Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
61 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: gnave
Der var en Fru Blom på Fruergård i Skjærup, og hun blev så gammel, at hun gik i Barndom. Hendes Folk gik og ville narre hende. De gik og forlangte Brændevin til at bade Hestene i, for de gnavede af Tøjet, men så drak de det selv, når de havde fået det. Efter hendes Død kjøbte min Bedstefader Peder Thomsen Dahl Hovedparcellen, og min Fader Thomas...
da.etk.DSnr_04_0_00336
Den ene Kilde i Borup er til endnu, og ved den står der en Tavle, hvis Indskrift bevidner, at den har givet Synet til en Blind. Der fortælles af en her levende Gårdmand, at hans Fader, der var født på den Gård, hvor Kilden fandtes, var blind i en meget ung Alder. Forgjæves søgtes der Råd hos Læger og kloge Folk, men endelig traf Forældrene på en Kone,...
da.etk.DSnr_03_0_00640
En Jordemoder, der boede ude på Marken uden for en By, var bekjendt for at være meget gjerrig. En Nat kom der én og bankede på hos hende. Hun var gnaven og skjældte ud over, at hun ikke kunde få Nattefred. Men den fremmede klagede sin Nød og bad hende endelig følge med ham, og hvis hun vilde gjøre det, skulde han gjøre hende så rig, at hun kunde kjøbe...
Nede ved Stranden på Strynø over imod Langeland var en høj Brink, som Folk kaldte Josten, og den lå på Præstegårdsmarken. Her inde boede nogle Underjordiske, som de kaldte for Jostedrengene. De vilde jo gjærne have udøbte Børn, og derfor skyndte man sig altid at få dem døbt. Ovre ved den anden Side af Øen lå en lillebitte 0, som kaldtes Strynø Kalv. Her...
Min Moder fortalte, at alle Byens Folk drev med Kræ, og så vilde Hjorderne hen og spise deres Meldmad ved en Bakke, der er enten på Hårup eller på Føvling Mark for at sidde i Ly. De havde Ål og Brød, og da de havde gnavet Ålene, smed de Benene til hverandre og sagde: »Send din Nabo det.« Det blev sådan ved fra den ene til den anden, og den sidste smed...
da.etk.DSnr_01_0_00388
Der var eu heks i Oster-Ælàlund, de kaldte hende Maren Huset, og var der nogen eu heks, så var hun det. Så var der én til, de kaldte An Spræk, de to havde noget sammen. Så var der en mand her i Målund, der blev syg, og hans kone søgte til en klog mand. Han sagde, at der var to om det. Han kunde nok kurere ham, men så skulde hun, uår hun kom hjem, og der...
da.etk.DS_07_0_01440
En skruptusse graves ned i en myrebo og ligger der, til alt kjødet er gnavet af den. De ben, der nu er tilbage, skal gnides i pulver og gives en pige i et glas mjød eller vin. Den karl, der giver hende det, vil hun holde af. E. T. K.
da.etk.DS_07_0_00933
En mand i Torslev, Povl Knagholt, gav sig af med at kurere det, der var forhekset. Han havde et slæb (et ådsel, der slæbtes fra ét sted til et andet), og det vilde han skyde ræve i. Da han nu stod og vilde passe på det, kom der også en ræv og gav sig til at gnave af ådselet. Han skyder, men den løber sin vej. Han går ind i huset for at lade igjen, mens...
da.etk.DS_07_0_00285
Sognefogdens kone i Skibsby var en heks. Hals Præst skyldte hende for det, og det havde sognefogden spurgt og fik ham sat ind. Da de var nu tilsagt til forhør, mødte sognefogden for hans kone, hun havde travlt den dag og var ved at bage. »Det er ikke ham, men hende, jeg vil snakke med«, sagde Hals Præst. Ja, hun havde ikke stunder. »Hun skal nok få...
da.etk.DS_07_0_00159
Hos Kristen Jensens i Lundby var de så plagede af rotter, at folkene måtte ligge med en kjæp i sengen, ellers gnov rotterne i dem. De havde en so, der havde haft grise, men de var bleven tagne fra den, så gik rotterne til og pattede den. A så det fiere gange. Så satte a rotterne ud af laden for ham, idet a læste over dem og jog dem ud i en lyngstak. De...
