Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
De tændwarrem de wårer så kart: varme, der fremkommer ved lyng, som man tænder ild i i kakkelovnen; han ær en sprød kåel: mager; stolpet: rafte til at gjenne på hovederne med; når a sidder inde og ikke kommer ud, er a meget mere næsen end ellers : kuldskjær. Der skal ingen opsæt i det: ikke være opsættelse; a gik å wå knothooger i tiir oer: var lidt...
Pastor v. Hagen i Vive sagde, at det var tåbelige mennesker, der vilde tro, at Jesus forvandlede vand til vin, men han kom noget i vandet, så det lignede vin. Han helbredede heller ikke de ti spedalske, men det var en klog karl, denne Jesus; han kunde se, at de var helbredede, og så sagde han dem det. Den, der vendte tilbage og takkede Jesus, bar sig...
Der var en gammel omrejsende uhrmager. de kaldte Døve-Søren, men han kunde slet ikke lide, de kaldte ham sådan. Ser du den plade på mit bryst sagde han. når de brugte det navn, xog hvad der står på den. Der står: Søren Nielsen, uhrmager. Sådan hedder a, og a vil ikke kaldes anderledes:. Han havde gravet sig ind i en bakke og boede der med lude...
Der var så mange ulve forhen. Her i Østn-heden i et sted havde de en hvid hest, og når de slog den los, kunde den gjenne dem væk, når de søgte til husene, og jage dem ned ad Mårild-engene. Somme tider måtte folkene ind og gjenne dem væk med plejler og jærntyver. De stod jo om morgenen og skrabte på væggene og vilde ind til høvderne. J. Krist, Sæsing.
En gang skulde der være bryllup i Estvad, og alle bryllupsfolkene var komne i kirken, men de måtte som sædvanlig vente på præsten. Så blev der sendt bud ned til ham, om han vilde ikke komme, for de ventede på ham. Jo, han skulde strags komme, men det varede endnu en stund. Så siger en mand: Da skal a, som han kunde sige, hente ham. Han går så ned i...
Der var én, der hed Jens Rønge, han havde lavet sig en bolig i en høj, der lå i skjellet imellem Bording og Haderup sogne, med indgang fra Bording-siden. Der levede han sammen med et kvindemenneske fra Bording sogn. Så vilde sogneforstanderskabet gjenne ham derfra, da de frygtede for, at hun skulde få børn. Han lavede sig da en beboeise i den anden side...
da.etk.JAH_06_0_00175
I gamle dage kunde det fryse sådan ved æ høvder, te de kunde gjenne æ mog ud med kjæppe. Der var jo kun én rand hoveder, og der var så mange huller både i vægge og lad. Så snart det begyndte at knyge, sa fik æ mandfolk travlt med at stoppe huller. Kristen Pedersen, Hove.
I Jens Degns gård i Vejby havde de i hans forfædres tid sådan en hammel kone, og hun driver en bitte pige på en 12, 13 år til at gå ud og gjenne hovederne, og det var endda slemt tåget. Hun turde ikke, men konen drev hende af sted. Hovederne gik jo løse og imellem hinanden den gang. Hun kom ikke hjem om morgenen, og så skulde de ud at lede, men det...
I Tise boede der i min Barndom to meget gamle Koner, der af Præsten og somme andre blev anset for at være meget fromme og gudfrygtige. Men Folk i Almindelighed anså dem for at være nogle slemme Hegse. De søgte flittig til Kirke, men da de var for gamle til at gå derhen, blev der budet Bønder på Omgang til at kjore dem. De blev for det meste befordrede på...
I Hersom Præstegård ved Hobro har der tidligere ligget en stor Kampesten, men om den ligger der endnu, véd jeg ikke. Om den fortæller gamle Folk følgende: En Gang havde Præsten været til Sidst-Gudstjeneste i Klejtrup, og han havde haft forskjelligt at forrette med Degnen efter Tjenesten, så Tiden var trukken ud, og det var bleven Aften, inden han kom på...
