Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når man kyller en glød i enden af en heks, så kan den ingen skade gjøre. Der var en kone i Skivum, der gjorde det ved en mand, en husmand i nærheden. Da a kom ind lige bag efter, viste hun mig, hvorledes hun havde haft gløden lagt til rede. Haus Tyrrestrups kone, Gjøtrup.
Når et Menneske skulde dø, så kunde en blot gå ud og se op på Taget, for da stod hans Ligkiste oppe ved Skorstenen. Da Store Knud Knudsen i Hornskov blev syg og lå for Døden, kunde han ikke dø, førend der blev sat en Gryde med Gløder ind under Sengen. Det var ham, der tvang en Tyv til at komme tilbage med noget Lærred, han havde stjålet. Glarmester Carl...
I Øster-Alllng boede en heks, som kaldtes Mette Marie Grosen. Når vi skolebørn gik forbi hendes hus, sagde vi: »Der bor heksen« og skyndte os at komme der om ved. Avarfra_Rm# og gik jo til Oster Alling til skole, men da a så blev konfirmeret, kom a til at tjene der i byen og var der i 6 år. Det var ved en gårdmand, der hed Anders Kristensen. Han havde en...
Den gode Maren Bondekone tog tre brande eller gløder og kom forsti deres nye kar, ti så kunde troldfolk ikke forgjore det. David M.
De kaster nogle gløder i ølkarret, når de brygger, før de bær på roste. David M.
Når man kjærner, må ingen fremmede hjælpe, forend den person har taget gløder mellem hænderne, ti siden kan samme person ikke gjøre skalkhed ved kjærne eller smør. j. b.
Man skal kaste gløder efter en mælketiggerske, for at hun ikke skal tage fløden af mælken. P. J.
Giver man mælk hen, kaster man en liden glød efter personen o. s. v. A. L.
Enevold Urede ovre i Yding skov kunde drive trolddom hen. Han kunde også kjærne smør, når andre ikke kunde. Når han kom, skulde han have en flyverøn og binde som en gjord om livet, dernæst lagde han en glød under kjærnen, og så havde ban en røn at piske fløden med. Han gav den tre slag, og så læste han over alle de djævle, der er til. Så skulde der jo...
Søren Doktor i Bret var klog. Han kom så tit ind til smedens i Hornsyld og vilde have hans pibe tændt; for han kunde ikke lide at få en glød i piben, hvorimod smeden jo stak et glød søm til. Gav nogen ham en glød, så stod han og rystede og rystede for at få den af igjen. Der i smedieu stod han så gjærne og fortalte om, at han havde været der og der...
I mine uuge dage var der tre hekse i Gimsing. Den ene var Ingeborg Fælled, den anden hed Else Persdatter, og den tredje kaldte de æ gamle Ilder. Hun sagde altid, når hun kom: » Vaer jerbøns, for nu kommer æ ilder.« Hun sagde aldrig goddag, når hun kom ind et sted, hun sagde blot: »Daw.« A har hørt det de hundrede gange, te hun var en heks, og en gang...
For at være sikker på, at øllet kommer til at gjære, skal man komme eu glød i karret, før urten hældes på. p. Jensen.
Inden urten kommer i gjærekarret, skal man lægge eu lille glød der i og én der under. Først hælder man så tre slatter urt i karret (for foder o. s. v.) Gudbjærg. F. L. Grundtvig.
Det er skik her i byen, nt når et barn skal døbes og fores ud af huset, lægger man en glød ude i gangen, som den kvinde skal gå over, der bæ rer barnet. Lærer Pedersen, Vorsà.
På Ormitslev mark boede for en del år siden en gårdmand, som nok kunde lidt mere end sit Fadervor, han havde nok Cyprianus. En dag var han inde bos en gårdmand i Hully for at kjobe en hest, men de kunde ikke blive enige om handelen. Han strøg da hesten på halsen, mumlede nogle ord og kjørte derpå hjem. Men så snart han var ude af gården, blev hesten syg....
Vi havde en nabo, der hed Jens Stavtrup, en gammelagtig mand, der var så rædsom overtroisk, og hans sønner var lige sådan. Han fortalte, at der skulde gå en hovedlos so i et krat, som de kaldte Ojessingvad, der lå et stykke derfra. Nede på mine forældres mark der lå en stor sten, og under den vilde han påstå, at der varen mand, derhed Lavst Glød, han...
Det er en bekjendt sag, at ondsindede mennesker har megen magt til at skade andre ved at påføre dem sygdomme, tage deres smørlykke og lignende. Således var der for en del år siden en gammel kone, som ikke kunde lide sin svigerdatter, og derfor gjorde hende en bel del skarnsstreger. En dag løb hun mumlende ud og ind af stalddøren, og den unge kone, som...
Der var en heks i Vang, der hed Karen Bamsgård. En gårdkone der nær ved, som var hendes gjæve kone, tog nogle penge, 50 daler, fra heksens mand. Han klagede sig for hans penge, men hun siger: »Du skal ikke kere dig efter det, de kommer nok igjen.« Gårdkonen havde været oppe i storstuen og set alting efter, hun var jo deres nabokone, og så havde huu...
I Ydby boede en gammel kone, der kaldtes Ma' Dappes (o: rundfed, en dappes: højst trivelig person); hun var slem til at hekse. Så var der en slem smed i Kobberml, der vilde drive lojer med hende, og han gik til hende og bildte hende ind, at han vilde lære hendes klogskab. »Ja, mit barn«, siger hun, »vil du gjore, som a siger, så må dukomme til mig på...
Når Kristen Iversens Kone i Lund hun bryggede, så havde hun altid den Skik, så snart hun havde fået Øllet i Karret, at tage en Glød med Ildkloven og så med den give et Tærsk på Kanten af Karret, så Gnisterne spruttede ud til alle Sider, for så kunde Øllet ikke blive forhegset. Sådan havde hendes Moder gjort før hende, og derfor gjorde hun det. For at...