Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Mons Jæger var huslærer på Låland, var den Bojsen der som præst, der senere blev stiftsprovst i Ribe. Om ham sagde Jæger: Denne Bojsen vilde gjærne give sig ud for lidt mere, end han var. I anledning af et stykke, han skrev, *) og hvori han åbenbarede sig som Grundtvigianer, havde jeg en samtale med ham. Da han havde begyndt sit stykke således: På et af...
Lavst Ladefogeds fader var en dag draget om på Mols til noget familie, de havde, og tog nogle æbler med. Før de kjørte, sagde faderen til ham: Du har så ringe lyst til den tærsken, Lavst, kunde du ikke lave en mand, der kunde tærske for os? Jo, dersom I vil gjore bekostningen, svarte han. Så rejste de, men da de kom tilbage, havde Lavst også lavet...
En stodder kom ind i et værtshus. Tre muntre fyre bød ham en mark for at sidde stille et kvarter. Han sidder nu et par minuter, men kan ikke holde det ud. Å, ja, hvad skal man sige, det blev så mænd ikke sunget for min vugge, at jeg skulde gå sådan omkring, for min fader han var general, det er både vist og sandt. Jeg kan så mænd se ham endnu lige så...
En Karl i Lund vest for Horsens havde hørt fortælle, at Hegsene red til Troms Kirke på Uldbårre Awten, og at de kunde se dem, når de den Aften satte sig på en Korsvej under en halv Harve og med en Græstørv over Hovedet. Karlen vilde nu prøve det og fik sig stilt sådan an. No kund han grangivelig si, at æ Hegse flow o Ruågskawte. Han kunde nu ikke dy sig,...
Gammelby Præst var en stor Hestehandler og snød Folk meget i Handelen. Så sad han og forgav sig selv på Vognen, mens han kjørte mellem Hornum og Gammelby. Siden har de ment, han gik og spøgte der på det Strøg, og Folk har også set en Slæde med en hovedløs Hest for kjøre der. Ingen Præst kunde være i Præstegården, for det gik og spøgte der, og ingen turde...
Det var en 2den Pinsedag i 49, da stod a inde og hørte Hunden gjøre sig gal uden for Huset. A så' ud ad Vinduet og sagde: »Hvad mon det er, Hunden er så gal for?« Så siger min Moder: »Sikke Snak, Hunden ligger jo under Bordet.« Dagen efter kom Tyskerne, og så fik Hunden noget at gjøre sig gal for. Vi havde en Hornblæser i Indkvartering, og min Moder...
En Gang havde a og min Kone, som sidder der, været henne og sælge et Læs Korn og kjørte så hjem om Aftenen. Da kommer vi om ved Nørreskovgårds Høj. »Ser du, hvad der står?« sagde a til min Kone og stødte til hende med Albuen. »Hyss, ti stille,« sagde hun, men vi så begge to helt grangivelig, at der brændte et Lys på Højen. A. B. Svendstrup, Han Herred....
da.etk.DSnr_01_0_00800
En Pige på Lundhede Gård i Estvad Sogn fortalte, at mens hun som Barn var hjemme i Forældrenes Hus i Durup, lå hun en Nat og så grangivelig nogle små Puslinger komme op af Jorden. De var klædte som Piger, og én af dem havde Stunter på. Disse var grøntkantede, det så hun så tydelig, for det var helt månelyst der inde i Kammeret. De gik så hen til Vuggen...
Der var også et Sted, de havde en Skifting. Den kunde rende på Kanten af en Fjæl, og den lignede hverken Fader eller Moder. Så en Nat døde den så hastig, den hverken var syg eller noget, og da lignede den sin Fader så grangivelig, da den var død, det var, som en kunde se Faderen selv. Folkene fik da ud af det, at Barnet var død, som Bjærgfolkene havde...
Der var an gang en horebuk af en kræmmer, der var bleven uens med én af sine kjærester ved det, at han var hende utro, og; så slog hun ham et søm i øjet. Det var grangivelig, som der sad et lille messingsøm midt inde i det. Til sidst krøb øjet ham rent ud på kinden og rådnede bort. p. tj.
