Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Alle præster på Frisenborg gods havde for skik at komme og ønske greven på Prisenborg et lyksaligt nytår. Da de nu en gang atter mødte i grevens audientssal, holdt hr. Mikkel i Hovlbjærg sig lidt tilbage. Så snart greven trådte ind acl døren, så stimlede de sammen om ham for at kysse ham på hånden og fremføre deres blomstrende ønsker. Den ene kunde ikke...
Der var en smed i Starkjær, de kaldte Rysholtsmeden, han var noget ondskabsfuld og en hel hjemmeprokurator. Han tvang greven til at give 300 daler i mulkt, fordi han tog blyet af Gjerning kirke og lagde tegl i stedet. Når det om vinteren var sådant et vejr, at man ikke kunde lette et øje, mødte han ved kirken, og da hverken præst eller degn var mødt,...
Der gik en gammel vej her igjennem, de kaldte den gamle Grevevej. Den var pikket med sten på moradsige steder og er kjendt somme steder endnu. Der var en bom her nede ved broen, og der skulde folk betale bompenge. De Gammel-Hinnerupper kjørte grevens mog ud for at have fri færdsel over den bro. Jens Hattemager, Hinnerup.
En grev Bardenfleth på Nissinggård, den anden side Hylke. kom ind på gjæstgivergården i Skanderborg. Der sad en person, som greven så noget på, og så spurgte ban efter, hvad han var. Ja, han havde været kongelig løber, men han var dekunderet(!) (sagtens for drik). Og jeg er greve; du har nok ikke kunnet løbe din tur. Jo, det havde han kunnet, jeg tør...
Den første greve på Ledreborg holdt løber lige som de kongelige. Han skulde løbe foran herskabets vogn, når greven eller grevinden kjørte ud. En gang skulde greven belt uventet kjøre fra Kjøbenbavn. Løberen var ikke at finde, bvor han skulde være. og så kjørte de alligevel, men greven var fnysende vred. Kort efter korn løberen dog hjem og fik at vide,...
En kone, der boede i Tofte, hed Else, og var både en dygtig og renfærdig kone, men blev på sine gamle dage meget forfalden, for det var i den tid, de selv brændte brændevin, og hun gik fra gård til gård og tiggede brændevin. Så kom to af grevens tjenere der, og de tog ind netop der, hvor Else hun boede. De var jo fine og bad om at få lidt at spise, men...
En Kjøbenhavner var kjørende i besøg hos greven på Frisenbong. Så fortæller han om hans kusk, at han var så stærk, te aldrig nogen kunde lægge ham til jorden. Så siger greven, at der var en af hans gods. som han havde tro til kunde gjøre det. Det slog de nu et stort væddemål om. Uden videre kom der bud efter Kristen Sø, og han kom strags. Greven spurgte,...
Kristen Sø han kunde tage Hammel kirkeklokke og stå og ringe imellem hans ben, og den var endda sådan, at der skulde 6 karle til at hejse den op i taljeværk, da de var færdige med at mure tårnet. Der kom en indretning det var da et menneske her over fra England, der skulde ride bæster til, og han bliver for modig, for han kunde slå alle mennesker til...
Kristen Sø i Voldby prøvede engang styrke med Englands stærkeste mand. Greven på Frisenborg var i Kjøbenhavn og var da også oppe hos kongen. Her traf han en engelsk general, med hvem han kom i samtale. Generalen fortalte da blandt andet, at i England havde man så stærk en mand, at ingen kunde overvinde ham, de kaldte ham derfor "Kjæmpebryderen". Da siger...
Jens Sø boede på Frisenborg gods, en fjerdingvej fra gården, og han gik hver dag derind og arbejdede. Nu havde han det jo småt, og så bad han en gang greven om at få en pose rug. Ja, han fik lovning på den, men så syede han et lagen sammen og kom nu med den pose, og den gik der 20 skjæpper rug i. De lagde den på ryggen af ham, og så gik han. Ladefogden...
