Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En Mand kom en Aften gående til Ørslevkloster Kirkegård. Ved Indgangen stod der en stor Hund, som havde et sært Udtryk i Øjnene, men han tænkte ikke noget videre over det, og gik ind på Kirkegården uden at betænke, at det netop var ved Midnatstid. Så snart han var kommen hen til et Gjærde der imellem Kirkegården og Vejen, da ser han tre Skikkelser komme...
I Kudsbo skov, Jordrup sogn, har flere om aftenen set en mand sidde bag et gjærde med knæbukser og en rød hue på. Det skal være en af skovens forrige ejere, der går igjen. j. m.
En præst nedmaner et spøgelse og flætter et gjærde rundt om, for at ingen siden skulde gå derover, ti i så fald sank de ned i jorden. nik. chr.
Ovre på Hjarnø stod nogle gamle Tjørne midt inde i en Mark, som de smed Agersten ind til, og et sådant kaldes der en Gier (Gjærde). A talte med Manden om, hvorfor det var der, og om han ikke vilde have de Torn ryddede. »Nej, den skal bestemt stå i min Tid,« sagde han, og så fortalte han mig følgende. En gammel Sømand der fra Øen havde været til Orlogs en...
Iæ Knæk, en gård i Smøle, er der spøgeri. En landpranger tillige med nogle flere, der gik på grævlingjagt, fortalte, at han så et stort dyr, der skred ganske langsomt over et gjærde, mens hundene peb. De andre så det også. En skal være bleven slået ihjel der, og den myrdede skal være bleven smidt ned i en dam, der er tæt ved. ane marie margrete andersen.
En aften silde gik en mand fra Maglebrænde til Stubbekjøbing, hvilket er omtrent en fjerdingvej. Just som manden går, bliver han noget vaer, der lignede et får og var kommen ned i en vandgrøft, hvor det sad i vand lige til halsen. Manden sagde da til sig selv: "Hvad mon det er for et får?" og gik hen og vilde hjælpe det op af grøften; men inden han så...
En Gang fulgte jeg med min Moder en Aften fra Martofte og til Birkebjærg. Da vi kom i den Mark, der kaldes Savonmarken, da så vi et Lys på en Bakke, der hedder Strøjsbjærg og ligger oven for og øst for Skelenborgs Urtehave. Lyset kunde vel være omtrent ca. 4 Alen på Højden og Bredden, og det var blegt og stod lige så stille, som en kunde se et Lys stå i...
I en gård i Øster-Skjerninge var der en stor kat og gik og gned sig på folkene altid, de kunde aldrig foretage dem noget, uden katten vilde hjælpe dem; ingen vidste, hvorfra den var kommen, og da de så aldrig til, at den vilde fange rotter eller mus, besluttede de, at den skulde dø. En dag tog ce den da fat og hængte den, og for at den ikke skulde komme...
Krogpilekatten, så kaldet efter en krog eller et knæ, som var på et gjærde, hvorpå der stod en pil, der løb fra Ry by til præstemarken i Kirkehelsinge, var en ualmindelig stor hvid kat med store røde gloende øjne, man næppe kunde tåle at se på. For denne kat, som havde sin plads ved Krogpilen, var næsten alle bange. Når man så katten sidde lallende, var...
Hjulmand Rasmus Kristensen skulde en Efterårsaften for nogle År siden ned til en Mand, der boede et Stykke derfra. Han vilde da gå over en Løkke, da han var så godt kjendt i den, at han var vis på aldrig at kunne tage fejl. Hans gi. Fader rådede ham fra at gå derover, og da hans Kone også blev ved at råde ham fra det, blev han vred og sagde: »Om så den...
Jeg tjente på Albertsminde i slutningen af halvtredserne. Fruen fra Jerlevgård kom en dag til Albertsminde i besøg, hestene red karlen hjem, og vognen kjørte ejeren på Albertsminde en tur med. Han kom tilbage ved midnatstid, og så kjørte jeg fruen fra Jerlevgård hjem i hendes vogn og med vore heste. Derpå red jeg vore hjem til Albertsminde. Om gården var...
På den lille 0 Mandø fortæller man følgende: Der var en gang to strandmænd, som fandt to lig, der var drevne til land på en sandrevle Knuden. Strandmændene skulde nu have mældt det til strandfogden, men da der hos ligene fandtes en del kostbarheder, tog de disse og begravede ligene i sandet, i det de troede, at det aldrig vilde opdages. De gik så hjem i...
