Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
11 datasets found
Danish Keywords: gråd
En gammel kone i Åbenrå havde fået den figse idé, at hun ufejlbarlig vilde vorde fordømt. Flere gjorde, hvad de kunde, for at få hende fra det, men det blev værre og værre. Endelig hørte en student om hendes tilstand og sagde: “Jeg skal nok helbrede hende for den grille. Hor, mo'er, I er nok meget gammel”. — “Ja, Gud bedre det, min tid er omme og så, ak...
da.etk.JAH_06_0_00215
Præsten hr. Hans Peter Sadolin i Vagård fandt det for sin pligt at gå hen til en enke, der med fortvivlet gråd fulgte sin mands lig. o Næppe kunde hun dæmpe sin hulken for at udbryde: "A, a tændt så vis, Laws Fowlsang vild ha hat mæ, mæn no hår han ræjn ud såd næj." Et andet ligfølge vandrede til en mands grav. En torn tog i enkens skjørt, hun troede,...
På den vestlige fløj af borggården til Ulsund i Nes står bogstaverne P. H. der betyder Peder Harpøt, og på den østlige står A. T., der betyder Ane Tange. Det viser altså, at den nuværende borggård er bygget af Peder Harpøt. Da Svenskerne var her, brændte de garden af. *) Og som de sagde læ noget i med den anden kone. Familien boede så i den østre fløj af...
Der var to fiskere fra Tyboron, der blev uklar, da de kom i land, og så tråd den ene den andens kurv i stykker. Han gik så op til Vestervig Kloster og mældte ham til Peder Nielsen. Så satte han ham i polsk buk. Det var om torsdagen, men om sondagen, da præsten kom i kirken, kunde han ikke forrette tjeuesten for gråd og jammer af ham, der sad i bukken....
En gammel kone, Kirsten Hyldåal, der boede her ude på marken, kunde gjøre ondt. Da a blev gift med min kone, var min moder så hårdt imod det, men a vilde nu have hende og fortrød det heller ikke. Så en dag kom de begge ind til vores, både Kirsten og min moder, og gamle Kirsten gik hen og kyssede min kone. Hun vilde ikke genere en gammel kone og kyssede...
På Bjørnsholm ved Løgstør er der et værelse, som er helt mørkt. Dette værelse fortælles der om, at når nogen ligger der om natten, kommer der noget hen ved siden af sengen, og når nogen har prøvet at føle sig for, var det ganske låddent. Straks efter lyder det, som raslen af en silkekjole frem og tilbage på gulvet, og lidt efter at det er hørt op, lyder...
I Troelstrup kjær hørte de et barn, der lå og klagede sig mange gange. Ved et gilde i Stolom fortæller de pastor Bøtcher det, og så siger han til gildegjæsterne, at om der var et par af dem, der ikke havde for mange synder på dem, så skulde de følge med ham. Men de turde ikke, og så gik han selv. Da han kom tilbage, da var han så svedig og måtte i en ren...
da.etk.DS_05_0_01272
På Hjarup mark ligger der en gravhøj, som kaldes Tohyg. Det er egentlig en dobbelthøj, for der er en gang tværs igjennem den. Højen støder op til Hjaruplund mark og ligger i en forfærdelig stor løkke, der ligger lige ind til mine forældres hus. Om denne løkke blev i gamle dage ført en proces imellem en mand, der boede i Nørre-Hjarup, og en mand i en gård...
Drenderupgård ligger tæt ved Bramdrup, Ødis sogn. I gamle dage var den et betydeligt herresæde, der ejedes af en Hr. Adelbrandt. Som de fleste af hans tids jævnlige var han en rå og ugudelig krop, hvis største fornøjelse var jagt og vinbægeret. Som han en dag var samlet med flere gode venner, deriblandt et par fra herregården Estrup, syd for Askov, fik...
I den gamle fejde imellem Sverig og Danmark, den tid at de Svenske var udi Skåne at brænde, i Villands herred og an den steds, og den møller, som da boede i Bromølle, ved navn Niels Olsson, lod flytte gods ind på Ivø, og hans tjenere komme på det sidste og skulde hente det sidste egelov med gods fra møllen, da kom der en karl ridendes fra sønden og imod...
Et gjenskrig kaldes her på egnen et menneske, der er grædt til live igjeu. I byen Gjerndrup i Brørup sogn, fortalte min plejemoder, havde en gang været sådant et gjenskrig. Det var en ung mand, som døde, og da kastede hans kone sig over ham med gråd og skrig, og så vågnede han og sagde: «A, hvi fjorde du mig det, nu havde a det så godt!* Han levede i...
35