Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en kone i Hjermind, de kaldte Kok-Stine, og hun var bekjendt som den største heks dér. Aldrig turde de lade hende se mælken og kjærnen. Hun kom altid ind ad kjøkkendøren, endda det var skik ikke at gå der ind hos bønder. En dag, jeg stod og kjærnede, sà vi hende komme, og så sagde min moder: »Det er et grimt kvindfolk, der kommer, lad hende ikke...
En stor Gårdmandskone siger til hendes Tjenestepige på St. Hans Aften: »Vil du ikke med ud at kjøre i Aften?« Det sagde Pigen jo ja til. Så kommer der en lukket Vogn og holder for Døren sådan ud på Aftenen, og de sætter dem da op både Konen og Pigen, og de kjorer. Da de havde kjørt noget, så bliver Pigen lige godt forskrækket, hun syntes ikke ret om den...
da.etk.DSnr_06_0_00522
I Ydby boede en gammel kone, der kaldtes Ma' Dappes (o: rundfed, en dappes: højst trivelig person); hun var slem til at hekse. Så var der en slem smed i Kobberml, der vilde drive lojer med hende, og han gik til hende og bildte hende ind, at han vilde lære hendes klogskab. »Ja, mit barn«, siger hun, »vil du gjore, som a siger, så må dukomme til mig på...
I Lønborg boer der en Kone, om hvem jeg har hørt fortælle, at hun har fået sin Mand, der også lever endnu, ved Hjælp af Hegseri. Hendes Moder kunde nemlig hegse, og hun gav sin Datter Anvisning på, hvorledes hun skulde bære sig ad. Min Kilde til dette en ung Pige der i Sognet vilde ikke fortælle mig, hvori Midlet bestod, for det var sådan noget grimt...
Lige her østen for vor Grund ligger en anden Gård, hvor der for nogle År siden boede en Kone, som skyldtes for at kunne hegse. Hun hed Karen Kjæd og blev 97 År, da hun døde. Alle Folk mente jo, at hun ikke kunde dø, for det hun var en Hegs, inden der kom Ild eller Lys under hendes Seng. Hendes Søn var ene hjemme ved hende, den Dag hun døde, og en véd jo...
En kone havde fået et lille barn, men hun blev så forhekset, at hun på ingen måde vilde tage barnet til sig og lægge det til brystet. De måtte så have bud til den kloge kone på Himmerland, og hun måtte da ned til Fur til den syge. Da hun var kommen, gik hun op i storstuen, kom så ned igjen, tog barnet og gav moderen det, men hun vilde endnu ikke kjendes...
En midler gik en dag ude på mølledæmningen og fandt dér sådan en uhyrige smuk bog. Han tager den op og går ind i deres indrestue og vilde have den læst. Mens han sidder og læser, så kommer der en stor sort hund ind, og den sætter sig imeld hans ben på gulvet, og der sidder den og ser ham så vist op i ansigtet. De kunde nu ikke begribe, hvad mølleren blev...
Der boede en grim, gammel Kone i Børup Skou ikke langt fra min Bedstemoder, hun hed Ane Jørgen og var en rigtig Hegsekone. Hvis de nægtede den samme Ane Jørgen Mælk, så kunde de ikke få Smør. Hun kom en Dag til Bedstemoder og vilde kjøbe en Gris. Men hun vilde ikke sælge hende den. Så sagde Hegsen, at det skulde hun ikke have noget ud af. Så snart hun så...
I en gård her i Hasle blev sønnen tåbelig, og han var sandelig tåbelig. Så rejste faderen sammen meden nabomand ned til Vindblæs for at soge råd hos den kloge kone der. Huu så grim ud, håret fløj til alle lande, og hun talte dem sådan til. »I kunde ikke se et grimmere spøgelse«, sagde manden, da han kom hjem og fortalte om sin rejse. Men han fik da råd....
For en 40 År siden var deres Kreaturer blevne syge her oppe i Hvirvel. Så gik der Bud om til Anders Uglkjær, om han vilde komme og se til dem. Til at begynde med skulde der nu hentes Jord ved 3 Hjørneskjeller, og det skulde ned på Kirkegården til tre af de mest nye Barnegrave og byttes der, og det kom så i Sengene, men Kreaturerne fik Mediciner og blev...
Min moder er født af stor familie. Der var en mand i Kolderup, han havde tre sønner, og de to af dem blev gift med to skovfogeddøtre. Om deres moder sagde de, at hun kunde få karlene til at holde af hendes døtre, det var endda nogle ligefrem grimme piger, nogle store klummeret nogle og med store krumme næser. Den tredje søn vilde skovfogedkonen også have...
I Funder by levede der en gammel kono ved navn Gjertrud i en lille hytte, sammen med bendes barnebarn, en lille dreng. Hun havde flere gange ladet sig forstå med, at hun kunde hekse, og til Kristen Pedersen, der har fortalt dette, har hun en gang sagt, at det var så rart at omskabe sig til en hare, for få kunde man så prægtig narre skytterne. En dag var...
En fremmed skal en gang have sagt, at Anholt var et velsignet land med lægedomsurter, medens og onde urter groede her, som troldfolk kuude gjøre mange ulykker med. Blaudt andet groede der et grimt træ i fogdens have. C. Sørensen.
Imens vi boede i Holsted, havde vi selv et lille Hus at bo i, lige tæt ved Stationen på en Mark, der havde tilhørt Anders Jepsen, og ham havde vi da også kjøbt Huset af. Hans Svigermoder, Ane Marie Jeppes, var almindelig bekjendt for en Hegs, og hun var også en grim gammel en at se på. Hendes Hus lå et godt Stykke oppe på Marken, men hun kom dog ikke så...
Min Oldefader og Oldemoder boede i Gammelby, og a var ved dem. Så en Aften kom vor gamle Degn, som havde holdt Skole for mig, og sagde, om a ikke vilde gå op til Kroeret og hente en halv Pot Brændevin, ham og min Oldefader vilde have en Puns sammen. A gik jo, men lav a så gik tilbage, da sidder der en stor sort Kat på et Toftedige, og den havde så store...
En mand fra Hune Torp, der hed Lavst Pedersen, blev gift med en stads pige fra Vester-Hjermitslev udflyttere. På bryllupsdagen vilde pigen ikke have ham, hun græd den evige græden. Da sad Kristen Knudsen der inde i stuen, og han var skyld i det, for han havde en datter, han havde bejlet for til denueher Lavst Pedersen, og hende vilde han ikke have, for...
Der boede en gammel Kone i et bitte Hus på et Hjørne af min Faders Mark, hun hed Ane Katrine Boje, og hun har lært mig at kjende Bogstaver. Hun kunde giøre ondt, men hendes Moder var endnu bedre til det. Vi kunde ikke blive af med hende, for vi havde kjøbt Gården på det Vilkår, at hun skulde blive siddende i Huset, til hun døde. Da hun så var død, blev...
Min Moder var en Gang i Velling at bestyre Huset for tre Karle, der ejede en Gård, og så var der en gammel Kone. De var lidt foran Tiden der, og de havde selv Mejeri og lavede Smør, og så slog min Moder det i Bøtter. De fik da ti Skilling mere for Pundet end andre Folk. Derfor solgte de aldrig Smør til Naboerne og kjøbte endogså Smør af andre til deres...