På herregården Mindstrup, Hvejsel sogn, levede for mange år siden en herremand, som folk sagde om, at han var en stor heksemester, der kunde over de andre hekse der i egnen. I byen Bjærlev var der en kone, Sav-Kareu, som også kunde hekse, og med hvem han lå i stadig strid. Hun forheksede hans køer, så de ingen mælk gav, og voldte ham meget ustyr i hans...
Maren Håning var skidden og fuld af utøj og havde en vissen arm. I den nærmeste egn regnede man hende for intet, men anden steds regnedes hun. Fra egnen ved Nissum Jjordaøgtes hun lige så vel som fra Banders-egnen, ja, selv fra Mols har syge været hos hende. Hendes lægemidler var nærmest husråd. Det er vist uden for al tvivl, at hun befattede sig med...
Mens a var i Aså, skulde der en aften være bal i Sørå. Spillemanden gik ved en krykke, og derfor kom han hen til os, da vi havde røgtet til nætter, og vilde have mig til at ride ham der over. Vi kom så afsted, men da a nu red tilbage igjen, begyndte den hest, a havde ved hånden, at puste og stønne, og den hvinnede en gang. A vil nu ride over på østre...
da.etk.DS_05_0_01975
En gammel mand fortæller, at han i sin ungdom tjente på Rammegård som forkarl. Her var der en bås i stalden ved den modsatte ende af, hvor karlekammeret var, og der kunde aldrig nogen hest stå, for om den end var bunden om aftenen, var den dog bestandig løs igjen om morgenen. Man sagde, at det var, fordi én af de forrige ejeres, hr Høeghs, ridehest der...
Der var en ung gårdmand, hans fader var død for kort tid siden, og han selv var bleven gift og havde fået en ung kone. Så vilde han gjærne rende ud om aftenen og passiare med naboerne, og moderen og konen skulde da fodre ind om aftenen. Så var det en aften, det var dejligt lyst vejrlig, og der var en masse sne på. Den gamle står og viller æ fudder, og...
Gamle Ma Drues i Fravde (ved Odense) fortalte så grangivelig, at når hun om morgenen tidlig gik ud i marken for at malke, så hørte hun tit en raslen og ringlen med kjæder, og så vidste hun, at der var flyttet pæle om natten. Hun så også en gang en mand, som var død nogle dage før, gå og trække skjelpæle op, flytte dem til siden og så slå dem i med sit...
En karl, der en gang tjente i Mollerup, var kjæreste med en pige, der tjente i Vole. Karlen vilde så en aften besøge sin kjæreste, men da han kom til ræktræet over bækken, som løber norden for Mollerup skov, hørte han én synge: "Hvor vil du hen i det dejlige vejr*5 jeg tykkes, du er i dine ny klæjr, har du ej tid til lidt at standse og se, hvor pænt jeg...
En kone i Øster-Assels fortæller, at hun mange gange har set hendes afdøde mand komme og sætte sig for bordenden. Endelig tager hun mod til sig og siger: "Søren, hvad går du efter?" Så sagde han, at det var noget pengsvæsen, han ikke havde fået gjort ret side på, og så, da hun sørgede for, at det blev rettet, så fik han ro. Hun sagde, at hun så ham lige...
da.etk.DS_05_0_00958
Der skal efter gammelt sagn have kjørt en mand med fire hovedløse heste fra Klavs',lolm og om efter en gård, de kaldte Schildense/e. Når han kom der, drejede han langs med hovdiget efter Mygind mølle og Meldmølle, fulgte hovgrøften om efter Rævinds mølle og blev så ved over efter Voldum og derfra til Hvalløs Vie. Så tog han et tværsnit. En mand havde...
På samme Store-eg osten ved der findes en kilde udi en flad sten, som altid rinder vinter og sommer. Hos denne kilde findes og en sten, som en jætte i gamle dage havde faldet på knæ og bukket sig ned til samme sten og stødt et stort hul i den samme sten med sit hoved, forend han vilde to sig deraf, så samme hul er altid fuldt af vand, og der synes...