Samtidig med Niels Ufødt i Mosbjærg boede der en Herremand på Baggesvogn, de kaldte Junkeren. Han førte så forskrækkelig vildt et Levnet, turede og sjovede, kort sagt, han var i med alle Laster og Skidt. Endelig kom hans Regnskabsdag; men aldrig så snart han er død, så stiller han i Gården igjen, og så snart som Solen var nedgåen, så holdt han udenfor...
En Mand i Selling, Karl Lorentsen, var en Gang gået hen til Vinterslev til Legestue og vilde gå hjem sent på Natten. Da han kommer ned til Hadbjærg-Skjellet (der kaldes Mårskjellet), kommer der en broget Kalv til ham. Da det var sent på Efteråret, troede han, det var en Kalv, der var kommen fra Kreaturerne, som i den Tid gik løse. Han klappede den og...
En Juleaften, den Gang de havde fået deres Nætter på Avnsbjærg, så kom der en gammel Tigger derind og spurgte, om han kunde ikke blive der om Natten, og han var så forfrossen og gjemmelvåd. De sagde, de havde ingen Plads og ikke andre Senge end dem, de skulde selv ligge i. Men der var jo en Udvej, for de havde bagt om Dagen, og Ovnen var varm endnu, så...
I Lundgård i Skjød Sogn havde de ikke Vand i ældre Tid. Deres Kreaturer gik løse hele Tiden, og der var en Dam neden for, der tilhorte Greven på Frisenborg og kaldtes Bilidtdam, den gik Køerne til og vilde drikke, og så satte de dem i Dynd. Så var der en Skovfoged oppe i Bilidt på en Bakke, når han så det, kom han ridende derned og vilde gjenne Høvederne...
A tjente på Vrejlev og var Kjæreste med én af Pigerne. Så fulgte a med hende ud at malke en Aften. I det hun nu sidder og malker, siger hun: »Nu kan du gå hen og gjenne den sortblissede Ko op, for nu er a strags færdig her.« A går, men i det samme kommer der et Høved imod mig i Grævningen, og a tager det ved Hornene og vil trække det hen i Båsen, der,...
Min Fader hed Kristen Brøndum og var Degn her i Almind. Det var i den Tid, der var løs Drift, og da vi havde nogle Får, gik de løse; men der var en Mand, som hed Isak, han kunde ikke lide, at de kom over på hans Mark. Den lå ovre på den anden Side af Almind Dal, men Får kan jo løbe vidt omkring. Så en Formiddag ser Fader, at Fårene er ovre på Isaks Mark,...
Lars Kristian i Kokled, Bindslev, fandt en pæn flad Sten ude i hans Hede, og den vilde han have til at lægge på hans Arnested. Den Gang han brækker den nu op, så er der en dejlig grøn Frø under Stenen, og så strags som han fik Stenen lagt på sin Plads, så er den Frø til Stede og sidder der på Stenen. Han kunde gjenne den væk, og den kunde være borte i...
Der var eu heks i Oster-Ælàlund, de kaldte hende Maren Huset, og var der nogen eu heks, så var hun det. Så var der én til, de kaldte An Spræk, de to havde noget sammen. Så var der en mand her i Målund, der blev syg, og hans kone søgte til en klog mand. Han sagde, at der var to om det. Han kunde nok kurere ham, men så skulde hun, uår hun kom hjem, og der...
Der var en gammel kone, der boede på Bredkjærx Hove til sidst. Hun var enke, og alting gik tilbage for hende, husene faldt ligefrem ned, og hun var i den største armod, endda hun var en ægte troldheks. Men a tror ikke, det giver nogen næring til folk. Enten hendes gård var under præsteembedet, eller den gjorde hoveri til Bøvling, det véd a ikke, men nok...
I Hove ved Lemvig boede en gammel kone, der hed Ellm Biedkjær, og var ret en pulverheks. Hun havde en dreng ved sig. der efterhånden fik nogle af hendes kunster lært. Så var det en gang hun flyttede og vilde da gjærue have sin gode ovn med sig, at hun sagde til drengen: »Tag uu et ris, dreng, for jeg lægger et tøjr på ovnen og trækker med den, så skal du...
