Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
240 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: gjenganger
Der er en stor gård en halv mils vej herfra i Gaverslund, der kaldes Hvilsbjærggård. Der boede for mange år siden eu Munk, og tæt ved siden boede en gammel mand, der gik i dagleje på gården. Han havde to sønner. Så skete det en gang, at Muuken kom derhen, ilav de to drenge sad og spiste mælkebrød, og da hældte han det ned i et hul, der var i gulvet, og...
Der var nogle gjengangere her på Kjærgård der kaldtes æ Långerer (o: Langerne). De kunde komme ridende tvær over marken, te den gloende ild kunde flyve fra skoene af bæsterne, og tungen kunde slæbe langt ud af halsen på hundene. De kom her ind efter Sandgaden, som ligger lige her nordost for, og som sognet nu lader beplante. Der farer de ind og så...
da.etk.DS_04_0_00596
Frederik Kjær gik og gjorde spektakler i Kloster. De fik da bud efter præsten i Vrensted, og ban skulde da kappes med gjengangeren ned til Munkbro. Frederik Kjær skulde bryde iorden med knæerne, men præsten måtte kjore ovenpå. Præsten ;om forst til stedet, og så gav den anden et stort vræl af sig. Ellers siges der, at ban or nedmanet uden for Norreport...
Frederik Kjær han ryddede kirkegården op, den lå ham i vejen, for der vilde han have sig en have, og kisterne måtte bønderne grave op. De bad for dem, når de var noget hele, men han sagde: »Væk med dem!« De skulde ned i pølen eller en dam sønden for gården, og der blev de smidt ned. Siden turde ingen komme der til. Den kirkegård var oster for gården, og...
da.etk.DS_04_0_00584
Landsdommer Hoff var sådan en stor fruentimmerelsker. En aften kom bans tjener barn vel fage æpå, og så blev ban fornærmet på barn og slog barn sådan, at ban vidste ikke andet, end han var død, for det han skulde ikke sige noget. Så får Hoff en anden eu til at bære ham ud i søen, der var tæt ved, for at blive af med liget, flan bavde ham i en sæk, men...
da.etk.DS_04_0_00559
I Silkeborg boede en ritmester (Hans v. Hoff), som var slem efter kvindfolk. Ingen kunde være i fred for ham, enten høj eller lav. En gang var han ene ude at spasere, men hans tjener skulde mode ham. Tjeneren skød gjenvej med en sti gjennem skoven, hvor han så sin herre sammen med et gi. kvindfolk. Tjeneren lod, som han ikke så dem, og gik hjem. Der gik...
Herren på Stubbergård nedbrød kirken i Trandum. På hans dødsseng forudsagde han, at han vilde gå igjen, og at ingen, der var født af en kvinde, kunde nedmane ham. Det viste sig da også; ti på hans begravelsesdag, da det var blevet aften, var deist sådant spøgeri og tummel i gården, at ikke et eneste menneske kunde være der. Flere præster søgte forgjæves...
Mester Knud maner gjenfærdet på Stubbergård. Alle skulde forlade gården iuden solnedgang, og så lukkede han alle luger og døre og tændte tre lys, som han selv bragte med sig. Af disse satte han ét over indgangsdøren, ét under bordet og ét på bordet, foran hvilket han satte sig med tre bøger, den ene for brystet og én i hver hånd. Endelig kom spøgelset...
En mand fra StuLbergård blev begravet i Viborg domkirke. En nat kom to præster kjørende efter at skulle mane ham. De havde før været der og talt minde med ham, men det hjalp ikke, han gik nu og grasserede der på gården, så ingen mennesker kunde være der om natten. Så da de nu skal dertil igjen, kjører de så tidlig, at de kan være der inden aften. Da de...
Herremanden på Stubbergård var kjed af, at hans sognekirke ikke var så villele som Sal og Ejsing kirkor. Sal har et højt tårn, og Ejsing udmærker sig ved de mange korskirker, der er nok syv. Han spekulerede derfor på, at ban vilde se at få lov til at nedbryde Trandum kirke ude i østresognet for at bygge don til Sevel. Men for at få lov til det får han...
