Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Græsset, der er groet på tre mands skjel, har særlige overnaturlige egenskaber til at hekse med. Lærer Søe, Gudum.
da.etk.DS_07_0_00749
Da præsten i Henne skulde brændes, bad en gammel kone om hans tøfler. Men han smed dem for af i ilden og sagde: »Hest og grime skal følges ad.« Der er en lille sort plet i marken, hvor der ingen ting vil gro. Der skal det være, han er brændt. Thomas Jensen, Henne.
Da Kristen Vilhjelm kom til Støvring at bo, var hans stiffader, Iver Andersen, først der henne for at se, hvad urter der groede i haven. Der havde nemlig forud boet en heks i huset, og så vilde han se, hvor mange urter der var til at gjøre skade med. Han var nemlig klog og var svært berømt nede ved Nibekant som heksemester. Jens Kristensen, Ersted.
da.etk.DS_07_0_00887
En præst i Ål ved Varde blev brændt for hekseri. Det blev opdaget ved, at han forheksede en mands korn. Han var kommen til mølle en dag, og så var den anden mand kommen for af, og han vilde først have malet, men præsten vilde også, og så kommer de op at trættes. Da siger præsten, at han skulde nok gjøre det sådan ved hans korn, te han skulde ingen gavn...
Hvis man ved udplantningen af kål vil plante et par på en steu for et par kjærestefolk, så ser man, at de får hinanden, når de gror, og omvendt, når de ikke gror. P. L. .1.
da.etk.DS_07_0_00991
De st. Hans blomster, man st. Hans aften sætter ved bjælken, må plukkes efter solens nedgang. Den ene sætter for en karl. den anden for en pige. Gror den ene ud ad, er det deus skyld, som den er sat for. D. J.
I Floos var i gamle dage mange pile, og op i dem groede rønnetræer, som var førte der til af fugle, og derfor kaldtes flyvorøn. Voldborg aften skulde man have flyveron i lommen, for ellers kom pulverheksene og red på én til Trøns kirke. En gang vilde en pulverheks og hendes datter ride til Troudhjem juleaften for at holde nadver, den ene skulde ride på...
På st. Hans aften er det skik at tage st. Hans urter og stikke op under bjælken, idet man tænker på et par kjærestefolk eller ens venner. Visner de nu, da vilden pågjældende dø; er det for kjærestefolk, og de gror hver til sin side, får de ikke hinanden, men gror de mod hinanden, vil det modsatte blive tilfældet. Anders H. Poulsen.
St. Hans aften gik man stiltiende og uden at hilse på nogen hen at samle st. Hans urter, satte dem så op ved bjælken og fik så at vide, hvem der skulde blive ægtefolk ad åre. Man havde længe forud set efter, hvor de groede, for at man den bestemte aften kunde tage dem. Karl Timmermann.
Der må ingen blande blod sammen. Det gjorde Eleonora og Ulfeldt, de stak sig hver i en åre og podede deres blod ind i hinanden. Derfor blev hun og så rænkefuld og slem, som hun blev. Man skal heller aldrig sværge sig sammen med en anden i liv og død. Det gjorde en karl på Tryggevælde, der hed Eskild, med sin kjæreste. Så døde hun, og det var gruelig at...
Der fortælles også, at den gamle kone i Sydsjælland havde en søster, som også hver nat blev forvandlet, ikke til en hind, men til en hare, der måtte søge hen til et bestemt sted på en mark, og på det sted af marken, hvor den opholdt sig, kunde der aldrig gro noget slags sæd eller græs. Man havde flere gange forsøgt at gå på jagt efter haren, men altid...
I et vådt År gror der Ildgræs nede i Kjæret, og hvis Kreaturerne får det i dem, så får de Ildsygen, og den er uhelbredelig. Det begynder i et Lår eller et andet Sted i Kroppen, og så stivner Blodet i dem. De kan ligge der nede i Kjæret og være døde, når Folkene kommer til dem. Sygdommen er ikke smitsom, og nu i de sidste År har vi ikke hørt noget til...
Jeg er fodt med en grode over det venstre øje og den groede temmelig stærkt, så da jeg blev en seks år, da var den så stor som et dueæg. Miu fader vilde nu have mig hen til Plovstrupmanden, men jeg var ræd for den tur. Vi kom så iud til ham, det var en gammel rodøjet mand, der gik med et par store fladbuudede træsko. Så skulde jeg være ene i stuen ved...
Jeg kom en gang til at folges med en gammel kone fra Mejlby på vejen fra Fyrkilde til Mejlby. Hun var dygtig snaksom og fortalte mig om en stor gevækst, huu havde haft i nakken, den var så stor som en bitte ølkovse, og hun måtte ga med hovedet bojet ned ad. »Hvordan fik I den væk?« sagde jeg så, for nu kunde jeg jo se, hun var afe med den. »A tog over...
Mesterrod, dyvelsdræk, flyverøn og fepulver og bævergjel det er snart det vigtigste de fem slags skal skjæres fint og gives kreatur eller menneske ind i smørrebrød eller sukker for forgjørelse. En kan kjøbe alle fem slags på apotheket. Det er ikke andet end flyverøn, der skal koges, og det skal gjøres i en ny potte ved midnatstid under lukt låg fra...
Allervestligst i Bedding ud imod fjorden ligger Strø'mhuset. Før om sinde måtte folkene der flytte bort om juleaftenen, da de ikke kunde være der for troldtøj. Så en juleaften kom en fremmed mand og bad om husly. De sagde, at de måtte selv flytte der fra for spøgelser den aften, og så kunde han jo ikke være der. Han sagde, at han var ikke ræd for...
En fremmed skal en gang have sagt, at Anholt var et velsignet land med lægedomsurter, medens og onde urter groede her, som troldfolk kuude gjøre mange ulykker med. Blaudt andet groede der et grimt træ i fogdens have. C. Sørensen.
Ved mine bedsteforældre, der boede i en gård i Jelling by, var der sådant uheld en tid. Bierne sværmede om vinteren og lå og var døde. En ko skulde få kalv, men det gik langt over tiden, til kalven bavde fået horn inde i koen, og de måtte til at slagte den, da den ikke kunde føde. De havde også et par heste, der kom løbende hjem fra marken og døde med...
Heksemesteren i Stjær var først noget i krigsstanden, og hans kone fik et barn ved en anden én, som boede i Perrishave. Hun og hendes godemoder tog det så af med livet og gravede det ned i deres fåresti. Men lige i det samme døde godemoderen, og så gik hun sådan igjen. Hun kom hver aften. Der var en mand i byen, der hed Lang-Jakob, han var født en...
Der boede en mand i Bierstcd, som blev skyldt for, at han kunde hekse, og dertil sagde han, at hvis han kunde det, skulde der gro en torn op af hans hjærte, når han døde og var begrave;. Tornen groede også op. Fremdeles havde han sagt, at når skaden kom og byggede rede i den torn og lagde æg deri, så skulde fjorden komme og sætte over Biersted sogn....
