Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når man kyller en glød i enden af en heks, så kan den ingen skade gjøre. Der var en kone i Skivum, der gjorde det ved en mand, en husmand i nærheden. Da a kom ind lige bag efter, viste hun mig, hvorledes hun havde haft gløden lagt til rede. Haus Tyrrestrups kone, Gjøtrup.
For at være sikker på, at øllet kommer til at gjære, skal man komme eu glød i karret, før urten hældes på. p. Jensen.
Inden urten kommer i gjærekarret, skal man lægge eu lille glød der i og én der under. Først hælder man så tre slatter urt i karret (for foder o. s. v.) Gudbjærg. F. L. Grundtvig.
Den gode Maren Bondekone tog tre brande eller gløder og kom forsti deres nye kar, ti så kunde troldfolk ikke forgjore det. David M.
De kaster nogle gløder i ølkarret, når de brygger, før de bær på roste. David M.
Når man kjærner, må ingen fremmede hjælpe, forend den person har taget gløder mellem hænderne, ti siden kan samme person ikke gjøre skalkhed ved kjærne eller smør. j. b.
Man skal kaste gløder efter en mælketiggerske, for at hun ikke skal tage fløden af mælken. P. J.
Giver man mælk hen, kaster man en liden glød efter personen o. s. v. A. L.
Når en kone lå i barselseng, skulde der sættes en stoppenål i omhænget på sengen. Når konen så skulde i kirke med barnet, blev der taget gløder på et fyrfad, som hun skulde gå over, for at barnet ikke skulde forhekses. Forend konen havde holdt sin kirkegang, måtte hun ikke komme i fremmede huse eller gå tværs over en vej. P. K. Jensen, Åjted.
Det er skik her i byen, nt når et barn skal døbes og fores ud af huset, lægger man en glød ude i gangen, som den kvinde skal gå over, der bæ rer barnet. Lærer Pedersen, Vorsà.
Enevold Urede ovre i Yding skov kunde drive trolddom hen. Han kunde også kjærne smør, når andre ikke kunde. Når han kom, skulde han have en flyverøn og binde som en gjord om livet, dernæst lagde han en glød under kjærnen, og så havde ban en røn at piske fløden med. Han gav den tre slag, og så læste han over alle de djævle, der er til. Så skulde der jo...
Det er en bekjendt sag, at ondsindede mennesker har megen magt til at skade andre ved at påføre dem sygdomme, tage deres smørlykke og lignende. Således var der for en del år siden en gammel kone, som ikke kunde lide sin svigerdatter, og derfor gjorde hende en bel del skarnsstreger. En dag løb hun mumlende ud og ind af stalddøren, og den unge kone, som...
I Ydby boede en gammel kone, der kaldtes Ma' Dappes (o: rundfed, en dappes: højst trivelig person); hun var slem til at hekse. Så var der en slem smed i Kobberml, der vilde drive lojer med hende, og han gik til hende og bildte hende ind, at han vilde lære hendes klogskab. »Ja, mit barn«, siger hun, »vil du gjore, som a siger, så må dukomme til mig på...
Vi havde en nabo, der hed Jens Stavtrup, en gammelagtig mand, der var så rædsom overtroisk, og hans sønner var lige sådan. Han fortalte, at der skulde gå en hovedlos so i et krat, som de kaldte Ojessingvad, der lå et stykke derfra. Nede på mine forældres mark der lå en stor sten, og under den vilde han påstå, at der varen mand, derhed Lavst Glød, han...
I mine uuge dage var der tre hekse i Gimsing. Den ene var Ingeborg Fælled, den anden hed Else Persdatter, og den tredje kaldte de æ gamle Ilder. Hun sagde altid, når hun kom: » Vaer jerbøns, for nu kommer æ ilder.« Hun sagde aldrig goddag, når hun kom ind et sted, hun sagde blot: »Daw.« A har hørt det de hundrede gange, te hun var en heks, og en gang...
Søren Doktor i Bret var klog. Han kom så tit ind til smedens i Hornsyld og vilde have hans pibe tændt; for han kunde ikke lide at få en glød i piben, hvorimod smeden jo stak et glød søm til. Gav nogen ham en glød, så stod han og rystede og rystede for at få den af igjen. Der i smedieu stod han så gjærne og fortalte om, at han havde været der og der...
Før nogen tager af sit såkorn, og det på ageren udbærer, skal han over kornbunken eller det kar, det står i, med et fyrtøj slå nogle gnister ild over kornet eller og kaste hede gløder over det, så kommer det år ingen forbrændte aks i kornet. j. b.
Strandby var for mange år siden så befængt med mus. Så kom der en gammel norsk skipper, som gik og tiggede, og han fik kvarter i Skramgården. Så satte han hans pose med mel og brød, og hvad han havdo tigget, og der kom en mus og skar hul og åd. Om morgenen så han det og blev gal og bad om at få en glød ild. De kom med en ildpanda med en glød på, som var...
Der var en heks i Vang, der hed Karen Bamsgård. En gårdkone der nær ved, som var hendes gjæve kone, tog nogle penge, 50 daler, fra heksens mand. Han klagede sig for hans penge, men hun siger: »Du skal ikke kere dig efter det, de kommer nok igjen.« Gårdkonen havde været oppe i storstuen og set alting efter, hun var jo deres nabokone, og så havde huu...
Der kom en gammel tigger ind i en gård her i Gudum og bad om at blive der om natten. Han fik ja, og så satte han sin pose ind under kakkelovnen. Om morgenen, da han vilde til at rejse igjen, så han, at der havde været nogle mus ved den. Så gik lian ud til ildstedet, lagde et par gløder for sig selv og sagde noget, som konen ikke kunde forstå. Så kom der...
