Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Min Morfader Jens Povlsen Smidt i Stenderup lå i sine unge Dage meget på Andejagt i Stenderup Enge ved Gjels Å. Han tilligemed de andre Jægere lå i en Jordhytte med nogle Lokkeænder, og der var en Ålegård tæt ved, og vest derfor var et dybt Høl. Nu var han i det hele synsk, og så så' han et Lys stå og brænde der henne ved den Ålegård, men så snart han...
A var en Aften gået på Jagt med Bøssen for på mig, som a plejer, da a er så ringe gangende. Det var langs vestre Grøften af Planteskolen, a gik, og så ser a en høj Mand, der skrider forved mig hen langs med Grobsiden, og han havde som en lys Måne for Hovedet. Lidt foran mig falder han så lige om og bliver væk. A blev så underlig ved det og gik så ind til...
Min Broder var kun en 17, 18 År, da han døde. Han blev syg om Søndagen og døde om Onsdagen. Det var i Forårstiden, da man plejede at styne Frugttræerne. Så havde der i flere Dage siddet en Krage og skreget på én og samme Gren på et af Træerne, og min Broder siger da om Løverdagen, at nu skulde den da ikke længere have den Gren at sidde og skrige på, og...
Holger Danskes Grav findes i Skrævhøje mellem Toftum og Brigsted Mark, og skal Helten hvile der så længe, indtil de Toftum Drenge kommer at kalde ham op at stride for Kristenheden. En Aften stod Højen, som ofte sker, på Pæle. En forbivandrende Karl gik ind, kom i Stalden, raslede med Jærngrimeskaftet. Holger vågnede og råbte: »Skal jeg nu op at stride...
Den Gang Moses lå under Tornebusken, var der jo ingen Roser. Så gik der et lille Lam og græssede ved den Busk, og da blev der en lille Tot Uld hængende fast på Grenene. Det så en Nattergal, og hun spørger så, om hun måtte ikke. tage den Tot Uld og lune sin Rede med, så skulde der fra den Dag vogse Roser på Tornebusken. Siden den Tid har der altså været...
Min Fader fortalte, da han var hjemme i Kare, at der var to Karle, der kom hjem fra Mønstring, og så kom de forbi et Kroer, strags før de kom til deres Hjemstavn. Der var jo flere inde, og de kommer til at svire og bliver noget berusede begge to. Nu skulde de jo følges ad, og det var sådan om Eftermiddagen lidt for Aften, de går fra Kroeret. Så kommer de...
For 11 År siden så Skytten Mikkel Jensen Drejer, som lever endnu, boende i Randlev, en Slange i Skoven ved Gersdorfslund, en halv Fjerdingvej fra Strandbredden. Han skød den og hængte den op i en Gren der i Skoven. Den var omtrent 3 Alen lang, af en Arms Tykkelse, og havde et temmelig stort Hoved, der lignede et Andehoved med Næb. Den hæderlige Olding,...
En Jordemoder, der boede ude på Marken uden for en By, var bekjendt for at være meget gjerrig. En Nat kom der én og bankede på hos hende. Hun var gnaven og skjældte ud over, at hun ikke kunde få Nattefred. Men den fremmede klagede sin Nød og bad hende endelig følge med ham, og hvis hun vilde gjøre det, skulde han gjøre hende så rig, at hun kunde kjøbe...
Min Fader hed Kristen Brøndum og var Degn her i Almind. Det var i den Tid, der var løs Drift, og da vi havde nogle Får, gik de løse; men der var en Mand, som hed Isak, han kunde ikke lide, at de kom over på hans Mark. Den lå ovre på den anden Side af Almind Dal, men Får kan jo løbe vidt omkring. Så en Formiddag ser Fader, at Fårene er ovre på Isaks Mark,...
