Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der bliver hjaret lidt efter den: den er ugleset, hades; han huger møj : går krumbojet; ruder H kaldes bitte Lavstes kone; vøwwnåggel: nøgle, der vindes i lag: de ga en strube: det strittede imod, gjorde trækning i kroppen ; en karendos med det: rende om kap med; a ka et fåsto, hvi de skal oppes: tages op igjen ; de æ få stæjl: for grovt, går for vidt;...
En gammel skolekammerat af biskop P. O. Bojsen, stod og arbejdede i en grøft ved Emmerlev, da biskoppen kom forbi. Manden hilste d\Tbt, og så sagde Boisen: Du skal ikke tage hatten af for mig. Den anden svarede: Ja, de ær endt få dæ, Peer, men de æ få dit bælle æmbet. Bispen blev noget flov ved det. Pastor Jensen, Ringeuæs.
Pastor Bøggild i Hersom var så nøjeregnende, at han lob langt for at spytte ind på hans egne agre. Når han gik på vejen langs med kjæret, hvor de havde drevet med høvderne, og der lå en hel del kokaser, bukkede han sig idelig og tog en gjævnfnld og smed ind på hans kjærlod. og sa hen til grøften at vaske sig af, og så tog han atter en gjævn. Søren...
Niels Kusk i Feldborg havde en tyr. Så skulde de en dag til at have en ko sprungen, men den vilde ikke godt stå. Hans kone, Ane Katrine, skulde holde den, men det kunde hun ikke. Tag du nu ved tyren, siger han, så holder a koen. Nej, det turde hun ikke. Ja, så beholdt han den, og de fik koen stilt an, så tyren kom da til at springe op på den. Han...
En voksen karl fra Hammel, der hed David var ikke bleven holdt i skole som barn, fordi han havde brækket et ben, der ikte blev sat ordentlig sammen, så det blev skjævt, og af den grund holdt moderen hånden over ham. Mine foræld, havde en rød kvie, der faldt i en groft og brækkede sin hals, og siden var al Daniels tidsregning fra den tid, så den...
En mand fra Gallen kjørte om løverdagen til Århus med ænder og solgte dem der. Da han en morgen kom til Årslev, gik der en hel masse ænder nede i en grøft uden for en mands gård, og så gav han sig til at råbe ad folkene, om de vilde ikke komme og hjælpe ham at fange hans ænder, de var fiøjne fra han. Manden kom også ud og hjalp ham, og de fik dem i...
Mandsforeme skulde jo gjore brudgommen til mand, og derfor blev han gjemt af ungkarlsforerne og funden af mandsførerne. Når han blev funden, vilde han løbe fra dem, og så rendte de'både over diger og grøfter efter ham, hvællcde og skreg. Ligeså bruden. Når de så havde fanget dem, og begge partier indbyrdes havde slåedes tilstrækkelig om dem, dandsedes...
Sidste gang de her red med favnen, mødte de en ridende toldbetjent, og hans hest blev gal og gik i grøften med ham. Så måtte de betale mulkt, og nu hørte den skik op. Jens Madsen Rus, Kolby.
A tjente ved en kone i Borup, der hed Stine. Hun samlede tidlig om foråret gjelspirer nede i åen, og dem kogte hun i salt vand, og så stuvede hun dem ligesom snittebønner med jævning af mælk og mel. Gjelspirer gror somme steder i grøfter og pletvis i åen. Bladene ligner pastinakker, og de tilligemed stæuglerne bruges først om sommeren. Vi bruger dem til...
Ældre folk i Voldby og omegnen mindes endnu Krist. Sø og kan fortælle om ham. Han gik klædt i en ugarvet oksehud, der var bunden sammen om livet, og halen, der vendte op i nakken, hængte og daskede ham ned ad ryggen. På hovmarken forbavsedes folk jævnlig over hans styrke. En gang var hestene kjørt i dynd med et læs ho i engen. Kristen Sø stod og så på...