Knud Gyldenstjerne søgte hans kirkegang i Trandum. Men han tykte, det var så langt, og søgte så om tilladelse til at få kirken reven ned. Hans mening var, at han kunde få kirken bygget i gården. Det blev dog ikke tilladt, men så anførte han, at der var kun 7 kjællingspring til kirken, og da blev det bevilget. Han byggede nu kirkehuset i borggården, og nu...
Knud Gyldens/jerne på Stubbergård havde gjort så mange skurkestreger, medens han levede, så han ikke kunde få ro i graven, men så snart det blev mørkt, måtte han vandre fra kirkegården til gården, og der gjorde han sådan et spetakkel, så ingen mennesker kunde være der. Endelig var der en kapellan, som dristede sig til at vove en dyst med gjengangeren,...
Den gamle Boserup på Stubbergård havde sådan en gal kjælling. Han havde en kiste med fødevarer stående oppe på loftet, som han havde fødevarer i, og der gik han op og tog, når han manglede. Da han var død, gik han igjen, og det sagde hans egen søn, så det må da være sandt. Han kom kjørende i gården og gik op på loftet og ragte i den her kiste. Så havde...
I en dal vest for Viborg gik en gjenganger. Så kom en mand kjørende en aften og vilde gjennem dalen, og han havde travlt. Vest for dalen lå en gård, og den kom han om ved. Manden der rådede ham fra at kjøre videre. Men han skulde hjem, og så kjørte han i Guds navn. Midt i dalen gjør hestene holdt og kan ikke komme af stedet. Så står han af og ser sig om,...
da.etk.DS_03_0_02435
I et boelsted på Ale mark ved Horsens levede en mand, som ernærede sig for en del af handel og di og til Horsens og kjobslog. Det var i januar 1811, at Niels Kræmmer en dag sadlede sin hest lor at drage til Horsens. Konen holdt ikke meget af de Horsens-rejser, hun havde for flere år siden haft en drom, der bebudede hendes mand et brat endeligt, og hendes...
Lygtemanden er egentlig en gjenganger. Hvem der ser ham, går al tid vild. J. M.
da.etk.DS_02_J_00001
I Vester-Bjerrum, Gudum, var en gang en sypige, og hun sagde, at hun kunde se gjengangere, forvarsler og sådan noget. Hun fortalte, at en aften, da hun vilde gå op i gjæstekammeret, kom hun imod to kvinder i forstuen, der kom bærende med en ting, hun kunde ikke rigtig se, hvad det var, hun syntes, det var noget som et bord. Næste dag fortalte huu jo, at...
da.etk.DS_02_H_00259
I Kappendrup gyde, omtrent lige for Rolf~sted kirke, gik i gamle dage en gjenganger i et føls skikkelse, og mange, som kom kjørende der på vejen, kunde ikke komme forbi Ktedet. Så en aften kom præsten i Rolfsted kjørende, og da de nåede stedet, blev hestene stående; da sagde præsten til sin kusk: «Hold stille og lad fare, hvad der skal fare!» Efter kort...
da.etk.DS_02_H_00153
Der var en mand og en kone, der havde en nispug. De havde al tid grumme velstand, og det gik dem godt. De havde sådan nogle grumme kvier, men når de kom til at stå i en vis bås, så døde de alle tider. Det kunde manden ikke forstå. Så kommer han en gang hjem fra mærkend, og da var der atter død en kvie. Han bandte så over det, da de var komne i seng, men...
Der var en herremand i Sverig, der et år udsendte tre af sine karle på selve juleaften. Den ene skulde drage hen til en mølle og forjage nogle trolde, som kom der og holdt måltid netop den aften, og derefter dandsede de. Når de så havde dandst, tændte det ild i deres haler, og så brændte mollen af. På den måde havde de brændt mollen af i flere år i træk....
da.etk.DS_01_0_01403
3