyrtøj op. Så tager han hans tegnebog af lommen og vil rive en feindalerseddel ud at tænde ved, og der flyver flere af sedlerne ud, og de blæser hen på marken. Sa smider kusken tommerne...
På bunden af et bæger var afbildet den herre Jesus. Manden drak altid til bunds og gav til grund: "A vil så gjærne se den milde herre J." For at vænne ham -af med denne drikken til bunds, anbragte man i bægeret billedet af Fanden. Endnu drak manden ud, og adspurgt om grunden dertil svarede han: "A vil ikke levne en eneste dråbe til ham, det slemme...
Der er et kammer på det vestre fløjhus i VesterKejlstrup, der kaldes det høje kammer. Der kunde ingen sove. Da det blev brudt ned for nogle år siden, fandt de i grunden en hestebenrad, som var gravet ned der. Jens Jensen Skov, Sejling.
Her i Handest har ligget en stor hovlade. folk kalder den Tjele hovlade, der er brændt, da der endnu kan graves forkullede levninger af halm og korn og træ op der. Der ryddes endnu op af grunden hvert år. For et par hundrede år siden omtrent brændte Handest, og da samlede folkene alle deres ejendele op i den store hovlade. De 6 gårde brændte først. Da de...
Fruen på Voldbjærg vilde vide af Røde-Jens i No og hans nabo, hvorfor de kun kom til hove hver anden dag og aldrig samtidig. Jens svarede, at de begge kun havde én skjorte at møde til hove med, og så skiftedes de om den. Det havde til følge, at fruen gav Røde-Jens en ny skjorte. De to var ved havet en gang at kjøbe fisk. Men de havde ingen penge, og så...
