Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
De hå hæt let mæ væ;'ret: er blevet lidt bedre; dær æ roskav ve et: rosomhed; mi fåer go båwwneng te Sofiendal (Vengegård): hovarbejde; dænd hå lø ui po marken: er bygget på marken; kchven hå ståndt åpo flir pælle: stået på fire søjler
Her i Rugsø siger de: Ma^'en, tæ^'ern, hæ/ern, spajen. Vel doont go ud æte nia/en.
I en bondegård på Sletten sad en søndag formiddag busmoderen og karlen Peder ene hjemme. Karlen havde et dårligt ben, og alle de andre var i kirke. Så siger konen til Peder: Du vaj, jæ boller så mø a å fomåne, Pajr. Peder: Ja vaj. de ska du geer nmv. Konen: Allefost ska du howse på ham, dæ hå skavt dæj, du vaj nåk, vem de er: vaj du'dde? Peder:...
Når man kom ind et sted i Salling og havde hilst, sagde husmoderen: Væ så goive å go fræ æ der å sæt dæ hæn ve æ skyww å fo dæ en tor kaffe. Go så hæn te æ kåkel ii fo dæ en nøfuld warrm, ilav a gor ud å lawwer nøj te te di mælldmad. Lærer Mortensen, Jirandstnip.
De æ fæfærdelig mæ dæd glatteis: om glat føre; di hår et gåt øwwso/n te hinåån : ser galt til hinanden : lojjwarm : lunkent; æ hund ga en gof æ sæ: lille gjæf; alder en grøsel: ikke den mindste smule: en slem glins: rå vind: nask i sæ: tage dygtig fat på maden; en rigtig gorbones: et skjældsord: han hår ildtwaud, monndwa>?d, hjåUand. gluend wand: om...
De latte dedatte: det lod det da ikke til; de latte de da: det lod det til; nå ha jæ blåt bro//, høet, baet, køwt, bæær u, spunnen ti tæjue gåen å go mæ hæjle huset, å i-da håe jætte sit næ;er hæjle da/ri. P. O. Jurgeiisen Havbjærg, Glam-ibjærg.
Sleegfis: én, der snakker godt, men ikke mener af det; fissibroer, fissibråk, fiissihowes: af lignende betydning; liddiwaww: urede; slæfnæ?d: høvl til at glatte af med. også om mennesker; dyste: stente lidt vand på strygetøj, de hå ves ræjnet. Ja, dær æ kommen lissom en dyst, andensteds: å drost; han æjre: tager godt fat; bøwwarbed: arbejde, man skal...
Ka do er' go wd å hendt mæ mit ]yiv, dær hænger UUd i logabet. luger Marie Jensen, Kjølsen.
Kanel c : næppe; o mi trennd sii : {om lejet i sengen) på min side; siitares: tørres langsomt; go i siibælld: i langdrag; å buddi: danne lerkar til med en flad sten, inden det brændes; å flægger sæ end mæ jæn: indsmigre sig, gjøre sig lækker; stowwlenger å tremlenger: forskjellige slags potter; spændsk: storagtig. Fjends herred.
Han or vildøv: vil ikke høre; pajer: tøjsko; tromplinger: håndsten og noget større; knuptørvjord: lav, sid jord; no goer do o di øngst bien : er ung endnu.
Her i Rugsø siger de: Ma/en, spa/en, spaden, tæjern, bæ;'ern. Vel doont go ud æte ma;en. Kulden æ slemm. A hår it kund såww får kulden (o: for høste). Lærer Holm, Ørsted.
I Durup i Salling blev den nye salmebog indfort, og så skulde der jo også synges nogle nye melodier. Dem syntes beboerne ikke rigtig om, og det skete da stundum, at der blev konflikt, i kirken mellem degn og menighed, idet degnen sang en ny melodi, og menigheden den gamle. Navnlig var der en ældre gårdmandskone, som havde en vældig stærk stemme og var...
Det var en efterårs-aften, at husmand Jørgen Bak gik hjem fra sit arbejde, han tærskede for dagløn hos en gårdmand i byen ; der var om eftermiddagen falden et tyndt lag sne, som lyste lidt i den morke aften, men som også gjorde det lidt vanskeligt at finde vej, for hvem der var ukjendt. Dette var Jørgen imidlertid ikke, ti han havde vandret den vej så...
da.etk.JAT_06_0_00230
Der var en husmand i Åsted ved Frederikshavn, han hed Niels Peter Nielsen, men kaldtes ellers til daglig vejmanden. En gang havde han en ko, der skulde kælve, og det gik han jo og var noget altereret over. Da koen har kælvet, kom der i det samme en fremmed ind i kohuset til ham: Den er sort, den kalv, siger han. Men dertil svarer Niels Peter: Satan...
Der var en karl, der kunde ikke sige 1. Min moder var der at sy. Så skulde der være bryllup i nabolaget, og hun spurgte ham da, om han skulde ikke med. "Næjj, a mo it komm dær førend i awten, så skal a dæråp mæ sorrwåst, får a hår it andt å go i end mi karr" (han mente hans træsko). De brugte den gang sur ost på fade til gilder. Den spistes med godt øl...
Der var én på Lille-Hammer gård, der kaldtes Per Kræsten, han var stenkløver af profession, men var tillige lidt sær i det, stammede meget og sagde pidde til næsten hvert ord. Hans fader havde ejet gården før ham. En dag, han stod og huggede et vandtrug, kom der én forbi og spurgte om, hvad det kunde tage, Kau det tage en ræv? Nej, en ka ta ta en...
En gammel mand i Glud, der hed Morten, havde været kyrasser, og han havde en særegen måde at snakke på, jeg har tit moret mig over ham. Det var en stor svær mand, der holdt meget af at gå på jagt, men for resten var ret af den gamle skole. Hans nabo var saddelmager, og ham kom han tit sammen med. Så blev saddelmageren meget syg, og hans kone gik da om...
Knud Vad boede i Karstoft i SkarrUd, og han kom en dag ind til hans nabo, der var en lun broder, og vilde have en tår øl. Men han klagede sig ved, de havde intet øl, for de skulde lige til at brygge. Så sagde Knud: Hav a sad for æ gård, da havde vi katten ta' mig altid to slags drikke på æ bord, vi havde altid mælk nok og altid noget godt øl. Så siger...
Der var en mand her i Visby, der hed Snøvle-Jakob, han var på sognet. De lagde en forfærdelig mængde børn til, men de havde engelsk syge allesammen og døde, det ene efter det andet. En tid havde de dog en del levende. Da konen skulde have det syvende eller ottende, bebrejdede en af sognets beboere ham, at de fik så mange børn, og han kunde ikke fbrsørge...