Jens So i Voldum var også forfærdelig stærk. Han lod sig gjore en hjulbør af ene jærn, og den kjørte han i skoven med. En gang var nogle folk kjørte i skoven for at hente en kjævle, og de kjørte træt, endda de havde fire bæster for, men så kom Jens Sø til dem, og han tog vognen ganske alene. Greven kaldte ham op til sig, da han hørte fortælle om den...
Skivholme skov var grevens. Nar bonderne kunde se dem haw til (se deres snit), vilde de gjærne tage dem en bøg i hans skov. Men de skulde jo give skovfogden en lille kjendelse, og så så han gjennem fingre med dem. En gang var de der nede efter en bøg. Da kom forpagteren på Lyngballe til dem det er en herregård, der tilhørte greven og nu var de rædde,...
I forrige tider stjal de på kraft i skoven. De havde reb, de slog op om ronerne, og så spændte de bæster for rebet og rykte dem sådan ned. Dernæst red de ud og havde en øgpude liggende på hesten, og så lagde de en kjøvle oven på puden og red sådan hjem med det. Når de på den måde fik et læs træ samlet sammen, kjørte de til Århus med det og solgte det og...
Per og Mikkel Kjeldsen kom 1789 her til Vesterbølle og kjøbte stude. De var fra Gundestrup i Glenstrup sogn, og deres fader Kjeld var kun en simpel bondemand, der ikke havde noget fil bedste. Så kom de også til Lerkenfeldt og vilde kjøbe stude af generalen. Som de nu sidder og drikker med ham, så bliver han fuld, og så siger han: "I kan kjøbe hele gården...
En greve på Frisenborg eller Lindenborg slog hans avlskarl ihjel og kastede ham ind under en hest, for det skulde hedde sig, at den havde slået ham ihjel. Men i det samme var andenkarlen kommen til og havde set det. Blodet lob af ham, og han var da ikke helt død. Da nu greven sagde, at hesten havde slået ham, fik han, der lå under hesten, dog så meget...
Ole Bøssing i Skjørring byggede sin gård helt om og flyttede den et lille stykke ved samme lejlighed. Greven på Vedelslund ejede den gang både ham og hele byen. Da han var færdig, og greven en dag var i kirken, kom Ole hen og spurgte, om han ikke måtte hugge nogle risbøge i skoven, som han vilde bruge til spændtræer i et lille hus på nogle få fag, dem...
Grev Skeel på Ilstrup var bekjendt for at vane god ved sine bonder. En dag kjorte en bonde fra Randeis med et par ret gode heste for. og på samme tid kom greven også kjørende fra Randers og vilde da kjøre øm ham. Men bonden piskede på hestene og vilde ikke lade greven komme om. Han råbte, men bonden sagde: "A er en af mandens bønder, de plejer ikke at...
Manden i KjæUinghol Jens Kjællinghøl kaldte de ham og så greven i Ulstrup de levede altid i strid med hinanden. Greven sagde en gang til ham: "Hvor længe kan du holde ud at have proces med din husbond?" Han svarede: "Så længe min moder kan leve og lægge studekalve til i KjsellinghøJ og lave melgrod til os (maske kalvene med, de ad vel med hinanden)."...
I den sydostlige gård i Lerbjcerg boede en mand, som hed Per Balle. Han søgte proces med greven på Frisenborg, under hvem sognet hørte de gjorde hovning til Favrskor og vandt hans sag, hvad der i den tid hørte til sjældenhederne. Men greven fik ham lige godt lagt øde. Han drog en gang til Randers og kjøbte sig et bæst, men opdagede snart, at det var...
Knud Skjælder har boet i et af Rathlousdals huse og haft det i fæste, men om han er der endnu, véd a ikke af. Greven skrev selv fæstebrevet, og deri stod, at han skulde gjøre 30 dages arbejde og levere 30 stegekyllinger. Så havde han også en høne, der rugede kyllingerne ud, og han fik dem samlet alle 30, da de var en tre dage gamle, og gik nu til...
