Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
De æ kåånds får æ kræ: det er noget, de kan godt lide at æde. Peder Gad, Ravuholt.
Der kom en karl som havde fået en maske for ansigtet, ind i en gård i Gånsager. Da den gamle kone så det, sagde hun: No hår vi min sæel æ døwel, la mæ fo æ baen. Peder Gad, Ravnholt.
De havde smidt kirkenøglen væk til Vodder kirke, og det blev opdaget løverdag aften. Nu var degnen så bieløs, og han kunde ikke bie til om morgenen, han vilde absolut have kirkedøren lukket op den samme aften. Så skulde der én gå ind ad et vindue og lukke op indefra. Da han så var kommen ind, råber degnen ind til ham: Er du ikke ræd, Martinus? Han...
En mand i Højest var ene hjemme, hans folk var nemlig gået i kirke. Da kommer der en nabomand, ind til ham, og han skjænker ham en kaffepuns. Nej. uha. æ kan ingen puns ha. Jaja. du kan lade den stå. Det kunde han nu ikke, og lidt efter var punsen drukken. Den var aldig så hastig afe, så skjænkede manden ham én til. Han siger igjen: Nej, uha, æ...
Ventilerne i skolen kalder børn almindelig for hisgaf. De gamle kaldte altid do blomster for fiisblomster, som konerne havde stående i deres urtepotter, og som havde stærkt duftende blade. De kaldes ellers muskatblomster (?) Peder Gad, Ravnstrup.
Pastor Bang i Losning var meget dygtig både som præst, doktor, jurist og landmand. Så i høstens tid mærkede han, at der blev stjålet af hans neg på marken, og en aften lagde han sig da ved avnen for at tage tyven på fersk gjerning. En tid efter kom en gårdmand i nabolaget (Niels Jepsen) og bandt et forsvarligt knippe sammen, som han så fik på nakken. Nu...
Pastor Gad havde først været i Karup, inden han kom her til. En gang skulde han holde en brudevielse i Skjærtm kirke, men den gik i stykker for ham, så han standsede og måtte tage fat på ritualet. Han var med til bryllup, og da nu bryllupsgjæsterne sad til bords, og den tid var kommen, rejste han sig for at holde en tale. I véd jo nok, kjære brudepar,...
Der boede en snedker Thomas Siversen i Hobro, der var byens bajads, og han drak sig mange snapse. En morgen kommer han ind til mig og beder mig skrive en klage for ham til byfogden, og han dikterede den selv således: Salvo titele, Deres pestilents. Skal det ikke være Deres excellents? sagde jeg. Ja, det kan være lige meget, Nu går vi videre:...
Der gik mange bejjfolk omkring her nede i ældre tid, og de indfandt sig altid ved gilder i store flokke. Der var et bord, som kjæltringerne skulde sidde ved for sig selv. Nogle brødre, de kaldte Kristens drenge, kom tit, og de var derfor godt kjendte. Et sted i Vodder, de kom ind, der gjorde de sig næsvise og så vilde karlen i gården smide dem ud, men de...
Folkene der ovre fra Langetved og Kjøbenhoved d kjørte til Løgumkloster marked med trætøj og vogntøj. En fade og en søn var en gang der ovre med vogntøj. og de stod jo o fortalte, te de havde selv lavet det, hvad de jo også havde. S var der én først henne og vilde handle med faderen. Lav søn nen så det, gik han hen og plukkede ham i kjolen: Du sk. ikke...
Når folkene her på egnen skulde have træ og fjæl, var det nødvendigt, at de gjorde den lange rejse til Åbenrå. To mænd lagde så vognlag og lod hver en hest gå og lagde en halv vogn til, og så fik de en madkurv med dem og kjørte løs. Peder Gad, Ravnholt.
Her var det skik, at degnen skulde skrive et personal, når én skulde begraves, og det læste præsten op. Så havde vi her en præst, som hed Overbech, og han havde sådan et underligt væsen. Somme tider råbte han meget højt midt i talen, og så gjorde han et ophold og tog atter fat. Degnen hed Johan Degn, og han havde en gang fået personalet afdelt sådan, at...
Der står en lind i min faders gård, den er så lig en persilje, den groer i rod, og den groer i top, den groer i elskovens vilje. [Mette Povels] hjærte ret brænder så hart, slet ingen kan det udslukke, E. T. Kristensen: Det jyske almueliv. Tillægsb. IV. 5 for [Per Jensen] hendes hjærte får fat, gid hun boede hos ham hver nat, og gid hun var ham nok så...
Snedker Jakob Pedersens kone i Torsager længtes svært efter at få nogle sild ac spise, og så traskede manden de fire mil til Århus og kjøbte der tre sild til hnide. Der var flere deltagende koner til stede, da han kom hjem, og de sad jo og snakkede. Endelig gik de, og så skulde Jakob til at have sildene gjort i stand til konen, men da havde huu ædt dem...
Amtsprovst Schmidt fra Væær var på visitats i Åle. Da er der en bondemand, der siger: Kan det gå an, at vor præst drager af by og lader æ degn kaste jord på æ lig?u Provsten besindede sig på, hvad han skulde sige til det, men så tager han ordet: Så han det, min gode mand?" Ja misæl så a det". Ja, så så han jo og, det kunde gå an". Dermed måtte...
En præst i Østbirk, der hed Skovgård (Kosters formand), var så magelig, at han ikke gad gå ud på kirkegården og kaste jord på ligene, men stod i sin havestuedør og forrettede det. Hans pige fik en dag lov til at gå fra by, men glemte at lukke døren efter sig. Så lod han en karl sætte sig på en hest og ride efter hende, og da hun så kom tilbage, sagde han...
I min oldefaders drengetid da skete det, hvad jeg nu vil fortælle. En pige rejste sønder på for at få tjeneste og få en stor løn. Der i Holsten skiftede de til Mikkelsdag, det var deres november, og da hun nu havde tjent derude i nogle år, så vilde hun ad hendes hjem men igjen. Da hun kom ad den dal, der er lige vesten for Norup og kaldes Norupdal,...
Skaffertale. Gode venner og velkomne gjæster! Nu lader denne velagtede N. N. så vel som hans hustru og demæste dette vores nærværende brudepar eder alle pá det venligste og kjærligste takke for den ære, som I haver bevist i dag, idet I haver ladet eder indfinde her i huset og fulgt dem til kirke, hvor I har hørt en kristelig og gudelig brudevielse, ofret...
Deres gadebasse i Assentoft skal have kommet og stjålet en majbøg her i Haslum skor og plantet den på Assentoft gade. Tre unge karle blev udtagne om efteråret til at forestå lystigheden, og den villeste var gadebassen. Når de ikke kunde løfte ham til loftet, var han fri. Hans lam var gadinde, så parret hed gadebasse og gadinde. Gadelamsgildet var i...
Min Moders Slægt var fra en Gård i Kastrup, og på Nabogården boede en Mand, som alle anså for en Hegs. Han forhegsede tit Kræet i Byen, så de fik Vanstyrt. Så måtte de tit hen til en Mand, som boede i Øster-Mølby i Ogsenuad, der hed Hans Jensen, han kunde altid kere Kræet, og han vidste også nok, hvem det var, der havde forgjort det og kunde sige dem...