En Juul til Nislevgård og Eavnholt døde pludselig i Kjøbenhavn kun 26 år gammel 1790. Han var slem til at kjore bonderne i grøften og prygle dem, når de ikke boldt af vejen for ham. Da ban kom til Kjøbenbavn, brugte ban det samme der. Så lod kronprinsen en bonde kjøre ud og tage imod ham, tog en bondekofte over sin uniform og satte sig op bagi. Bonden...
Der var en, der ejede Palstrup, som hed Sal\ette. Da han kom der, da var han så rig, at ban havde lige så meget guld og solv, som fire gode heste kunde trække. Men tilsidst blev han så fattig, at han kom til at gå omkring på sognet, lian borte til Lemwing sogn og gik omkring her. En aften silde kom han til en gård her oppe ved kirken. Konen sad og...
Hovfolkene hostede havre på Mårs agre ned efter Hammel. Da kom forvalteren ridende, det var en Tysker ved navn Larsen, og han tykte ikke, at en af hovfolkene hostede godt nok, og så trak ban ham et par over nakken med en tyk stok. En karl fra Voldby, Lorens, fandt, at det var urigtigt, holdt holeen i land og råbte hurra. Så kom de alle løbende til både...
Mads Østergård, Søndbjærg, sad en aften og fortalte om troldtøj og djævelskab, og en af de unge karle får i sinde at spille ham et puds. Han tager en hvid skjorte på og lægger sig i en landevejsgrøft, hvor manden skulde forbi. Da han så kommer, stiger karlen op af grøften. Mads korsede sig og troede, det skulde hjælpe, og da det ikke hjalp, spurgte han:...
En bindkræmmer i Hjermind, der hed Lars Smed, kjørte hver uge op til Yiborg med bindtøj. Da han var død, gik han igjen, og så kunde man træffe at møde ham kjerende ad den vej, han i levende live så tit var færdedes ad. Men somtid fik han også skyld for mere, end han skulde. Sådan var der en mand, der boede udenfor byen, men havde været der inde at tærske...
Jeg var en gang nær ved at have blevet slemt ræd, men det gik endda over igjen, som jeg nu skal fortælle. Jeg var kjørende til Stistrup mølle, og det blev noget sildig for mig, og temmelig mørkt var det. Nu faldt min vej forbi Fovlum kirke, og der uden til kirkegården vidste jeg, at der var en stor gravål, som efter folks sigende havde været en...
Landevejen går op igjennem Skanderborg ladegård. Der har været en stor skov, der kaldtes Hestehaven, og der er lidt endnu. I den skov sagde de, der gik spøgeri, og folkene i ladegården turde ikke gå der igjennem om aftenen. En tjenestekarl, der tjente til Peder Jensens, han var en aften i Skanderborg et ærende. Da han kommer hjem, er han så forpustet....
Et gammelt fattiglem fra Vorupøre var falden i en grøft og der omkommen. To unge mænd gik morgenen efter ud til havet for at fiske og fandt Per liggende i grøften. Nå, nu er han død, det svin, ja vi kommer vel til at mælde det til sognefogden, men det kan jo nåes, til vi kommer hjem igjen, han tager ingen skade af at ligge her i dag. Altså fik de ikke...
Der var en kræmmer, der på vejen kom i møde med Jens Langkniv. Han så ingen udvej til at flygte, og så satte han sig ned i grøften og spændte posen af sig. God-dag, siger Jens. Tak, å, Gudskelov, der kommer da et kristent menneske her til mig, og han klagede sig helt jammerlig. Er du syg? Ja, så forfærdelig, og der er langt til by, a véd ikke,...
For en del år tilbage kom en del hjorte uforvarende over ved Snoghøj en stærk vinter. Straks blev der anstillet stor jagt efter dem og nede i Sønderskov ved Erritsø var en mand ved navn Kristian så heldig at få én på kornet. Han skød, og hjorten faldt. Han drog så sin kniv, gik hen til hjorten og stillede sig skrævs over den. Men hjorten rejste sig igjen...
