Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jens Kristian Kristiansen Mosen er født den 21. februar 1825 i Lille-ilosen i Hellevad. I daglig talekaldes han Mossi-Jens. Han er gift med Lovise Sørensdatter i Oster-Brønderslev. De boede først i Dronninglund, hvor hun den gang var jordemoder, og efter at have været der i 17 år flyttede de til det sted, hvor de nu har været i 21. Han er meget...
da.etk.JAT_06_0_00899
Fra 1848 har Peder Kjeldsen, Darum, fortalt lidt om slavekrigen. Han og et par andre mænd var stævnet til Hjortlund sammon med flere fra omegnen, for at forhandle om, hvad der skulde gjores. På hjemvejen borte de en kirkeklokke gå, og snart gik alle klokkerne i omegnen, og en stafet kom ridende og mældte, at nu var slaverne her. Det viste sig så, at det...
Der var en gammel vejmand fra Råstcd, der hed Lavst Ove, ham var der altid store ord ved. En dag skulde han ud til Randers at hente hans løn, og da han så går hjem igjen. kommer der en mand til ham og siger: Hvor har du været henne i dag, Lavst? A, a har været ude i Randers at hente 40 daler, a gik op ad Randers gade med dem opå mig. dor var ikke et...
Ved bryllupper og andre gilder fik man sød vælling af grove gryn, hvori brødes brød af rugmel, der var renset fra klid gjennem et hårsold. Anden ret var kjødsuppe, og tredje bergfisk med sennep. Dertil drak man øl og brændevin, nogle steder fransk bræm'.evin. Lerkar brugtes yderst sjælden, derimod tinfade, trætallerkener og en ølkande af træ med en tud,...
Forend noget drengebarn kommer til kristendom, skal det sættes på en bar hest at ride, men pigebørn skal sættes på en bar ko, det mener de skal give dem lykke med alle slags fæ og kreaturer. J. B.
En gang havde mig og en anden mand af byen, Toger i Bostrup, været til Vorbasse marked, og vi kom silde hjem. Næste dag skulde vi til hove ved Nørholm, og så skulde vi slå sivvi. Vi slog så mange, at vi kunde lige ligge og sove i, og sa spiste vi vor mad og sov den hele dag. Ladefogden skulde komme og se, om vi bestilte noget, men han kom ikke. Da det...
Bliver noget kreatur revet blodigt af dyr, så skal der på stedet, hvor blodet er, gjores en ild, og det forbrænde, ti går der et frisk fæ over, da bliver det svagt (dier dor snart.
Når vi har optursken, far vi altid mushøtte. Sådan kaldes et lille gilde, som gjores ved den lejlighed. Vi far altid Bættekage med sirup pa til kaffe ved mushøjtid. Den sidste. der får optorsken, får fluesmækken. Den, der går med den, skal ind i loen med den til den, der tærsker, og den skal altså ind enten ad duren eller også et kul, og personen, der...
Jeg har kjendt fire brødre Møller. Den ene var degn i Vivild, den anden degn i Homå, den tredje boede på Løvenholm, og den fjerde pa Sjælland. Degnen i Vivild blev til sidst afsat, og det af mange grunde. Han havde en idiot hos sig, som han afrettede til i kirken at gjøre de samme fagter som præsten. Denne havde nemlig mange underlige fagter på...
På Jestrup drag ved Tyholm og neden for den nordligste af Ashojene findes grave, hvortil de vejfarende kaster sten, når de kommer forbi, og dem forsyner de sig med et langt stykke fra. Den første stendynge kaldes Kræmmerdyngen, fordi en kræmmer skal være bleven ihjelslået der. Den anden siges at være over en mandsperson, som blev henrettet der på stedet...
Det er slet ikke så let at lære at lave sorte potter. Man kan nok den første sommer lære at klappe en gryde op, men man kan ikke den samme sommer lære omgangen med brændingen, og det ene er lige så vigtigt som det andet. Grydepigen sætter sig ned ved en mand, som hun gjør akkord med om, at hver skal have det halve af det, der kommer ind ved salget af...
Juledag måtte slet ingen gå i byen, den dag var fredet. Stafensmorgen brugte man at smide mog ind i stalden hos naboerne. De brugte ingen mogbårer og kastede det *) Den kaldes også slop, mest sønderpå, men dog også her. Anden steds støvte, nord for Århus: skannboor (skarnbør), og den har ikke ben. altså ind. Somme tider kunde mand og karl og hostfolkene...
Brodrene Kjeldsen kom til Lerkenfeldt for at kjøbe stude. Luttiehan, der var ejer af gården, mente, at de ikke kunde evne at kjøbe dem, og for at gjore nar ad dem tilbød han dem hele gården til en spotpris. De slog til med ham. Men han sagde, at de skulde skaffe pengene eller kaution inden 24 timer. Brodrene blev så enige om, at den ene skulde ride alt...
Når fårene skulde hjem om aftenen, råbtes der og gjores endnu: Pus hjem, pus hjem! Til høvederne råbtes: Håp, håww! E. T. K.
Kom bos, kom bos, kom besend te boj, wo hjoor han legger i Ælkjær døj; di lowt ham op mæ lasmestonng, di fulle ham hjem mæ piver o tromm, di løAvt ham i seng mæ tissel o tvonn, di ga ham hvidwall o grød i hans lomm. Mette Sofie Engelsen, Vinding højskole. .76. Når fårene skulde hjem om aftenen, råbtes der og gjores endnu: Pus hjem, pus hjem! Til...
For epilepsi. Et menneskes hovedpande, som er hængt i en galge, og bræud den i en ovn så længe, at benet bliver hvidt, så skul det vel stødes småt til pulver. Tag så af samme pulver et kvintin, og dertil 3 pionkjærne også små stødt tilsammen pro lochi at indgive patienten første dag og lige så anden dag, også tredje dag, alt næst efter hverandre, og hver...
Et barn her i byen led af engelsk syge, og så fik moderen det råd af en klog kone, at barnet skulde være helt lukket inde i 8 dage og måtte ikke gjores rent i den tid. Moderen måtte dog være inde ved det for at give det sin mad. Den skulde stikkes ind gjennem et vindue, og ingen verdens ting måtte bæres ud fra dem i den tid. Barnet lå i vuggen og blev...
Iler på Mejsling mark syd for skolen boede en gammel kone, de kaldte Knap-Mariane, og hun var bekjendt for at kunne hekse. Når der var noget i vejen med folks kreaturer, så gav de hende skyld for det, og når køerne ikke vilde give mælk, eller folk ikke kunde kjærne smør, så var det også hende, der var pæ spil. Tæt ved siden af boede en mand, som hed...
Man tager i efteråret sorte kommen, inden kræet bliver bundet rigtig inde og får fuld kost i huset. Den sidste dag de er ude, da skal nødset gjores rigtig godt rent, og så strøes der over bådo i båse og krybber og grævning med sorte kommen, så kan ingen som belst bekse gjøre kræet skade den vinter. E. T. K.
Har man forvredet sig, tager man en skjæppe og putter det forvredne lem i, drejer så skjæppen avet om tre gange og sætter deu hen på sin plads. Har man forvredet sig ude, skal det gjores ude på marken, inde, så inde i stuen, og véd man ikke hvor, stiller man sig på dørtærskelen. Nik. Chr.
