Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ejeren af Bobøl, Hjardemål hed han, der var nabo til Ane Astrup, vilde have løjer med hende. Når han kom og samlede kvægtiende og spurgte hende om, hvor mange lam de havde, svarede hun: Ja, vi har mange. Hvor mange? siger han. Ja, wi håer da en hal hunder nå trøje (o: nærmere tredive), En gang, hun syntes, Hjardemål havde været dem vel nær med...
Det var dårlige tider i min faders ungdomstid og bedste arbejdstid. Vi lavede to stærke arbejdsvogne til Tønder og skulde levere dem derude, og så fik vi kun tyve bankdaler for stykket. Vi gav endda ti bankdaler for træet og skulde have det liggende i flere år, inden det kunde bruges, og vi havde ondt ved at lave en vogn i fjorten dage, så der var ikke...
Det var i fyrrerne, da skyldte Jungetgårds bonder skatter for 15000 daler. Så tilbod godsejeren, at han vilde slætte den gjæld, når de så vilde love at betale for eftertiden, men det vilde de ikke gå ind på. Så slog tiden om, så de kunde ikke vægre sig ved at betale, og da kom de fleste af pengene ind. To gårde i Hinnerup skulde svare tiende til...
Søren Søndergård i Borup havde en fireårs plag, han kunde have fået 1400 daler for. Så megen gjæld havde han netop. Han brød sig endda ikke om at sælge plagen og beholdt den. Men kort efter var han nær ved at gå fra hans gård af armod. 6567. Jokum Kristensen, Sæsing.
Kolling på Kàs skyldte Per Madsen på Vellumyård 14000 daler. Han kom her hen i besøg en jul, og da siger Kolling: Jeg har regnet på til snapsting at betale min gjæld til dig. Så siger bedstemoder: Jammen bitte faer, er det ikke bedst, du siger pengene op. Dertil svarer Per Madsen: Nej, det behøves ikke mellem sådan to gode venner som vi to. Da så...
Hen imod år 1800 overtog min fader gården efter sin fader. Han havde to søskende, som han skulde betale arv til, søsteren skulde have 2500 daler, og broderen det dobbelte. Pen gjæld havde han så at forrente til 1813. og det var så rigeligt med penge, at renterne aldeles ikke trykkede ham. Så kom lian en dag ind til hans kjøbmand i Vejle, og han siger til...
I den gale tid kom min moder af hendes gjæld. Hun gav 600 rdl. for stedet, og der solgte hun en stor torvestak, hun havde, og to stykker smør og fik pengene, og det var en mand, der hed Jep, som kjøbte det. Hun fik 1^0 rigsdaler for hvert stykke smør. Min moder var den gang enke og var siden så glad ved, at hun resolverede til at sælge de dele og få...
En mand på ca. 70 år fortæller, at drengene i Sjelle i hans barndom slog kat af tonde. En levende kat indsattes i en tonde. som var ophængt tværs over gaden. Drengene, hver med en knippel i hånden, gik under tønden og slog på den. lil katten kom ud. Den, der slog det afgjorende slag, var konge. Nar de havde fået katten slået af tonden, gik de omkring i...
Mens jeg var hjemme i Vrinders på Mols, mødtc de karle, der havde slået sig sammen for at ride fastelavn, på fastelavnsmandag, og de var alle til hest. Både karl og hest var adpyntet, og der var tillige en nar med sin kone, som også var udsmykkede, men på en særegen løjerlig måde. De begyndte så at ride og red ind i hver gård og stillede sig i en række...
Når godt vejr indfalder eller i højtidsdage, da er alle stole i kirken så fulde, at de har ondt nok ved at rummes. Ellers kan der magelig sættes stole over kvindestolene, når kirken skulde nogen sinde blive for liden, som den dog aldrig bliver, så længe jyske karle og piger kan få tjeneste i Ejøbenhavn eller Sjælland eller i Sonden, ti dertil flytter...
