Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Enner Engkjær ved Hoisens kan man st. Hans aften sidde under en harve på en korsvej og se heksene fare til Trolds kirke på en limestang. Derfor må man ikke glemme at tage sit bagerovnstøj ind. F. Dyrlund.
Eu gang nede i Remmer kro dér satte Anders Høgsgård et væddemål med kromanden, Hans Pæjter, om, at han kunde forhekse Anders Ostergårds pibe, så han kunde ikke tænde den. De væddede om to kaffepunser. Kristen fik reven en svovlstik og vilde tænde, men Anders Høgsgård satte hatten for øjnene og begyndte at læse, og så så Kristen efter det og glemte at...
Her har man brugt, når man spiste sild, at brække rygbenet, somme én gang og somme to gange, fordi de var bange for, når en heks skulde træffe en hel sildebenrad liggende på gulvet, at hun så skulde finde på at sætte kjød på benet igjen. Hvem der spiste en sådan sild, blev syg og kunde næsten aldrig mere komme sig. Der var kun ét råd til at drive det...
Det har tidligere været meget almindelig, at heksene samledes st. Haus aften på forskjellige steder. Således tjente der en karl på gården Nørkja^r i RøDbjcerg, der kunde hekse, og han skulde hver st. Hans aften møde ved Troms kirke, hvortil han kom ridende på en kat. Én af de andre karle der på gården hed Niels Dommerby, og han havde stor lyst til at se...
Der var en gang eu mand. der så grumme gjærne vilde have lært at hekse, og da han havde fået opspurgt, hvor der boede en gammel trævl af en gammel kvind, som skulde være meget skrap i kunsten, tog han sig straks på at rejse hen til hende. Han finder hende godt nok og rykker frem med hans ærende, men glemte jo heller ikke at føje til, at hvis hun vilde...
Det er en bekjendt sag, at ondsindede mennesker har megen magt til at skade andre ved at påføre dem sygdomme, tage deres smørlykke og lignende. Således var der for en del år siden en gammel kone, som ikke kunde lide sin svigerdatter, og derfor gjorde hende en bel del skarnsstreger. En dag løb hun mumlende ud og ind af stalddøren, og den unge kone, som...
I Ydby boede en gammel kone, der kaldtes Ma' Dappes (o: rundfed, en dappes: højst trivelig person); hun var slem til at hekse. Så var der en slem smed i Kobberml, der vilde drive lojer med hende, og han gik til hende og bildte hende ind, at han vilde lære hendes klogskab. »Ja, mit barn«, siger hun, »vil du gjore, som a siger, så må dukomme til mig på...
»Jomfruen på slottet« kaldes en kvinde i Jandrup ved navn Karen, der skal have udmærket sig særdeles i heksekunster. Da hun var ti år, kom hun til at tjene hos Benneds, og de havde en dag lagt to skjæpper boghvede ind i ovnen til tørring, efter at de havde bagt. Men da de kom for at tage boghveden ud, var den borte. Ved undersøgelsen viste det sig, at...
Det skete oppe i Hjelmsted i Serritslev, at manden var gået ned til Vester - Mjellerup om aftenen, og da var der en hund med ham dertil. Han sad nu og snakkede lidt, og så kom hunden også ind. Da han gik derfra cg lukkede døren, vilde hunden også ud; men han vilde ikke have den med. »Du glemmer din hund, Jens.« »A har ingen hund med.« »Ja, da er det...
Høstkarlen skal stryge (hvette) leen som sædvanlig, glemmer han ilet. rider heksene pa den om natten. " Noidfyen. 261 og 2G2. A. E. Jakobsen.
»Jomfruen på Slottet« kaldes i Sognet en Kvinde eller Pige i Janderup ved Navn Karen, der skal have udmærket sig særdeles i Hegsekunsten. Jens Sørensen, der fra sin Barndom kunde huske hende, har meddelt mig følgende: Hvor nu Søren Madsen boer, boede forhen Jens Sørensens Oldefader (Bedstef.), Bennet Jørgensen. Hos ham kom ovennævnte Karen til at tjene,...
