Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Grev Skel på Ulstrup, "den gale greve", kunde kjøre fra Grenå til Viborg på hans eget gods og var da en af landets største godsbesiddere. En aften spilte han Ulstrup hen, for han var meget letsindig, men dog en god mand. Det kom så vidt, at han skulde sælge SUjeni gods. Så sagde han til bonderne: "Børn, I skal kjøbe det, det er bedst for jer." Han vilde...
En enke var dod, og gården var nu ledig. Den samme dag gik sønnen ned til garden (Boller) og kom ind til godsforvalteren. Først talte ban en hel stabel specier op: "Det er til frøkenen." Så sætter han en anden stabel: "Det er til fruen. Hvad var det så, gården skulde koste?" Han kjøber den for 8000, og skjodet bliver skrevet. Bag efter byder man ham...
Klosterlund hed tidligere Hølund. Det navn fik gården på en underlig måde. En vis Friedenreich, der ejede Vinderslevgård med gods, solgte garden, men beholdt Kragelund sogn. I byen er der en dam ved degneboligen, som kaldes Klosterdam. Hvoraf den har sit navn, vides ikke. Der besluttede han ved den dam at bygge en lille herregård, og han førte en stor...
Kn gammel herremand på Mølgård, der hed Peder Kjeldsen, kjøbte sig selv først, inden han kjøbte garden. lian var jo vornet under Mariager kloster og gav et brunt og tor sig selv. Så kjøbte han Molgård med godset til. Det var "Mi svær stor og stærkt bygget stodder med en forfærdelig stor mose, der egentlig var som tre næser. En gang kom han til Ars...
Jens Grams trup, der var en Tybo, kjøbte Kjcergårdsholm i don gale tid foi- 800 rigsdaler. Han havde først v;erel soldat i Kjøbenhavn, og så kom han til en bogbinder Og tjente hans penge ved ham. lian kom så lige hjem og kjøbte garden og betalte den med dot samme. De sagde, al han kumlr vise sig to steder pil én gang. lian kunde være til Holstebro marked...
En Kjøbenhavner, Watt, kjøbte Holmstrupgård, og imens den forrige ejer lavede sig til at flytte ud. gik han der i nogle dage og så sig om. Så kommer han en dag til sælgeren og siger: "Jeg er kommen i tanker om noget, og det må De rette. De har jo lovet mig, at hvis jeg havde glemt noget, så måtte jeg påtale det og kunde få det rettet." "Hvad da?" ...
En herremand her på Nørlund hed Jørgen Mørch, han kjøbte godset mellem 1730 og 40. Det var en god herre, men han levede ikke ret længe. Hans kone, madam Mørch, var ikke adelig, og derfor blev hun blot kaldt madammen; men det var en rigtig god kone. I stedet for at udskrive karle af bendes eget gods kjøbte hun karle fra andet gods, og hvor forældrene døde...
Min bedstefader var fra Knabberup i Skibet, og de gjorde hove til Lerbcek. I hostens tid, da de var ved at kjøre rug ind, var der en stor mængde vogne samlede, mindst en snes. De havde kjørt den hele dag og havde allerede fået bud om, at de skulde møde næste dag igjen. Så blev de enige med hinanden om, at de vilde kjøre deres egen rug ind om natten, den...
Søren Stad han gjorde hove til Aggersborg fra garden, hvor han tjente. Han var en kraftig karl. og så kom han ude på marken i træde med herren, Mads Speisser hed han, og han gav ham en kjævop (flosop, kjadætrækker), for det var meget hans skik. Men så giver Søren ham til gjengjæld et ordentligt gjæv prygl, og nu rejste Speisser hjem til gården med det,...
Justitsrad Tønder på Engelsholm havde nok været sørøver i sin tid. og han var meget galsindet: men han forstod sig ikke på landvæsenet. Når de kjøbte bog af ham, så gik de hen og skovede eg. En dag de var ved at kjøre træ hjem i vedkastet, var Peder Mogensens kone på hove, og hun skulde smide træ af vognen, men gjorde det ikke godt nok, og justitsråden...
Kristen Esbensen i Østrup var en af dem, der havde været i Kjøbenhavn ved kongen. Et par år efter kom han ned til Lerkenfeldt og vilde tale med madammen, for den gang var den gamle Kjeldsen jo bleven skreven dod, et par ár før han virkelig døde, for ellers skulde han have været over til Kjøbenhavn at kysse den blå jomfru. Da Kristen nu havde været inde...
I den sydostlige gård i Lerbjcerg boede en mand, som hed Per Balle. Han søgte proces med greven på Frisenborg, under hvem sognet hørte de gjorde hovning til Favrskor og vandt hans sag, hvad der i den tid hørte til sjældenhederne. Men greven fik ham lige godt lagt øde. Han drog en gang til Randers og kjøbte sig et bæst, men opdagede snart, at det var...
En mand i Stistrup, som de kaldte "den bitte mand", havde et blablommet og. og det havde herren på Gitnderupgård magen til. Så vilde han have det og bod ham garden til selveje for den hest, men han svarede nej, han vilde ikke kjøbe sig udgifter til, og han vilde beholde hans blå øg. Han var nu også en velhavende mand og havde intet trælhove eller dagligt...
I de dage. da bønderne endnu gjorde hovarbejde, boede en mand i en gård i Øster-No, der af flere nulevende endnu kjendes. Manden gik under navnet Røde-Jens. I den tid boede en frue på Voldbjcerg, hvortil bønderne i No var pligtige at gjore hovarbejde. Hendes mand må vist have været dod den gang, ti når jeg har hørt Røde-Jens's bedrifter på herregarden...
En mand i Svingélbjærg, han hed Kræn Hansen, men de kaldte ham Smeden, for det han var smed, han havde sat sig for, at han vilde ikke gjøre hove. Da de sa var blevne tilsagt at pløje, mødte han med en stor plov, som han selv havde lavet, og begyndte at pløje sådan, at han lagde én fure oven på to, og altså sprang han over de to tredjedele af jorden. Den...
Når de var ved at slå i Randrup enge, var de delte i forskjellige roder og havde deres visse stykker at slå, 6 og 6 hørte sammen. Så var der en, der hed Kristen Mand, han havde hvert år det uheld, at når han havde gået en times tid, så gik den nedre knebe i stykker. Så sagde han: "Nu er a pønnede færdig, såå han (det var hans mundheld)." Så lod de ham...
Henne på Bygholm var noget, de kaldte segsmandsskår. Et sådant skar kunde ikke ret mange gå, det var nu for det første et urimeligt stort skar der er jo store enge til garden og så skulde det van-e så rent. Der kunde nemt blive en stribbel stående i huggene, men nar græsset der var så langt, at man kunde sla en knude på det, så satte ladefogden hans...
LundeticBS havde hovbønder fra Lønborg, og de skulde kjøre bo til garden sammen med andre. Når de havde hoet aflæsset nede i den store lade, så tog bade mænd og karle og piger hverandre i hænderne parvis og dandsede "Tospring" op til den store dør. Nu blev de trakterede, og hver fik en mark i drikkepenge. Søren Karl Hansen, Aduui præstegård.
Der er en pold i Trudsholm kjær, de kalder Skrødstruppolden; det kommer af, at i fordums tid da gik folkene fra Skrødstrup (i Hem sogn) til garden Trudsholm til hove, og nar de så skulde sla ho eller bære torv, lagde de dem altid Først på den pold og ad deres meldmad, før de begyndte på arbejdet; derfor blev det til et mundheld: "De tager hvilen forud...