Forhen var Bøgsted Skov som til Fælled, og vi gik derover og tog af Træet, mange havde ikke andet end det, de tog der. A havde en Dag været ude i Kalstrup, og den Gang a så gik hjem, kommer a forbi en El i Skoven, der lå og var fældet. A lavede jo Træskeer, som a gjør endnu, og så tænkte a: »Det var endda skjønt at have den hjemme.« A var ved at løfte på...
Mod gigt. Enten du er halsjejt eller hovedjejt, enten du er rygjejt eller lændejejt, flyvende eller krybende, så byder jeg dig at fare på stok og på sten, på kvist og på gren i navn G. F. o. s. v. Aut. N., Munkebjærgby.
For den faldende syge. Oplad en pil, hvorudi hyld vokser, ti skader, som meget med denne sygdom er antastede, sluger hyldebær udi sig og siden dennem igjen fra sig opkaster udi pilen, hvoraf hyld opvokser, og skal dermed omgåes, som efter følger: Mau skal først tage grenene af denne pilehyld udi September eller Oktuber måned, to dage før fuldmåne....
På Lolland, hvor der i hegnene er så mange gamle stynede pile, vokser tit i toppen af dem rønnetræer, der kalde flyvende maj. Stikker man hul i en koes horn og stikker sådan eu kvist der i, kan hekse ikke tage smørret fra dnnne koes mælk. Mange folk går med en tol på en tommes længde af en gren af flyvende maj i vestelommen, da det værner mod troldtøj....
En vinter, da Præstø Jjord var tillagt med is, gik en af byens borgere med sin bøsse ud på isen for afprøve, om ban ikke kunde være så heldig at træffe noget vildt, et stykke råvildt eller dådyr, der forlystede sig over isen fra de omkring fjorden liggende skove, for dyrene tilhørte nok herremanden på landjorden, men ikke på isen. Den gode borgermand gik...
Hans Simonsen var brøndgraver, han boede ude på Hesselholmen og kaldtes derfor Hesselholmsmanden, og han kunde vise vand med en pilegren. Så var han også her i byen og skulde vise vand, for han skulde til at grave en brønd ude i marken. Mon folk vilde ikke tro, at han kunde vise vand. Der er en brøud her nede i byen, så skulde han forestille at gjøre en...
Der hjemme i Martojte havde vi en udløkke, og på den svandt vandet helt væk i de tre tørre år 1857, 58 og 59, så vi på ingen måde kuude få kreaturerne vandet der ude, alle vandiugerne var fuldstæudig tørre. Vi fik nu fat i en brøndgraver, der skulde vise vand, for vi var bleven opsat på at få en brønd kastet, hvis det kuude lade sig gjøre. Han skar en...
Vesten for vejen mellem Horsens og Vejle er der en eng, som kaldes Ølsted-bredmade og hører til Ølsted, det er en stor flad eng. I gamle dage var det skik, at en karl fra Ølsted og så Fanden skulde slå engen hvert år. Det gik på omgang med at sende en karl der ned, og alle var forskrækkede for at komme til det, for hvis karlen ikke kunde blive færdig med...
Mens a var i Aså, skulde der en aften være bal i Sørå. Spillemanden gik ved en krykke, og derfor kom han hen til os, da vi havde røgtet til nætter, og vilde have mig til at ride ham der over. Vi kom så afsted, men da a nu red tilbage igjen, begyndte den hest, a havde ved hånden, at puste og stønne, og den hvinnede en gang. A vil nu ride over på østre...
da.etk.DS_05_0_01975
Et grueligt skarn var død. Præsten læste i hatten for at mane den døde, men da de kom hjem og ud i bryggerset, sad han oppe på ovnen og gren ad dem. lærer barsø, almind.
På Hennegård var der en madamme, hun gik så grov igjen, da hun var død. Hun havde taget et barn af med livet og begravet det under en sten i bryggerset. Der gik hun jo så og pillede ved den sten. Så blev folkene endelig kjede af dether og fik fat i nogle præster, for mgen andre kunde jo gjøre noget ved det. De tre præster fra Nebel, Lunde og Henne kom....