Kristen Sø gik en dag til Pot mølle med en pose på nakken. Mellem Frisenborg og Pot mølle er der nogle meget stejle bakker, og her kom Kristen til en mand, som kjorte ad møllen til. Kristen bad manden om lov til at lægge sin pose o] i vognen, hvilket han også fik lov til, når han så til gjengjæld vilde gå bag ved vognen og holde lidt igjen på den ned ad...
Jens Gleerup til Lundergàrd var en søn af den forrige ejer, Anders Jørgensen Gleerup, f. 1737, d. 1787. Han byggede det nuværende våningshus. Binderne véd at fortælle om ham, hvorledes han levede et meget vildt liv og ofte var mange aftener og nætter i Blokhus for at spille kort hos den der boende kjøbmand (denne kan ikke være nogen anden end Svend...
De holdt bytyr her, og Mikkels-aften blev det bestemt, om den skulde bedække et år til). De mænd, der var uden for bylavet, betalte tyrepenge den aften, og så var der en del ) Skulde den ikke, skidde der jo kjøbes en ny. Det var ikke almindeligt at beholde en tyr i to àr. Så solgte de de gamle tyre for en 2030 daler, for de unge tyre ansåes altid for de...
Nidtydning af rigsbanktegn på skillinger fra 1816. Det er blot forbogstaverne man har anvendt. Riget i gjæld, Satan banken annammed, nys kongen til esler gav Norge. H. V. E.
Anders Foged kjøbte et Hus i Mol/cr/tp, men manden, han kjøbte det af, vilde ikke have pengene. Sagen var jo, at det var i den gale tid, og sælgeren ventede efter, at der skulde blive forandring. Anders gik og græd for sig selv runden om Ry kirke, for det han kunde ikke strags fa den gjæld betalt. Handelen blev nemlig sluttet en markedsdag i Ry. Han kom...
Forpagteren af Braband præstegård, siger til en gårdmand, der kom ridende forbi på en brun hoppe: Hvad vil du have for den, Peder Loft? Ja, han vilde ikke sælge den. Da kan den vel loses for penge, a vil give 3000 daler for den. Nej, han var ikke til sinds, og så rider han lige til Århus med en bøtte smør. Kjøbmanden vilde ikke give ham det for...
I Nygård ved Løjstrup, Lavrbjærg sogn, boede en mand, som kunde have betalt hele hans gjæld med to blågrå bæster, om han vilde have solgt dem, for den kulør var mere sjælden den gang end nu. Men han og konen blev enige om, at de vilde ikke sælge dem, for de var så stads kjorende. Så slog tiderne om, vel kom han ikke fra gården, men var siden så forknyt...
Min fader var snedker, og i et knapt ar fandt han på at lave træstole med træsæder, og dem gik vi til markederne og solgte. Vi gik hver med tre stole på nakken. Sådan var vi en gang i Logten og fik to mark for hver stol. Den gang kostede rugen 8 rdl. tønden, altså havde vi der til 2 skjæpper rug. Gjæld kunde vi ikke gjøre, for ingen vilde betro os noget,...
Der boede en gang en ritmester på Hegnet, som hed Bentsen. Han havde en søn, som overtog gården efter ham, men han var jo en forkjælet knægt og kjendte ingen ting til. Han var med til alle slags og lod sig jævnlig bedrage. Der var en bondekarl her fra byen, som hed Kræn Jakobsen, han spilte med ham og handlede for ham så længe, indtil Bentsen kom i en...
Der var en mand inde i Bjerre herred, der skulde kysse den blå jomfru, han hed Lyhne. Han havde en stor gård og havde gjort kanaljestreger, det var nærmest falsk gjæld. Apparatet blev stillet op, men så trådte han op på det andet trin, og da spændte hun armene og øjnene på ham. I det han nu stod på brædtet, og hun skulde have været ved at slå hovedet af...
