Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der boede en mand her tæt ved, som hed Jens Bonde, han skulde forestille at være noget klog. En snedker her i byen skulde have barn i kirken, og så gik han hen og hyret faddere til om søndagen, men om fredag aften, da han havde det besørget, så rendte han væk, og de ledte i grave og fårehuse og rundt om hele lwVerdag og løverdag nat og søndag, men der...
Her på egnen har vi dyrket "meget hor, og når det så skulde skages, samledes en del karle og piger fra byen, og de stillede sig an parvis, og karlen skagede så forst det groveste af, og derefter smed han hans lok over til pigen, som så renskagte det. Bag efter havde do megen morskab for og vel også lige i tiden. En skagevise, som a har hørt, lyder sådan...
Det er ikke uden en 5, 6 år siden det passeiede i en gård her i nærheden, hvad jeg nu vil fortælle. De skulde have skårgrod en aften, og det skulde jo vane lidt festligt. Da alle folkene nu var komne til bords, og konen kom og satte grødfadet på bordet, vilde hun komme en klat smør i grøden, det plejede de ellers ikke at få. Men da så sønnen, der var en...
I Stenvad, Vrå, boede en gammel kone, der var meget nap med kosten til folkene. Det bar de jo had til hende for og vilde gjøre hende den fortræd, de kunde. Så hittede de en gang på at sk..e i hønsereden, og da hun kom og vilde tage æggene, jog hun jo fingrene i det. Hun var naturligvis gal der over og sagde, at det måtte absolut være hendes egne folk,...
En mand havde gjærne en griseso hvert ar, og fik hun flere grise, end manden selv havde behov, druknede de dem eller skar dem ihjel. A har været med til at drukne nogle af dem. Ingen vilde kjobe slagtehoveder. De fleste husmænd her i Ejærby kjøbte et to års hoved til slagt og gav derfor 16, 18 mark. Niels Svendsen, Kjærby.
Rugmelsgrøden var så stiv, når den blev kold, at de kunde skjære skiver af den og bide af. Mette Katr. Mogeusdatter, Kjællinghøl.
Her ovre på landet lavede de brod af ærter og vikker og knoog og rå revne kartofler. Det andet blev malet, og så blev det hele dejnet sammen. Vi havde nogle bitte håndkværne at male på. Hver gang vi skulde have grød, skulde vi hen til kværnen og male lidt byg. Den gang min broder skulde til kirke, vilde min moder så gjærnc have haft en lille fin kage,...
Da a var en otte, ni år, omkring ved 1818, fik de kaffe i en lille gård her osten for til en leg, og det var første gang, a hørte om kaffe. En gammel møllerkone her omme i møllen vilde til jul opvarte gjæsterne med kaffe. Så spurgte hun en mand, hvordan han tykte om det. Ja, det smagte godt nok, men han tykte, der skulde have været lidt salt i det....
En bonde skulde årlig levere noget smør i landgilde til herremanden, mon det vilde han helst selv beholde og tik da spekuleret ud. hvordan han skulde bære sig ad her med. Han far vejet af så meget, han skulde af med, og så går han med det op til herregården, hvor fruen kom for at tage imod det. Nå, det var ret, Hans, så kommer han mod hans smor. Ja,...
Når groden kom hastig i aret, vilde den også gå hurtig væk igjen. Det var altså godt, Når groden kom langsomt, det blev et frugtbart ar. Tiso.
Ved vejen mellem Låsby og Galten er der et hul, der kaldes Tatterhnllet. Det er et udmærket dejligt væld hul. Der var Tafterne en gang samlede og var ved at spise. Så kom de i trætte, og der tager de den ene og skjærer halsen over på ham, og da sad groden endnu i halsen. De puttede ham ned i hullet. På det sted gik siden spogeri, og jeg turde ikkega der...
Kjørmis dag har tjenestefolkene i Vendsyssel fri. Om aftenen vanker der bedre nadver end ellers f. egs. kalvesteg eller andesteg og tevand med smørrebrød til. Den almindelige nadver er mælk-og-grod. a. e. Jakobsen.
da.etk.JAH_04_0_00427
En mand her i sognet fortæller, at han tjente et sted, hvor de en aften fik sure grød til nætter, men der var så mange hår i dem. Når de vilde have skeen op til munden, hængte der formelig hårklatter ud af den. Så blev det opklaret, at konen havde haft en syg kylling i grødgryden og varmet den op i noget tov, for at den kunde komme til krylt. Senere...
Om morgenen fik de her ollebrod og spegesild eller en enkelt gang lidt ost til. Om vinteren fik de kal til undenowr (o: middagsmad) hver eneste dag. De kogte en gang om ugen, og så havde de sorte potter, måltidspotter kaldte de dem, en til hver dag, som kålen blev hældt i, så snart den var kogt, og så tog de blot og varmede en pottefuld hver dag til...
Om morgenen fik vi ollebrød, om middagen boghvedegrod, om aftenen levninger af groden med mælk på. Fik de meldmad i de lange dage, var det fåremælk, som stod og blev lidt tyk, som de dyppede brødet i. Brød var der al tid nok af, vi kunde spise det brod, vi vilde. Som en slags eftermad til grøden fik vi en lille knald flæsk til brød. Det var sådan en...
I de dage. da bønderne endnu gjorde hovarbejde, boede en mand i en gård i Øster-No, der af flere nulevende endnu kjendes. Manden gik under navnet Røde-Jens. I den tid boede en frue på Voldbjcerg, hvortil bønderne i No var pligtige at gjore hovarbejde. Hendes mand må vist have været dod den gang, ti når jeg har hørt Røde-Jens's bedrifter på herregarden...
Til skargilde her i Fastruplund får man grød, skargroden, men ikke risengrød. Der er en vippe af hver kornsort stukken ned i groden, bade rug-, byg-, havre- og hvede vippe samt en ærtestængel. Det. er altid de smukkeste exemplarer, man har kunnet finde. Når gjæsterne sa under tale og spog har betragtet dem lidt, tages de bort, og man nyder nu grøden,...
Nar de la oppe på Sønder-Vinkel mark med hestene, var de slemme til at ville gá over Rinds bæk over pa Rinds ejendom. Men når så den Rind markmand kom, gav bjorderne blot et fløjt sa kjendte hestene det, og de sprang som nogle hjorte tilbage pa deres egne grænser, så folkene behovede ikke at drive dem over. Når de vilde have fat i hestene, var de så...
En Kone her henne i Tustrup fik en Gang Tvillinger. Så skulde min Moders Fader hente Præsten, da de skulde døbes, og han kjørte ham også hjem igjen. De kom nu med Vand, og det første Barn blev døbt. Så vilde de have Vandet byt til det andet. »Lad Vandet stå,« sagde Præsten, og så døbte han i det samme Vand. Som han nu kjørte hjem igjen, sagde han til min...