Der boede en mand i Ravheden, hans kone hed Ane Marie. Så havde de fået skrædder til gården, og det var den gamle Ib-skrædder, en gammel pudsig fyr, ban var meget koparret, og vi har kjendt ham. Nu sad han jo på bordet og syede, og konen vilde til at kjærne. Så sætter hun jo kjærnen ind på stuegulvet ved siden af kakkelovnen, og dér vil hun jo til det,...
Der var eu heks i Oster-Ælàlund, de kaldte hende Maren Huset, og var der nogen eu heks, så var hun det. Så var der én til, de kaldte An Spræk, de to havde noget sammen. Så var der en mand her i Målund, der blev syg, og hans kone søgte til en klog mand. Han sagde, at der var to om det. Han kunde nok kurere ham, men så skulde hun, uår hun kom hjem, og der...
I Tjørnehovedbor en meget klog kone, som har hjulpet mange mennesker af med forskjellige sygdomme. Al sin klogskab havde hun efter sin moder, som igjen har lært den af en kone, som kaldtes Lod-Stine, og som ingen vidste, hvor hun havde hjemme. Hun gik altid fra det ene sted til det andet, og med hende fulgte en stor sort hund, som var meget glubsk, så...
En kone oppe på Agersø var en slem heks og gjorde megen fortræd. Hun havde en datter, der tjente i Hvidbjærg på Morsland, og hun havde lært en del af moderens kunster. Samme pige lærte det fra sig til en anden pige, hvis fader hed Sem. Så gik Sem til præsten og beklagede sig over, at hans datter havde lært sådan noget skidt. Præsten svarede, at pigen...
I den Gård i Andslet, der ligger i Udkanten af Byen ned imod Stranden, boede en Mand, som havde Ord for at være klog. Han kunde således sætte Tandpine væk. Han tog blot en Pind og rørte ved den syge Tand med den og gik så op på Loftet og slog Pinden ind der oppe. Der sad Pinde rundt omkring i Bjælkerne og ved Sparrerne, og dem var der sat noget hen ved,...
Vendelbo's Kone var en Dag gået ned til en Mergelgrav for at hente Vand, for de havde ingen Brønd, og der fandt hun et Lommeklæde, der var lagt så pænt sammen. Hun tog det op, men glemte at spytte på det tre Gange, og det var slemt, for Klædet var smidt af Skarns Folk; inden Aften blev hun syg, og Vendelbo siger så til Konen: »Vi må hellere kjøre ned til...
Der var et Sted i Tårs Sogn en gammel Kone, hende skyldte de for, hun var en Hegs. Hun bliver vred på Tjenestepigen, og Pigen bliver så syg og må ligge til Sengs. Det var, ligesom de prikkede hende med Knappenåle så i den ene Side og så i den anden, og hun var så dårlig. En Søndag går den gamle til Alters, og hun glemmer at lukke hendes Skab. Der går...
En træskomand i Tarup, Frørap sogn, fik en gang sådant et brodd i alle sine lemmer, at han næppe kunde røre sig, spise eller sove; men så en gang havde de dog fået ham udenfor sit hus, og straks blev han sund og frisk. Men da han atter kom ind, faldt han om og havde det lige så vovt som før. Sådan blev det ved i flere år; udenfor huset kunde han være...
Mens min moder tjente hos Lavst Olesen i Bindslev by, lod hun en gang være med at tælle brødene, da de bagte, for at se, hvordan konen vilde te sig. Da brødene nu var komne ud af ovnen, siger konen, hun hed Mette Olester: »Nu glemte du vel ikke at tælle kagerne?« »Jo, det glemte a.« »Åk, Herre Gud, Mette Sofi, så bliver det da også galt, nu vender...
