Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
215 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: græde
Det varsler ondt, når man horer fårekyllingen synge. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01088
Det betyder ulykke, når man første gang om året ser en stående stork. Karl Timmermann.
da.etk.JAT_03_0_01087
Når de ser storken vade i vandet, skal de få megen sorg og meget at græde for det år.
da.etk.JAT_03_0_01086
Brænder der bul på ens klæder, betyder det sorg. Mors.
da.etk.JAT_03_0_01072
Når man synger med brod i munden, kommer man til at græde for brod. J. G. Pinholt.
da.etk.JAT_03_0_01070
Når man er glad om morgenen, kan katten let tage os inden aften. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_01069
Den, som synger i sengen om morgenen, skal græde inden aften. T. Kristensen.
da.etk.JAT_03_0_01068
Der er lykke ved at svale eller stork bygger på huset, J. M.
da.etk.JAT_03_0_01024
Vil du drage et steds hen og har glemt en ting, som du nødvendigvis må vende tilbage efter, så må du helst blive hjemme, for det vil blive en sorgelig rejse for dig. M. Jepsen.
da.etk.JAT_03_0_00999
Dem, der bærer et barn i kirke, skal se at komme til at røre ved præstens kjole og så læse bag efter ham, da bliver barnet lærenem. Skallerup. H. Th. Nybo.
da.etk.JAT_03_0_00882
Man vogte sig vel for at tysse det grædende barn ved at ryste det, den dag det er i kirke, da det så ikke kan få de klæder, det kan slide. H. Br.
da.etk.JAT_03_0_00879
Et barn skal man holde ud således, at noget af den forste regn, der falder i maj måned, kan falde på dets blottede hoved, så vokser det godt i dette år. Mols. K. Døssing.
da.etk.JAT_03_0_00791
Får et barn fat på et æg, kan det ikke længere spejle sig i sine hænder. Det er nemlig sådan, at barnets hænder i førstningen er klare, og da ligger det tit og ser på dem, men når det har haft æg i hånd, vil det ikke længere se nå hænderne. R. Th. Nybo.
da.etk.JAT_03_0_00790
Et lille barn må ikke røre ved et æg, ti så skal det enten hænde ondt eller gjøre ondt. Tarup.
da.etk.JAT_03_0_00789
Min kone er fodt i den største gård i Alstrup, og hun har endda stået i laden og torsken. Nu er hun 74 år og er en rask kone endnu. Nu om stunder bliver de for kjælent opdragede. Kristen Jensen, Føvlum.
Dæ wa en mand i Kragelund, dæ vild gjån ha sæ en stotiæ dram, han hed Åndes Hannsen. Så jæn åsiiv wa han komen ne^'e te Krålerop, å deje bløw han let dramet (fuld). Di tøt et wal, han ku go jænn hjæm, å så gik dæ tåu> kåål mæ ham. Dænd gang di kam te æ hws, bløw æ kåål stååndend ve æ vindier får å vild høør, hwodan de gik, næ han kam end te Lisbet. Så...
da.etk.JAT_03_0_00521
Vi må aldrig kjøre rundt med hænderne på samme måde, som en garnvinde går. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00451
Man må ikke vende sine øjne avet, for hvis vinden vendte sig i det samme, blev de siddende sådan. Ane N".
da.etk.JAT_03_0_00411
Når nogen snakker i sovne, og vi tager dem i den ene store tå, kan vi få dem til at fortælle alt, hvad de v< d. Lars Frederiksen.
da.etk.JAT_03_0_00375
Lægger man hugorøeskind i sine gjemmer imellem klæder, bliver de fri for bug (mollarver). H. Tli. Nybo, V. Assels.
da.etk.JAT_03_0_00303
3