Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Et ungt menueske fra Udatrup, der hed Jørgen Hansen, havde tjeneste her indo i Bjærge, og han var måske lidt indskrænket, men ikke helt tosset. Så kom han til at stjæle et par boser og nogle klædningsstykker fra hans medtjeuere, men blev så ræd for, at han skulde komme i straf for det, og så vidste han ikke bedre end at henvende sig til en mand i...
Et lejdebrev. Idet jeg meddeler et af Kristen Iglsøs lejdebreve i aftryk, forudskikker jeg en meget kortfattet meddelelse om manden, som er mig meddelt af én, der kjendte ham særdeles godt og i længere tid opholdt sig i samme sogn. Denne mand forer da ordet: Kristen Kristensen Iglsø lod sig til daglig brug kalde Kræn, og når man snakkede med ham om...
I den tid Sofus Hogsbro var student, kom der i sommerferien nogle andre studenter med ham hjem, og det var nogle lystige fættere, der var nær ved at sætte præstegården på den anden onde. En sondag formiddag, det var ret et dejligt vejr, skulde de jo have været i kirke og kort Hogsbros fader, men skulkede eg krob op i et gjæsteværelse, hvor de satte sig...
Hvilken, som sognedegn skulde være, han skal nyde og bruge samme hus og jord kvit og frit intet af at give i nogen måde, og ingen anden, med så skjæl, at han skal to kirkens klæder og sno lys, holde klokkestrenge, ringe Marrc klokke, feje kirkegulvet.
I et hus i Hårslev boede en udlænding ved navn Gregorius eller Georgius. Denne udlænding havde 2 døtre, som efter hans død henlevede i samling ugifte i samme hus, som tilhørte en skrædder, og blev gamle piger. De var små af vækst og noget underlige i væsen, og når de omtaltes, kaldtes de i almindelighed Gurres-kvinderne. Disse to søstre døde næsten på én...
A7estJyllands udstrakte hedestrækninger var kjæltringernes egentlige tilholdssteder. De kom alligevel tit i besøg til Kragehind, der ligger i skjellet mellem mark og hede. Endnu véd ældre folk her på egnen at fortælle om dem. Det fremgår deraf, at kjæltring-mæudene var håndværkere, de ernærede sig som glarmestere, snedkere og kjedelflikkere. Eumand...
For at slippe fri for kongens tjeneste brugtes mange kneb. Bedst var en god pengepung. En karl mødto til sessmn i Æbeltoft og var så stokdøv, at han ikke kunde hore et ord. hvis det da ikke var skovråb. En underofficer, der vendte ryggen til karlen men front mod sessionsherrerne, sagde da: Lad ham gå. han duer ikke. Karlen var så klog, at han intet lod...
Omme ved Knud Langkjærs brændte de brændevin, og så havde de alle tider nogle til at stå på udkik, om kontrollørerne skulde komme. De mæskede først kornet en dag eller to, til det var gjorest op, og så begyndte de at brænde. Så ser de en vogn, der kommer henne ved landevejen, og de kunde skjønne, det var dem. Det var om morgenen i dagningen, og det kunde...
Bindebrev til Jeppe Christensen, bunden på tamperd&gen af P. M. Nielsen. Ja, gode glade dage jeg altid ønsker dig. som hjærtet kan behage, lev stedse lykkelig. Plaser i ungdomsalder er livets halve lyst, hvad man uskyldigt kalder opmuntrer sind og bryst. Ej kunstig er den måde, du loser dette på, og dersom jeg må råde, jeg frihed snart dig spår, gjør...
Lige sa mange prikker der er pa mariehønsene om hoften, ligeså mange rigsdaler vil ru gen koste. p K. yj
En plattenslager bildte folk ind, at der i Guldhøj vest for byen var guld, og det skulde graves ud. Han skulde have et sæt nye klæder til løn for at besværge djævelen eller dragen, som ragede over gulvet. Han stod på højen ved nattetid og læste en besværgelse, og så drev han djævelen ud til det døde vad, og der skreg den sådan, da den blev dreven derned....
De, der går igjen, de skal komme tilbage tredje aftenen efter at de er døde. Så var der en kone i Stjær, hun havde så tit stået og vasket klæder for os hjemme, og nu var hun død. Vi havde fået et nyt stuehus bygget, og det, der før var stuehus, det blev nu fæhus. Så sidder a selve juleaften det var netop tredje aftenen efter at hun var jordet og...
En hovbonde, der gjorde hove til Ørregård, vilde ligge der om natten, for han havde for lang vej at gå morgen og aften. Han krøb op på et høgulv og tog et dækken med at svøbe om sig. Et par unge fyre vilde nu forskrække ham, krøb også derop og begyndte så småt at trække i dækkenet. Manden siger da: Å, lille Nis, vil du ikke lade mig være, så skal a...
Jørgen Frederik i Estvad havde været i tugthuset, og da han var kommen ud, vilde han søge fængselsbestyrelsen om en understøttelse. Han fik en anden rakker, til at skrive ansøgningen for sig. Men deri truede han med, at hvis han ikke fik det, han søgte om, vilde han gjøre en stor ulykke både på bestyrelsen og andre mennesker. Nu vilde han have pastor...
Peder Hjort, Skjærslipper-Lassen og BitteFanden plyndrede en gang hos en mand i Ersted. De kom ind ad et vindue. Konen skred ud af sengen imellem benene på dem. De fik fat i hendes pandeklæde, og det tog de så og bandt hendes hænder med, men tog sig ikke i vare for, at det var for på hende. Så tog de hende i nakken og slog hende en tre gange ned i gulvet...
Min fader var klaget ud fore, te han lavede selv brændevin, og det gjorde han også da. Så en sommermorgen meget tidlig kommer de kjørende for at fesentere. Der var 8 karle på vognen, og byfogc'en i Skive var med. Vi skulde til at brænde den dag og havde været ved det, hvis vi ikke havde sovet over. Min fader var lige godt bleven dem vaer, en lidt før de...
Der var to piger, der blev i en kalkgrav ved Bryrup. De to piger og så en kone de kom om morgenen og skulde til at bære bleger op. Men graven så så sær ud, og der var så mange revner i den. Ja, det må vel ikke betyde noget, siger konen, og de kommer da ned i graven, især pigerne, for de var jo æfor af. Da konen var kommen halvvejen ned, så råber hun:...
Somme steder er det skik, når et barn er i kirke, at de binder et klæde om livet på barnet, og så lægger fadderne penge i klædet, når de går ned fra ofringen. Andre steder giver de blot et nik ad barnet. Nogle giver ved bryllup et nik ad bruden, når de går ned fra alteret. Middelsom herred. E. T. K.
Jens Sø boede på Frisenborg gods, en fjerdingvej fra gården, og han gik hver dag derind og arbejdede. Nu havde han det jo småt, og så bad han en gang greven om at få en pose rug. Ja, han fik lovning på den, men så syede han et lagen sammen og kom nu med den pose, og den gik der 20 skjæpper rug i. De lagde den på ryggen af ham, og så gik han. Ladefogden...
Jens Krænsen i Lodskovvad havde også Ord for at kunne stille løbske Heste. En Gang kom han og hans Kone kj ørende fra Skagen, og han havde en Brodersøn der hjemme ved sig, som han havde sagt til, hvad der skulde siges til Bæsterne, og han havde fået det skrevet op, men havde ikke fået det lært uden ad. Da vælt Manden, og Bæsterne blev forkyvst og løb...