da.etk.DS_06_0_01239
Der var en smed på Lundenæs, der var lidt klogere end andre. En dag han står i smedjen, kom en nabo - herremand ridende forbi uden at se til ham eller sige goddag. Det blev smeden gnaven over, og så sagde han til de andre, der stodder: »Viskai nok få ham til at se ind til os.« Så rendte han ud med et hesteskosøm og stak i sporet i sandet. Inden...
da.etk.DS_06_0_01015
Fanden havde givet sig i tjeneste hos en tækkemand, men han skulde ikke have kosten og ikke anden løu end tækkemandens sjæl, dersom han kunde tjene ham til pas i syv år. Fanden hængte i efter bedste evne, men kunde aldrig komme så vidt, at tækkemanden kunde sige, at han var tilfreds med ham. Da det dog var billig hjælp, beholdt han ham lige godt og...
da.etk.DS_06_0_00292
A tjente et sted i Krastrup, hvor der også var spøgeri. A skulde ligge i deres indrestue om natten, men så såre a kom i seng, så hørte a noget, der gav sådan et forfærdeligt skrald.- Der var et lille bord, som de bruger dem i sovekamrene, der stod henne for norden i stuen, og underneden det bord, der stod en sædeløb med lidt halm i. Der på det bord gav...
da.etk.DS_05_0_01830
På Højbjærggården boede en gang en gammel bonde, som havde en ung hustru. I den tid var det skik at koge melgrød til nadver; melet havde de stående i en kiste på loftet. En aften gik hun op for at hente mel til nadvergrøden. Da hun kom op oven for loftslemmen, så hun en hvid skikkelse som et menneske lige for sig, men det veg tilbage for hende ganske...
da.etk.DS_05_0_01136
Min faders bedstefader i Vinstrup havde tre brune heste. Svenskerne lå der i indkvartering, og så vilde de have de tre heste, da de rejste derfra. De fik ordre til, hvor de skulde tage hen, men den blev ikke rigtig udført, og de blev noget længere i egnen, end der var bestemt. Manden havde aftenen før de skulde rejse taget hestene og bundet dem ovre i...
da.etk.DS_04_0_00365
I nærheden af Slagelse boede en gang en møller, som var bekjendt for at være meget ond og gnaven, hvorfor han blev afskyet af enhver. Han gik aldrig i kirke og brød sig hverken om Gud eller Djævelen. En gang, da han bliver meget syg, lader han en præst kalde, for at han kan skrifte sine synder for ham. Præsten kommer også ... I møllerens sted et stort...
Ved Gammel-kirke i Dronninglund er ruinerne af en kirkegård. Man kan se tuerne endnu, hvor gravene har været. Da Per Nielsen eller Niels N. tog sig for at pløje kirkegården, døde alle deres hoveder i stedet, og så måtte de lade det være. Der osten for har flere mennesker set en gammel ko gå om vinteraftenerne og gnave i noget lyng, og så er de blevne...
da.etk.DS_03_0_00667
På Bakbjærg var der en gang en karl, som var fremsynet. En aften, han kom hjem fra Salten, så han, at der holdt en ligskare i den gård, hvor han var som træskokarl. Da han kom ind i stueu, sagde han : «Her kommer snart et lig ud af gården, og følget bliver stort. Det vil blive et voksent menneske, det kunde jeg se på kisten, som blev sat på vognen. Nu...
da.etk.DS_02_H_00425
En gammel mand fra Såby fortalte: Han boede i Såby, og hans broder, Peder, boede i Ejer, men de var begge to opfedte i Såby. Mens de var drenge, var de en jul gåede fra Såby til Sønder- Vissing i besøg, for der stammede folkene fra, og imens de var der i Vissing et par dage, havde det været tøvejr, og så var der et vandløb ned gjennem Vissing skov, der...
da.etk.DS_02_D_00093
I det sekstende århundrede var der stor sandflugt i klitterne nord for Husby kirke. Klitrækken sender der en tunge ud, som strækker sig en halv mil op i landet, og derom fortæller sagnet følgende. Husbyboerne havde nede ved stranden fundet et havlig, som de kjørte op til Husby kirke o. s. v. Den kloge mand .... Hvis det var havmanden, som han troede, så...
3