Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
De ba^ ham et: han vandt ikke ved det, det v ir ham ikke til gavn. Gudum.
Da pastoi Svejstrup i Nørup en gang holdt eksamen i Rygbjærg skele, kom der en dreng og blev overhørt, som ikke havde gået i skole, og moderen mødte selv med ham. Hun syntes, at ban kom godt fra det, og sagde til sidst: Han kan også sige, hvor længe Adam og Eva var i paradis, inden de syndede. Det véd jeg ikke en gang, sagde præsten. Hun spørger så...
Anders Hansen var kommen hjem fra markedet med en ko, der så så sølle ud, at folk ikke kunde begribe, hvad han vilde med den. Gamle-Klavs. der tit havde spil med Anders, spurgte ham en dag, de traf hinanden i smedjen, hvad han havde givet for den. Nu kunde Anders nok forstå, at han skulde bære løjerne op for en gangs skyld, og derfor svarede han ganske...
Lange-Maren er mit navn, fire mile gjør jeg gavn, alle, hvem jeg møder, trænger hverken til klæder eller fode. Dette vers lader man Lange-Maren, en vis kanon, som, så vidt jeg véd, endnu eller dog for få år siden fandtes i tøjhusets gård i Kjøbenhavn. sige. Det er en vistnok ualmindelig malmkanon, som, fortæller man, en gang i fortidens krige var...
Fra min barndom mindes jeg en gammel kone, som iom 2 gange om året for at tigge uld. Det var for resten det leste, hun bad om, og så sang hun følgende vers: Ak, jammer over jammer stor, hvad er vi slemme gjæste, Gud haver skabt os først ved ord, han véd vort gavn og bedste, barmhjærtighed og evig fred han la'r os åbenbare, vi have trådt ad Djævlens fjed...
Der var to brødre Stensvang. Deres fader var fæstebonde i Tombøl, han var bekjendt for sine ualmindelige legemskræfter. En dag var han ude at pløje, og da kom der en mand og spurgte ham, hvor den stærke Stensvang boede. Så tog den gamle sin træplov fra hjulet og holdt den ud på fri hånd og pegte, der boede den stærke Stensvang henne. Han havde de to...
Ingen anden fabrik findes i Toftlund sogn uden kniplings-fabriken, som kvindekjønnet, gift eller ugift, øver og sætter hornene så tidlig dertil, som de kan, seks, syv år gamle. Og er der de piger, som derved kan fortjene 30 rdl. vel mere om året, når hun er flittig og forstår sin profession til gavns. Kniplingerne afsættes til Tøndringerne, som rejser...
Forhen var ildgryder meget almindelige på Samsø, og kvinderne brugte dem iil at sætte under sig, når de spandt eller udforte andet siddende gavn. Det var små jærngryder, hvori der blev lagt halvt udbrændte gløder, og disse kunde holde sig varme in lang tid. Almindelig var det at høre en kone sige, når hun kom lobende over til naboens, gnidende hænderne...
Der boede for nogle år siden en præst i Estrad, som jeg kan fortælle noget om, da han har konfirmeret mig. Han var i det hele en rigtig smuk mand, men han kunde ikke prædike og gjorde sig heller ingen ulejlighed med at lære det. Var det en søndag, der kom en del folk til kirken for at hore ham, da kom han ikke, og var det en søndag, han kom i tanker om...
Pastor Vesterbo i Flade havde forhen været præst på Grønland og gik her under navnet pastor Løgnhals. Han fortalte en gang, hvordan de vejede smør ud i Grønland. De havde ligefrem bjærge af smør, og så satte de en gammel kjælling op på toppen og lod hende skride ned, og hvad hun så tog med sig imellem benene, det var et pund smør. Han fortalte også, at...
Man sagde om en præst i Vistoft, Hammer, at han havde forløst (o: forlæst) sig, så han var bleven noget sær i hovedet. Overfor sine embedsbrødre var han meget hensynsfuld. Kom en af dem at besøge ham, kunde de ikke få ham i tale den første halve time, men når han så kom, var han iført livkjole og hvidt halstøj med fadermordere som til den største højtid....
En kone i Ørum ved Grenå havde ikke så god fatteevne som ønskeligt var, og da hun i hendes unge dage ikke havde lært at kjende tallene på en stueklokke, for der var kun få af den slags på landet den gang, så lærte hun det aldrig. Yed årene 1840 anskaffede hendes stifsøn en klokke; men det var ikke til gavn for den gamle, og da hun en gang blev spurgt,...
En tjenekarl sparede sammen på sine skillinger, til han var over 50 år. Da man nu vidste, at han havde adskillige hundreder på kistebunden, sendte en yngre barnløs enke bud til ham, og da han syntes om hende og hendes ejendom, så giftede han sig i sit 54de år med den 39-årige gårdmandsenke. Da manden så blev omkring ved de 70, var han noget forlegen med...
Om en præst i ældre tid i et af sognene ved Nymindegab fortælles der, at han fra prædikestolen skal have opsendt folgende fromme onsker: At når der skulde strande et skib der ude, det da måtte løbe pa grund i sognets strandlen, for at beboerne kunde få gavn deraf, samt at de skibbrudne endelig matte komme dode i land, for at de kjære strandfolk ikke...
Skjelle-Simon havde hans navn af, at han var skeløjet, og han var rigtig nok også skjelle til gavns. Han sagde, når han kom ind et sted: Go daw, kjønne mo'r, kan I finde et bitte æg og gi Skjelle-Simon i daw? Skal I hældes et ha jer en kaffekande eller en blikputte eller noget andet bliktuj i da?r? og så rimlede han op, hvad han havde at sælge. Hans to...
Jeg døber dig i vand, til du bliver en mand, jeg døber dig i vin, til du bliver et svin. Jeg døber dig ved navn, du skal hedde Jesper Ravn, du må hverken gjøre skade eller gavn. Lovise Hansen.
Skaffertale ved faddergilde. Da børnene er en Guds gave, som Gud forældrene betro, så bør de og al omsorg have, forældres pligt er meget stor, besørge de ej deres gavn fortjene de ej fædres navn, kan fædre dem ej efterlade en stor og mægtig arvepart, der tit er børnene til skade og flyer bort med hastig fart, når de kun dem opdrage ret, ej bedre arvepart...
Skaffertale. Gode venner og velkomne gjæster! Nu lader denne velagtede N. N. så vel som hans hustru og demæste dette vores nærværende brudepar eder alle pá det venligste og kjærligste takke for den ære, som I haver bevist i dag, idet I haver ladet eder indfinde her i huset og fulgt dem til kirke, hvor I har hørt en kristelig og gudelig brudevielse, ofret...
Så snart der kommer en ny mand eller kone i en gård, gjøres der indgang i lavet. Omtrent kl. 2 tuder oldermanden i byhornet gjennem hele byen, og alle mændene forsamles da i gården. Efter den gamle bestemmelse skal den. som giver indgang, give 1 tønde godt øl, 1 pund tobak og en pot brændevin til fortæring. Nu for tiden bruges der mere brændevin og...
En sang, som de gamle koner brugte, når de gik om og tiggede uld. Ak, jammer over jammer stor, hvad er vi slemme gjester, Gud haver skabt os forst ved ord, han véd vor gavn og bejste. barmhjærtighed og evig fred, han la'r os åbenbare, vi have trådt ad djævelens fjed og ladt os ilde dåre. Og værsågo at give os en tot tow i Guds navn, I Guds børn! Hatting....
