Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
16 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: gesvindt
Smeden i Attcrup, Bendiks Hybschmann, og så Niels Sønniksen fra Allerup, de var en dag i Honning med hverandre. Lav de skulde hjem om aftenen, så skulde de forbi Fiskholm kro. Niels Bæk hed kromanden, og de vilde nu derind, men han var i seng, og så bankede de ham op. De stod så og snakkede sammen om, at når ban nu kom i den bare skjorte og lukkede op...
Remse om mændene i Gjerlev. Lavst Broløs han * haste betændt, Jens Frandsen han æ rask å gesvindt, Anders Lærke han hå så stakket nå fenger, Kræn Smæj han wårer it længer, Pe Venter æ en deppeteret mand, Jakkob han sætte niesen i land, Kræn Pæjeses Jænns han æ lang å smal. Smæjen han æ flywwgal, Søren Jonsen han æ bodde tyk å drøw, Jæns Baj han æ bodde...
da.etk.JAT_01_0_01597
Byremse fra Gjerlev v. Randers. Murmesteren han er rap og gesvindt, Jens Frandsen han er hastig betindt, Ajs Lærke mæ di stakket finger, Soren Smej han gor å gor å kommer alder længer, Per Vinter de er en deputeret mand,1) Jakob han sætter nejermunden fram, Kræn Piesens Jens han æ lang å smal, Smejen han æ flywgal, Niels Baj han æ vind å skjøv, Søren...
da.etk.JAT_01_0_01529
Det var noget her sonden for (i Sønderjylland), der sad nogle karle i en bondegård en aften og fortalte spogelsehistorier. Det var i den tid, kirkegårdene var omhegnede med spydstager, og der på enderne af dem sad hoveder af dem. der var dode, sådan som sognefogder og mere højtstillede folk. Så sagde de til en af karlene, om han var ræd for at gå op og...
da.etk.JAH_06_0_00378
Lavst Vinter fra Serup var sådan en modig og stærk mand. Det træffede sig i hans unge dage, at der var kirketyve i egnen, og de stjal også i Serup kirke. Så gik han et par dage efter med hans øgse ned i skoven og vilde til at snede nogle træer. Da fik han at se, at der var en mand inde i en tykning, og gik da hen og testede ham an. Han skulde komme ud...
da.etk.JAH_05_0_00353
Min Fader var Kusk ved Rise Præst, før han blev min Fader. Den Præst kunde mane, men der skulde altid være to for ved ham, og så kom han altid som den tredje af sig selv, altså uden at der kom Bud efter ham. Det var jo, når de andre to Præster var i Knibe. Når der var sådant noget ved det, så talte han altid til min Fader en Times Tid før Midnat og...
da.etk.DSnr_05_0_00393
Min Fader var Degn i Vinderslev og hed Løkkegård. Han sad en Aften inde i Dagligstuen, og a var der også, men min Moder stod ude i Køkkenet. Så var det for os der i Stuen, som der kom én ridende så rask ind i Gården og holdt Hesten an, men det var, som han havde ondt ved at holde den, den trampede og trampede. Min Fader gik så ud og vilde se, hvem det...
Vi havde en Gravhund hjemme, som vi kaldte Gesvindt, og den Hund kunde man se på, når der vilde komme et Lig, for så sad den på Enden af et Dige og tudede, og den vendte altid Hovedet mod den Kant, som Liget skulde komme fra. Det var jo gjærne i Mørkningen, og det var så uhyggeligt, så vi vilde nok have den af med Livet, men vores gamle vilde ikke af med...
da.etk.DSnr_02_H_00238
Der var en Gang en Greve, som havde en Tjener, som han vilde lade henrette for B. G. Kl. Da dette nu skulde ske, kunde Skarpretteren ikke få Hovedet af ham. Da Greven så dette, spurgte han om, hvorledes dette kunde gå til, at ingen Sværd kunde beskadige ham. Derpå viste Tjeneren ham dette Brev med følgende Bogstaver: L. I. F. K. H. B. K. R. H. Efter at...
da.etk.DSnr_02_G_00244
For Resten troede Almuen, at disse Underjordiske var de faldne Engle, som, da de blev udstødte af Himmelen, fik Navn efter det Sted, de faldt på f. Ex. Bjærgfolk, hvis de faldt på et Bjærg, Ellefolk, hvis de faldt i en Ellemose o. s. v. For 3 Generationer siden så man ofte disse sidste i Elleskoven som små bitte Puslinger med store Hatte på Hovedet. Når...
Maren Hus gik ned til Skravc (Klasonsborg) efter garn ligesom andre huskoner for at få noget at binde i boser. Det var der mange, der gjorde, fra Give. De fik garn udleveret og forfærdigede strikkede sager der af,og så fik de bindeløn for det. Netop en dag, som hun går hjem ad fra Skrave, da kommer hun ind til vores hjemme. Der var lidt gilde, og...
da.etk.DS_07_0_01368
Der var to gårde i Nissum, Hyldgård og Bjærg, og i Hyldgård havde de meget mist på kreaturer. En morgen lukkede manden døren op for tre galte, og de sprang så fornøjede ud af døren og ud på møddingen, men lige straks de var kommen der, så støvtede de alle sammen. Så står han og ser på dette her og synes, det er da så mærkeligt, og så går han ind og...
En skrædder i Ovcrlund gik omkring og syede. Den mand, han syede for, havde plovfolk, og hans kone var noget klog. Så havde folkene bundet deres heste og var gået et stykke fra dem og stod og snakkede. Så siger skrædderen, idet han ser ud af vinduet: »Der var spil ved at få deres bæster til at løbe løbsk, så god tid de har.« — »Det kan a ikke vel være...
da.etk.DS_06_0_01012
I et sogn, der hedder Rær, to mil norden for Tisted, der var en karl, og han forlangede en pige til at gå op i kirken at hente en bog sådan i mørkningen, hun skulde få så og så meget for det. Hun var jo ikke meget for det, og dersom hun havde vidst, at de vilde forskrække hende, så havde hun vel heller ikke gjort det. Men hun vilde nu vise, at hun var...
Der var eu gang en greve, som havde en tjener, han vilde lade henrette for følgeude begået mord. Da dette du skulde ske, kunde skarpretteren ikke få hovedet af ham. Da greven så dette, spurgte han, hvorledes dette kunde gå til, at ingen sværd kunde bide på ham. Derpå viste tjenereu ham dette brev med folgeode bogstaver: S. J. T. K. H. B. K. X. K. Efter...
I de to høje, der er ved Amstrup huse, var der to hjærgmænd. En dag, da en mand fra Amstrup, var ude at plove, kom der en bjærgmamd til ham og klagede sig over, at hans nabo vilde al tid være over ham. "Han har en skjæppe penge flere, end a har, og derfor vil han al tid være villere end mig, når vi kommer sammen i gilder. Vil du ikke hjælpe mig at få den...
da.etk.DS_01_0_01417
3